Skuespilleren Courtney Cox-Arquette smider tøjet i sin nye serie ‘Cougar Town’. Det chokerede veninden og skuespilkollegaen Jennifer Aniston.

De fleste kender Courtney Cox-Arquette i rollen som den tilknappede Monica i tv-serien 'Venner'.

Der er dog langt fra den pæne og perfektionistiske rolle, som hun spillede dengang, og den hun nu indtager i serien ‘Cougar Town’.

Her spiller hun en moden kvinde, der indleder stribevis af forhold til yngre mænd. Denne rolle krævede en del bar hud af skuespillerinden, der indvilligede i at smide kludene for rollen.

Dette lille strip-nummer overraskede mildt sagt veninden fra 'Venner'.

- Jeg ved, min veninde Jennifer Aniston var chokeret over, at jeg gjorde det, siger Courtney Cox-Arquette, følte det var vigtigt at gå hele vejen.

- Serien handler om virkelige ting og virkelige erfaringer, så jeg synes jeg var nødt til det. Nogen mennesker har måske dele af dem selv, som de ikke ønsker at vise frem, og det er også i orden. Jeg besluttede mig for at ville vise de dele, og det rører mig ikke. Det er vigtigt at vise, hvordan man ser ud, når man er 40, siger hun.

Der er dog en del som tyder på, at den 45-årige skuespillerinde langt fra er fyrre, fed og færdig afklædt. Til hverdag er hendes kalender fyldt med initiativer til at bevare formen.

- Jeg prøver virkelig hårdt. Jeg går, løber, jeg træner med vægte, går til aerobic. Jeg spiller tennis og spiser sundt...men jeg var også nådigt belyst. Man skal aldrig tage fejl af at Hollywood-belysning er ikke virkelighed, siger hun.