Efter bruddet med deres tidligere kærester trådte Eva Harlou og Martin Jørgensen i aftes offentligt ud sammen til et arrangement.

Den tidligere X-Factorvært Eva Harlou var tirsdag aften inviteret til modeshow hos Kopenhagen Fur i Industriens Hus i København, og her havde hun Martin Jørgensen under armen.

Selvom det virker som om, at amorinerne blomstrer mellem dem, vil de endnu ikke officielt kalde sig kærester. Men at de har det særdeles godt sammen, vil de gerne bekræfte til BT.

Det er ikke mere end fem måneder siden de begge måtte igennem svære skilsmisser med deres tidligere ægtefæller efter mange års ægteskab. Omtrent samtidig blev det kendt, at 37-årige fotograf Martin Jørgensen skulle skilles med grevinde Alexandra, og at den arktiektuddannede Eva Harlou gik fra musiker Thomas Troelsen efter syv års samliv. Det gik ikke lang tid efter skilsmisserne, at de to blev set i byen sammen ved flere lejligheder.

Kopenhagen Fur modeshow i Industriens Hus fotograferet tirsdag den 2. februar 2016.
Kopenhagen Fur modeshow i Industriens Hus fotograferet tirsdag den 2. februar 2016. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

Det er ganske sjældent, at de to kendisser sætter ord på deres forhold. I november, blot to måneder efter deres skilsmisser, afslørede Eva Harlou dog til Her & Nu, at de har det godt sammen, men at de ikke har villet gå for hurtigt frem på grund af børnene, hun har med Thomas Truelsen.

Læs mere i BT i morgen, hvor du også kan læse, at den tidligere X Factor-vært snart vender tilbage til tv-skærmen.