Lene Nystrøm debuterer på de skrå brædder i musicalen »Hairspray« i Tivoli, hvor hun spiller stykkets über-bitch, Velma Von Tussle – en rolle der næsten ikke kunne ligge hende mere fjernt. Der er nemlig ikke meget bitch over Lene Nystrøm.

Blikket fanger straks Lene Nystrøm, da hun kommer ind ad døren til Nimb i Tivoli. Hendes udstråling er på én gang stærk og skrøbelig, som en konstruktion af stål, med sarte paneler af glas imellem.

Det korte hår og det sorte tøj signalerer »hertil og ikke længere«, mens øjnene er åbne, nysgerrige – og lidt vagtsomme. Efter tiden med Aqua og lidt for meget medieopmærksomhed har Lene Nystrøm lært at passe på sig selv, men lukker gerne op, når hun kan mærke, at hun bliver mødt med seriøs interesse og får lov til at tale om de ting, hun brænder for.

Lige nu brænder hun for »Hairspray« og skurkerollen som Velma Von Tussle, den tidligere skønhedsdronning, der vil gøre alt for at musicalens hovedrolle, det buttede livsstykke Tracy, ikke får mere plads på scenen end hendes egen datter. En rolle der, med hendes egne ord, ikke kunne ligge længere væk fra hende selv.

»Jeg er ikke særligt bitchy af natur, så det har været en udfordring for mig at spille så voldsomt og tage den plads, hun kræver på scenen.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Det har dog langtfra været den eneste udfordring, hun har stået overfor i prøveforløbet. Lene Nystrøm har optrådt på alverdens scener i over 20 år, hvor hun har sunget og danset og givet den gas. Men hun måtte hurtigt erkende, at det er noget helt andet at lave musicals.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lene Nystrøm
Lene Nystrøm
Vis mere

»Jeg har freestylet og kørt mit eget game i så mange år og syntes selv, at jeg var helt vildt god til at danse – men på min egen måde, ikke når jeg får det trukket ned over ørerne. Det er helt vildt svært at danse og synge på én gang, samtidig med at man skal have overblik over scenografien. Når jeg husker dansen, glemmer jeg teksten. Men det kommer – med små skridt hver dag.«

Og så er der sproget. Selv om Lene Nystrøm har boet i Danmark i mange år, hænger hendes norske accent ved som en charmerende klangbund, når hun taler. Det er bare ikke helt hensigtsmæssigt, når man skal få sine replikker ud over scenekanten, klart og tydeligt, mens musikken spiller.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tv.: Lene Nystrøm i rollen som Velma Von Tussle i »Hairspray«. Til højre for Lene ses Johannes Nymark i rollen som Link Larkin. ?Foto. Miklos Szabo
Tv.: Lene Nystrøm i rollen som Velma Von Tussle i »Hairspray«. Til højre for Lene ses Johannes Nymark i rollen som Link Larkin. ?Foto. Miklos Szabo
Vis mere

»Det har nok været den største udfordring. Jeg troede, jeg var god til dansk, men man skal virkeligt få pointerne igennem for at gøre sig forståelig. Heldigvis har jeg fået hjælp af min skuespillerlærer, Mads Nielsen, han er ge-ni-al. Han kommer bare ind i rummet som sådan en superamerikaner og siger: »Det der og dét der og dét der gider jeg ikke at se. Gør sådan og sådan og sådan«. Du når slet ikke at spørge om noget, du får bare afleveret ris og ros – og så er det ud og prøve igen.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Hun er vild med, at der ikke bliver taget med fløjlshandsker på hende, bare fordi hun er ny i faget. »Jeg kan ikke lide sådan noget visse-vasse, hvor du ikke helt forstår, hvad folk mener. Jeg synes, det er fedt, når tingene er konkrete. Så kører jeg bare på og har slet ikke tid til at blive ked af det.«

Hun indrømmer dog, at der undervejs er faldet et par frustrationstårer, men det gør ikke noget. De er en drivkraft, der får hende videre.

