KØB PLUS!

Aqua-Lene til Voice-pressemøde: Ja, jeg er bagstiv

Det var en presset Lene Nystrøm, der i dag mødte journalisterne ved TV 2s pressemøde i forbindelse med sangkonkurrencen Voice. 

- Ja, jeg er bagstiv. Jeg var i Aarhus i går aftes og indspille et nyt track med Kato. Det blev sådan meget meget hyggelig studietid med Kato, Engelina (sangskriver, red.) og noget rom, så jeg var først hjemme klokken fire. Jeg fik kun sovet to timer, fortæller en træt men imødekommende Lene Nystrøm.

Hvilket track der er tale om, og hvad det er for et projekt Aqua-stjernen arbejde sammen med Kato på, ville hun dog ikke afsløre.

- Det må du finde ud af. Jeg vil ikke hype det for meget nu, siger Lene Nystrøm hemmelighedsfuldt. 

Lene Nystrøm: Xander med i Voice pga. mors navn

Aqua-stjernen var under pressemødet millimeter fra at tage en ufrivillig dukkert i et indendørs vandbassin, da en forræderisk stol gled under hende. Om det var tømmermændene, der spillede ind, søvnunderskuddet eller bare sort uheld, var dog ikke til at afgøre.

På kurs mod liveshows

I det hele taget lader det til, at dommerne har et tæt pakket program for tiden. L.O.C. var derfor ikke med til dagens pressemøde på grund af den Danmarksturné, han er i gang med for tiden.

De tre øvrige coaches Sharin Foo, Xander Linnet og Aqua-Lene samt de 16 sangere, der er tilbage i konkurrencen, løftede sammen med holdet bagved tv-programmet lidt af sløret for, hvad der vil ske i de fire kommende liveshows.

Det første liveshow bliver sendt lørdag den 3. november. Her skal hver coach sige farvel til én af deres fire tilbageværende deltager. Konkurrencen kulminerer med finalen den 24. november - det fjerde og sidste liveshow. Her står hver coach tilbage med én sanger, og de fire skal så konkurrere om pladekontrakten fra Universal Music.

Læs også: