ANNIS KLUMME
For første gang har jeg derfor også tænkt alvorligt over svineinfluenza. Jeg har aldrig vasket så meget hænder som nu. Jeg er ellers ikke typen, der er meget syg. I de to år, jeg har været sammen med Erik, har jeg ikke været nede med sygdom en eneste gang – indtil nu. Alligevel har jeg stadig holdt møder og været ude og købe ind - jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er særlig god til at holde mig i ro. Mandag havde jeg det rigtig skidt, men lod mig alligevel interviewe om min varetægtsfængsling til et krimi-magasin.
De kom hjem til mig – med en fotograf. Men de måtte tage af sted igen uden billeder. Det gider jeg ikke, når jeg er sløj og har fedtet hår. Også tirsdag lå jeg på langs derhjemme - med computeren på maven. Læste bl.a. en ti sider lang artikel igennem om mig og mit stjernetegn, som skal i bladet »Horoskop«. Er typisk skorpion - sætter jeg mig noget for, skal det ske nu og her. Jeg er meget principfast og kæmper med næb og klør for den, jeg elsker.
Jeg har arbejdet fra sygesengen – jeg hader at afl yse en aftale, selvom jeg ikke kan gøre for det. Når jeg ved, at folk har sat tid af til mig, får jeg enormt dårlig samvittighed over at afl yse. Når det så er sagt, prøver jeg også at pleje mig selv bedst muligt. Jeg har tømt hele skabet for alle vitaminer fra A til Z, drukket masser af friskpresset appelsinjuice og te med citron i. Erik har desværre haft en masse møder, men den ene dag kom han hjem med sushi til mig. Det var sødt. Det er ikke sundt at pylre for meget – hverken om sig selv eller andre. Generelt synes jeg, folk er for hysteriske. De pakker deres børn ind i huer og halstørklæder, men det er det barn, der roder i jorden og spiser en regnorm, der har det stærkeste immunforsvar.
LÆS I B.T. SØNDAG: ANNIS KLUMME: MIN FRUGTBARE UGE






















