De kaldte det et eksperiment, de to venner og stand-up lurendrejere Thomas Hartmann og Anders 'Anden' Matthesen. Og desværre for den ene af de to komikere lykkedes eksperimentet næsten alt for godt ved turnépremieren mandag aften i Amager Bio.
Ja, faktisk var der i virkeligheden tale om en komisk knockout sendt af sted fra en legesyg og veloplagt Anders Matthesen.Showet er døbt 'Bytte Bytte Købmand' med henvisning til konceptet for turnéens gak og løjer. Komikerne har ganske enkelt givet sig selv den, i comedy-kredste, så uhørte opgave, at skrive en times rablende morsomt materiale hver og så ellers lade makkeren fremføre det og høste hele grinet.
Og når nu denne 'Anden' er kendt som dansk konge ud i 'tant og fjas' (et af de utallige udtryk som en herligt hadefuld Matthesen elsker at ordkløve: "Skal vi ikke have det lidt tant," duer ligesom ikke rigtig i hans bog), burde sådan et setup vel være til gavn for hr. Hartmann. Men om noget beviste de to herrers eksperiment, at ord kun er en ret så begrænset del af kløgtig komikkunst.
Matthesen er en mester
God comedy handler mindst lige så meget om variation i sit komiske udtryk, musik i sætningerne og ikke mindst om pauser: lange velvalgte pauser. Det er i disse facetter, der blandt andet meget andet indebærer et fortrinligt arsenal af forskellige stemmer, at Anders Matthesen er en mester.
For er det sjovt at sige, at Michael Jackson er død? At når nu kvinderne havde rødstrømperne, så burde manden - med slet skjult henvisning til onani - vel lave hvidstrømperne? Tja, åbenbart. I hvert fald lagde Anden Amager Bio ned på grinende knæ, mens man greb sig i at fundere: Hvordan djævelen slipper han dog af sted med det!
Det handler ikke om at Thomas Hartmanns jokes var dårlige. Så langt fra. Netop her har Hartmann i årevis vist sig som en mester på sit felt, som skriver på adskillige komiske succeser og fast sparringspartner for netop Matthesen.
Levende perler
Således også mandag aften, hvor han leverede perler om alt fra dovent legetøj (sæbeboblepistolen) til en fremragende bit om ubrugelige smileys (hvornår har du f.eks. sidst haft brug for at udtrykke dig med et grin ledsaget en en tunge dinglende fra mundvigen?). Nej, problemet opstår i Hartmanns egen sceneoptræden, der lidt for ofte giver indtrykket af, at han ord for ord læser op af et manuskript fra sin indre skærm.
Når comedy er allerbedst efterlader det salen med en skøn, kildende fornemmelse af, at det der sker på scenen, er noget der bliver fundet på lige nu og her. Den sad man med under hele Matthesens halvleg, der sikrede ham en fuldt fortjente sejr på komisk knockout.
