Efter genforeningen med Erik har Anni svævet på en lyserød sky. Men modsat knaldromanernes svulstige univers af solnedgange og lykkelige slutninger lurer en mørk sky over Anni Brinchs fremtid. Den potentielle fængselsdom for rufferi. Hvor meget fylder sigtelserne i Anni Brinchs fremtidsplaner? Står den på søvnløse nætter og skræk-scenarier om straf for den rufferisigtede kvinde?
- Det ville være det værste, der kunne ske for mig, jeg er ikke god til at være isoleret. Jeg er ikke god til ikke at have min frihed. Men det vælger jeg ikke at bruge så meget tid på nu. Hvorfor køre et eller andet op nu, og sidde og sige: Uha jeg skal i fængsel, hvis det ikke er det, der sker.
- Får jeg en dom, må jeg ligesom tage den derfra og så sige: O.k., det er det, de vil give mig. Og så må jeg jo anke den, hvis jeg ikke synes, at det er rimeligt. Og så kører den videre, og så går der et år til halvandet igen. Det jeg så kan sige er: O.k., nu må jeg forholde mig til, at de gerne vil straffe mig og give mig det.
Hun er stadig uforstående over for sigtelserne, overrasket over, at det er kommet så vidt, overbevist om, at gesjæften blev kørt lige efter bogen.
- I de fem år har det været kørt helt åbenlyst over for politiet og skattevæsenet, som er de to instanser, der har startet det her. De er kommet på kontrolbesøg igennem årene. Jeg sidder sådan lidt og tænker: Hvordan kan man gå ind og dømme et menneske, når man har været fuldt indforstået med, hvordan tingene er blevet drevet?
- Der er 200 andre steder, der kører på samme måde, som jeg har kørt min forretning, og endda værre, for i min forretning har alle sgu tjent gode penge og har nogle ordentlige forhold, siger Anni og revser politiets og skats håndtering af rufferisagen.
- Jeg kender jo rufferibestemmelsens tre paragraffer, som rammer hårdt, og det er, hvis du foranlediger nogle mennesker til utugt, og det har jeg ikke, pigerne har selv truffet et valg. Og så er der den paragraf, der siger, at man ikke må have udenlandske piger – det har jeg heller ikke haft. Og den sidste paragraf er, at du ikke må have kvinder under den kriminelle lavalder, og det har jeg heller ikke haft.
Erik ved sin side
Om den står på samfundstjeneste eller fængselsesstraf for Anni Brinch fremover, føler hun sig sikker på at kunne læne sig op ad Eriks brede skuldre, når sagen ruller.
- Nu er han kommet dertil, hvor han har mærket efter, og han blev ikke lykkeligere af at møde en anden. Og nu har han sagt, at han vil støtte mig, bakke mig op og være der for mig og gå igennem den retssag sammen med mig hånd i hånd, og det må jeg jo så vælge at tro på.
