Dyreværnet fik sig noget af en overraskelse, da de søndag fik besøg af det amerikanske kendispar Steve-O og Kat von D, der holdt Valentinsdag i København.

Den berømte tatovør Kat von D, som danskere måske har set i programmet 'Miami Ink', har tilbragt Valentinsdag i København i forbindelse med noget promoveringsarbejde af læbestiftsmærket 'Kat Von D Beauty'. Hun har haft sin kendte kæreste, Jackass-stjernen Steve-O,  med på slæb til Danmark.

Her har de blandt andet besøgt Dyreværnet, som fik sig noget af en overraskelse, da de fik en chek på 10.000 kroner af parret.

»***KÆRLIGT BESØG HOS DYREVÆRNET PÅ VALENTINE'S DAY***
Overraskelsen var stor, da det amerikanske stjerne-par Steve-O, kendt fra tv-serien Jack Ass, og tattooartisten Kat von D, i dag gik ind ad porten til Dyreværnet. Parret havde besluttet at lave noget helt særligt på deres første Valentine's Day sammen. Derfor tog de ud på internatet og hilste på de mange snuder. Steve-O og Kat Von D er begge store tilhængere af Dyreværnets NO KILL-politik, så de donerede 10.000 kr, før de fortsatte deres Valentine's Day sammen. Sikke en smuk gestus,
« lyder det på Dyreværnets Facebook-side.

Opslaget, som du kan se forneden, har fået over 24.000 likes af danskere, der hylder de to kendisser. Eksempelvis skriver en kvinde:

»Hvor er det flot! Tak I to smukke, unge mennesker«

Som du kan se her, så morede komikeren Steve-O sig også over den danske virksomhed Dong (slang for tissemand på engelsk).