Stjernen fra ”Arvingerne” skal være far igen.

For tiden har Carsten Bjørnlund travlt med at indspille den næste sæson af ”Arvingerne”, så danskerne snart kan nyde tredje sæson af serien, men han får også rigeligt at se til om et par måneder. Den 42-årige skuespiller skal nemlig have barn sammen med kæresten Christie Fals.

»Vi venter en lille pige, og terminen er den 9. oktober. Vi er meget glade, og der er også nogle storesøskende, som glæder sig rigtig meget,« siger Carsten til Billed-Bladet.

LÆS DET STORE INTERVIEW: Karsten Ree: Jeg frygter kræften har spredt sig

Det bliver ikke første barn for hverken Carsten Bjørnlund eller Christie Fals. Han er far til sønnerne Bertram og Vilfred, mens hun har datteren Rosa fra et tidligere forhold.

Der er endnu ikke løftet meget af sløret for handlingen i den tredje sæson, men det er kommet ud, at Trine Dyrholm skal være instruktør på to afsnit.

»Jeg er glad for min rolle som storebroderen Frederik, som gennemgår en stor udvikling i næste sæson,« har Carsten Bjørnlund tidligere i år sagt til HER&NU om den kommende sæson. 

LÆS OGSÅ: Coster-Waldaus bommert: Drak sig fuld på settet

Artiklen blev oprindeligt bragt hos HER&NU.