____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hen over weekenden ramte nyheden flere medier over hele verden: Den teenage-popstjernen Justin Bieber ville forlade Los Angeles og i stedet flytte til sydstatsbyen Atlanta.

Den besked fik bekymrede forældre til at marchere på gaden og protestere højlydt. De ville ikke have den skandaleramte popstjerne til at bo i deres by, hvor han ville gøre livet utrygt for deres børn.

Men nu viser det sig, at nyheden er en and. Det hele var et medie-stunt lavet af folkene bag radioprogrammet 'the Regular Guys', der kan høres i morgentimerne i netop Atlanta. Det skriver cnn.com

Folkene bag programmet fik sammensat en lille gruppe kvinder, som blev udstyret med skilte, hvor der stod, at Bieber i hvert fald ikke var velkommen. 'Moms Against Bieber' var sloganet fra kvinderne, der angiveligt havde formet 'Buckhead Neighborhood Coalition' for at forhindre, at popstjernen skulle flytte til byen.

- 'Buckhead Neighborhood Coalition' er en organisation, som vi satte sammen i 'the Regular Guys Show', fortæller værten Larry Wachs nu, efter deres falske nyhed nåede ud til verdens medier.

En af showets andre værter, Tim Andrews, spillede rollen som koalitions ansigt udadtil, og han nåede blandt andet at blive interviewet af CNN og BBC.

- Vi er bekymrede for, at Bieber vil bringe de forkerte elementer ind i vores stille, beboelsesområde, fortalte Tim Andrew over for CCN og fortsatte:

- Det er vores opfattelse, at en person med hans midler, helt bestemt kan finde et andet sted at bo med sin eklektiske livsstil. 

Det var først efter protesten med de falske, vrede mødre, at radioprogrammet indrømmede, at det hele var noget, de havde fundet på. 

- Det er en stor sejr for os. Det mest skøre var, at der kun var ét medie, der troede, at det var opspind, fortæller Wachs til CNN.  

Den falske nyhed opstod i kølvandet på anholdelsen af en alkohol- og narkopåvirket Justin Bieber, der havde kørt dragrace gennem gaderne i Miami. Han har tidligere også gjort sig upopulær ved at køre alt for stærkt ned ad de stille villaveje omkring hans bopæl. Og en af naboerne til popstjernen har tidligere lagt sag an mod sangeren for at vandalisere naboens hjem.

Ingen fra Justin Biebers lejr var ude at kommentere den påståede flytning til Atlanta.