Tidligere på året fortalte Angelina Jolie, at hun havde fået fjernet sine æggestokke af frygt for kræft. Nu fortæller den ærlige skuespiller om livet efter overgangsalderen - og om problemerne i ægteskabet med Brad Pitt.

I marts afslørede Angelina Jolie, at hun havde fået fjernet sine æggestokke og æggeledere. Det skete af frygt for at udvikle den type kræft, der kostede hendes mor livet i en alder af bare 56 år.

Tidligere har den 40-årige mor til seks også fortalt åbent om, at hun havde fået bortopereret begge bryster - ligeledes af frygt for kræft.

Og nu fortæller Jolie så ærligt om livet efter operation - og om forholdet til sin kendte mand, Brad Pitt.

»Jeg ville ønske, at min mor havde haft mulighed for at træffe de valg. Det er ikke nemme operationer. Æggestokkene er en nem operation, men de hormonelle ændringer var - interessante,« fortæller hun til modemagasinet Vogue.

Anledningen til, at Angelina Jolie stiller op til interview, er, at hun og ægtemanden Brad Pitt spiller sammen for første gang, siden de mødte - og faldt for! - hinanden under indspilningerne til 'Mr. & Mrs. Smith' i 2005 - hvor Pitt ellers var gift med Jennifer Aniston på det tidspunkt.

Filmen, som de indspillede umiddelbart efter deres bryllup i 2014 og derfor kalder for deres 'bryllupsrejse', finder sted i 70'erne og kredser om at par, der er ved at gå i opløsning.

»Den er ikke selvbiografisk,« fortæller hun med et smil til magasinet, men tilføjer dog:

»Brad og jeg har vores udfordringer, men hvis karaktererne var bare en smule tæt på vores problemer, ville vi ikke kunnet have lave filmen.«