Køberne svigter

Anders And kæmper for livet

anders

LILLE AND HVA´NU?: Oplaget på Anders And er raslet ned det seneste år. (Foto: Disney) Se stort billede

Forrige knap1|2|3|4|5|6Næse knap

Anders And er i knibe. Igen. Men denne gang er det hverken de irriterende nevøer, der driller, eller en snelavine, der truer med at ramme den uheldige and i hovedet. Problemet er derimod oplagstallet på bladet Anders And & Co., der er faldet drastisk.

Faktisk er tallet faldet med en fjerdedel på bare et år. I juni 2009 blev der solgt 51.000 blade, hvorimod oplaget kun var på 37.000 eksemplarer i juni i år, og det er samtidigt det blad hos Aller Medias og forlaget Egmont, der har tabt mest på oplagstallet siden 1999. Det oplyser Mediawatch.

Hos forlaget Egmont er man ikke overrasket over styrkdykket, da man over længere tid har set en tendes i faldende oplagstal på alle blade. At det lige er den ellers så populære tegneserie, der er kravlet længest ned ad oplagsstien, mener man skyldes de mange alternativer til børn.

Ramt af krisen

- Der er ingen tvivl om, at finanskrisen ikke har hjulpet os. At det har ramt Anders And & Co. ekstra hårdt skyldes nok de mange andre tilbud til børn og unge, som tager opmærksomheden fra os. Vi bliver udfordrede af for eksempel Playstation og andre multimedier. Anders And & Co. er et blad, der er koncentreret omkring læsning, siger Tony Jørgensen, som er forlagsdirektør for Egmont Serieforlaget.

Han hæfter sig ved, at det stadig er det største blad i sin genre, og at mange stadig læser det. For eksempel var der hele otte læsere om hvert blad i anden halvdel af 2009.

Først og fremmest læsning

- Vi forsøger at se på det positive. Men selvfølgelig vil vi gerne have købstallet til at stige igen, og vi tager udfordringen op, siger Tony Jørgensen.

Det gør Egmont blandt andet med nye spændende tiltag i efteråret, som Tony Jørgensen selv kalder det. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man følger moden med et nyt computerspil om den 76 år gamle Disney-figur. Anders And skal også i 2010 forbindes med læsning.

- Vi vil øge fokus på selve læsningen og desuden lære mindre børn at læse. Der er mange gode tanker i gang, og man vil for eksempel komme til at se statsministeren i Anders And-bladet, afslører forlagsdirektøren.

Forrige knap1|2|3|4|5|6Næse knap

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: