Lene Nystrøm, popstjerne og skuespiller, taler ud på norsk tv om skønheds og ægteskab, og Søren Rasted afslører, hvem der friede.

Barbie Girl er blevet voksen. Popstjernen og skuespilleren Lene Nystrøm, 37, føler selv, at hun er blevet roligere i de sidste 10 år. Selv om hun er meget afhængig af sit udseende som skuespiller og fotomodel, frygter hun ikke længere at blive gammel.

- Jeg tænker ikke så meget på, at jeg nærmer mig fyrre. Jeg er vældig glad for den alder, jeg har og føler mig meget tryggere. Jeg synes, det er dejligt at blive ældre og nyder det, fortæller hun i morgen aften på norsk tv i talkshowet 'Lidt af et liv', ifølge den norske kendissite, Kendis.no.

Her lægger hun heller ikke skjul på, at hun gerne lægger sig under kniven, hvis det er nødvendigt.

- Hvis jeg bliver 45 eller 50 år og føler, jeg har behov for det, så vil jeg måske gøre det. Det er en mærkelig diskussion, men jeg er ikke fremmed for det- svarer hun på tv-værten Nadia Hasnaouis direkte spørgsmål.

Gift i Las Vegas

Lene Nystrøm har tidligere snakket åbent om, at hun har fået forstørret brysterne med silikone, men benægter, at hun har fået ordnet læber.

Efter år med turneer, koncerter, fest og ballade er Lene Nystrøm og ægtemanden og Aqua-kollega Søren Rastad slået sig ned på herskabsgodset på Sjælland med deres to børn Billy på 5 og India på 6 år.

I år har de været gift i 10 år, og i programmet afslører Søren Rasted, hvordan de besluttede sig for at blive gift på en helt utraditionel måde.

- Vi var kærester i tre uger, før vi blev gift. Det var Lene, der friede til mig. Vi fortalte det ikke til nogen som helst, men tog til Las Vegas og blev gift. Jeg ringede hjem til min mor dagen efter og fortalte hende, at jeg var blevet gift. 'Tillykke' sagde hun - 'med hvem'?, fortæller Søren Rasted i programmet og ler.

Lene Nystrøm gik med vilje hjemme i i nogle år.

 - Vi havde behov for at lande sammen. Det var godt for os. Jeg elsker at være hjemme med familien, men det måtte ske noget mere i mit liv. Jeg blev lidt rastløs af at gå hjemme. Jeg kommer hjem som en overskudsmor og kone, når jeg får lov til at filme og lave musik.

- Åh, hvor jeg hader at sige kone. Det er så gammeldags. Så er kæreste bedre, retter Lene Nystrøm sig selv.