Nogle af Audrey Hepburns mest glamourøse kjoler bliver sat på auktion. Skuespillerinden testamenterede mange af sine kostumer og private kjoler til veninden Tanja Star-Busmann og hun sælger nu 36 designerkreationer fra perioden 1953 til 1969.

Nogle af Audrey Hepburns mest glamourøse kjoler bliver sat på auktion. Skuespillerinden testamenterede mange af sine kostumer og private kjoler til veninden Tanja Star-Busmann og hun sælger nu 36 designerkreationer fra perioden 1953 til 1969. Auktionen, der finder sted i London, omfatter blandt andet en Givenchy-silkekjole, Hepburn bar i »Pigen der stjal Eiffeltårnet« fra 1964, og en cocktailkjole i kniplinger hun havde på i »Sådan stjæler man en million« fra 1966. Blandt de mest personlige ting er den brudekjole, Hepburn fik designet i 1952 til sit planlagte bryllup med den britiske adelsmand James Hanson og forærede til en fattig italiensk pige, da hun hævede forlovelsen. Salget foregår hos Kerry Taylor Auctions den 8. december og halvdelen af indtægterne går til The Audrey Hepburn Children's Fund. Det kan blive til mange penge, for interessen for »Prinsessen holder fridag«-stjernen er usvækket, selv om skuespillerinden døde i 1993. I maj fik et sjældent frimærke med Hepburn som motiv hammerslag ved 470.000 kroner på en auktion i Tyskland.