»Når jeg er usikker på noget, så tager reptilhjernen over. Min kan være enormt stor nogle gange, og så har jeg bare lyst til at trække mig tilbage. Men så tænker jeg, »det her skal jeg klare, for jeg bliver skidegod i det«. Jeg har altid haft det sådan, at jo mere modstand, jeg får, jo mere kører jeg på. Indimellem kan det godt være, at jeg crasher lidt, men hvis jeg har været i kælderen, kommer jeg hurtigt op igen. Jeg skal bare lige ned og mærke efter, hvordan tingene står til. Og det synes jeg også, man skal tillade sig selv,« siger Lene Nystrøm, der er blevet bedre til at rumme alle sider af sin personlighed.

»Det er kommet med alderen. Man bliver nødt til at give sine mindre gode sider et kram indimellem, for det er helt okay, at man også har de sider, det er sådan, man er bygget op. Man skal bare sørge for, at de ikke fylder alt for meget i alt for lang tid.«

Grundtemaet i »Hairspray« er, at det er okay at være anderledes. At være den, man er, også selv om man umiddelbart skiller sig ud.

Det er et tema, Lene Nystrøm kender fra sit eget liv. Hun var ikke ligefrem den, der gik i ét med væggene hjemme i den lille barndomsby Tønsberg i Norge. Til gengæld har hun aldrig tænkt på det som om, at hun var anderledes, hun var jo netop bare sig selv.

»Det har så nok gjort, at nogle andre har syntes, jeg var anderledes. Da jeg var lille, var der visse kliker, der syntes, jeg var underlig og ikke ville have mig med. Og det var helt okay, selv om det nok gjorde, at jeg var lidt udenfor nogle gange. Men jeg har aldrig været et konkurrencemenneske. I stedet for at kæmpe for at være hip og rigtig, tog jeg bagsædet og var mig selv og betragtede. Og fik nogle rigtigt gode venner, som så også forstod, hvem jeg var, og som syntes, det var rigtigt okay. Og sådan har jeg bare været hele livet.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Lene Nystrøm debuterer som musicalstjerne i »Hairspray« i Tivoli på torsdag, og lige nu fylder det alt: »Det kører i hovedet på mig 24 timer i døgnet. Jeg sidder i bilen og fyrer replikker af, og min mand, Søren, synes jeg er helt tosset, når jeg pludselig stopper op, og der ryger en arm i vejret, fordi jeg tænker på koreografien.« Foto: Søren Bidstrup
Lene Nystrøm debuterer som musicalstjerne i »Hairspray« i Tivoli på torsdag, og lige nu fylder det alt: »Det kører i hovedet på mig 24 timer i døgnet. Jeg sidder i bilen og fyrer replikker af, og min mand, Søren, synes jeg er helt tosset, når jeg pludselig stopper op, og der ryger en arm i vejret, fordi jeg tænker på koreografien.« Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Hun havde tidligt en følelse af, at eventyret ventede lige forude, hvilket det da også gjorde. Lene Nystrøm mødte Rene Dif på Oslo-båden, de blev kærester og startede Aqua, og resten er, som man siger, historie. En historie Lene Nystrøm ikke rigtigt gider tale om.

»Jeg føler, jeg har talt nok om gamle dage.«

For Lene Nystrøm er der et klart skel mellem tiden i Aqua og tiden efter, som blandt andet er blevet brugt på at forfølge drømmen om at slå igennem som skuespiller. Først på film, men nu også på de skrå brædder. Hun fik sin debut som den kvindelige hovedrolle i Ole Bornedals »Fri os fra det onde« og har siden haft en række filmroller, primært i norske film som »Varg Veum« og »Svik«.

