Den amerikanske skuespiller og skandale-konge Charlie Sheen er blevet træt af at 'lade som om'. Derfor siger Charlie nu sin mening om Ashton Kutcher - skuespillerkollegaen, der overtog hans (Charlies) hovedrolle i tv-serien 'To og en halv mand'

- Jeg er træt af at lade som om, Ashton ikke stinker. Og jeg er træt af at lade som om, serien ikke stinker. Men de stinker - begge to.

Sådan siger Charlie Sheen i et nyt interview med showbiz-hjemmesiden TMZ

For et års tid siden blev Charlie Sheen fyret af tv-selskabet, der står bag serien 'To og en halv mand'.

De mente ikke, at Charlie var besværet og pengene (næsten to millioner kroner pr. afsnit) værd. Og derfor erstattede de Charlie med den langt yngre og billigere Ashton Kutcher - Demi Moores kommende eks-mand.

I månederne efter fyringen (og da de værste bølger havde lagt sig) sagde parterne mest pæne ting om hinanden.

Men fredag gik det så galt.

TV-selskabet bad nemlig Charlie Sheen om at holde op med at bruge sine 'To og en halv mand'-foto til at gøre reklame for sin nye serie 'Anger Managament'.

Og så fik Sheen svært ved at styre sin vrede.

- They suck. Når man fjerner ankeret fra et skib, så flyder det uden mål og med. Og det er præcis, hvad 'To og en halv mand' gør lige nu.

- De gutter sidder på en skude uden kaptajn. Ashton sucks .. they suck.