»Jeg kalder det mit »voksenarbejde«, fordi jeg har klaret det imod rigtigt mange odds. Nu har jeg været væk i nogle år for at lave fjernsyn, Voice i Danmark og Toppen af poppen i Norge, så nu skal jeg vise, at jeg er til stede og kan komme til castings igen. Jeg skal lige knokle lidt for det nu. Men jeg trives rigtigt godt i det. Jeg føler mig virkeligt som mig selv. Det er noget helt andet end at være popstjerne, hvor du tager sådan en performance-maske på. I skuespillet kan du bruge nogle dele af dig selv, som jeg synes, er superfascinerende. Du kan bruge dit lort til noget.«

Lene Nystrøm har ikke en formel uddannelse, så det er learning-by-doing, som hun siger. Til gengæld er hun god til at suge til sig fra alle sider.

»Min største force er nok, at jeg ikke er bange for at gøre noget, jeg er bange for. Man skal ikke lade frygten tage overhånd, og jeg ved, at jeg kommer helskindet ud på den anden side og har lært noget.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Lene Nystrøm debuterer på de skrå brædder i musicalen »Hairspray« i Tivoli, hvor hun spiller stykkets über-bitch, Velma Von Tussle – en rolle der næsten ikke kunne ligge hende mere fjernt. Der er nemlig ikke meget bitch over Lene Nystrøm. Foto: Miklos Szabo
Lene Nystrøm debuterer på de skrå brædder i musicalen »Hairspray« i Tivoli, hvor hun spiller stykkets über-bitch, Velma Von Tussle – en rolle der næsten ikke kunne ligge hende mere fjernt. Der er nemlig ikke meget bitch over Lene Nystrøm. Foto: Miklos Szabo
Vis mere

Hun håber, at hun fremover vil få flere muligheder for at optræde, både på film og teater.

»Men jeg er ikke typen, der planlægger så meget, til min mand Sørens store fortrydelse. Jeg kan godt lide, at ting bare sker, som de sker, og så må vi se. Men det er også fordi, jeg har muligheden for at læne mig lidt tilbage,« siger Lene Nystrøm, der godt ved, at hun er privilegeret, fordi hun ikke behøver at arbejde hele tiden.

»Jeg har mulighed for at vælge og gøre det, jeg har lyst til, og det er jeg taknemmelig for hver eneste dag. Jeg er en meget privat person, og jeg elsker at være alene. Der sker så meget hele tiden i verden, der er meget støj, og jeg er ikke så god til at lade det prelle af, fordi jeg ikke har særligt meget filter. Alt siver ind, og det kan være hårdt nogle gange. Så i flere perioder af min karriere har jeg trukket mig tilbage og gået rundt i joggingbukser og lignet en Mumitrold, når jeg købte ind i Allerød.«

Senest har hun gået hjemme i næsten et år, mens Søren Rasted har arbejdet.

»Jeg har virkeligt nydt det. Vi har rejst meget, blandt andet var jeg i London, hvor jeg har boet i otte år, med min datter på 11 for at vise hende rundt. Og så har jeg gået ture og været sammen med heste. Vi har hestefolde, som vi låner ud til naboer, hvor der går to helt fantastiske heste, som jeg elsker. Og så har jeg en Jack Russell-terrier på 12, som er fuld af fut endnu. Jeg elsker dyr. De fylder mig op med energi. Når jeg bliver pensionist, kunne jeg godt tænke mig at have et lille dyrepensionat og koncentrere mig om det. Jeg har hygget mig. Men nu er det Sørens tur – vi må skiftes lidt.«

For nu gælder det rampelyset og »Hairspray«. Og selv om hun elsker at skrue ned for divaen og gå derhjemme, er Lene Nystrøm mere end klar til at iføre sig Velmas høje blonde paryk og give den gas på scenen.

»Der er den dér lidt generte, mere tilbageholdende pige i mig, og så er der exhibitionisten, og de går hånd i hånd og har det fint sammen. Jeg føler ikke, at jeg tager en eller anden maske på, for man skifter jo karakter, alt efter hvor man er, og hvem man er sammen med. Og jeg synes, det er sjovt med flashlights, ligesom jeg godt kan være vilde Lene, når jeg er i byen med vennerne og har det sjovt. Men det er dejligt at mærke, at jeg ikke har behov for det. At det er andre ting, der fylder nu.«