Tidligt lørdag morgen blev Amalie Szigethy fundet i en baggård i indre København. Hun var forslået og havde mærker om halsen. Det skriver MSN Starlounge.

Politiet har endnu ikke afhørt Amalie, der angiveligt er blevet mishandlet og holdt indespærret af sin mand Peter i løbet af natten. Hun skal først en tur på skadestuen. 

- Hvis Amalie senere ønsker at indgive en voldsanmeldelse, tager vi naturligvis imod den, siger efterforskningsleder Claus Winter.

Ifølge MSN Starlounge lykkedes det hende at flygte fra kælderen. Beboere i området hørte hende skrige efter hjælp, før de fandt hende i baggården.

Det kom i går frem, at Peter føler sig svigtet af Amalie, fordi hun skal deltage i et tv-program uden ham.



- Jeg er åbenbart mere forelsket i hende, end hun er i mig. Jeg ville aldrig have gjort det mod hende, jeg elsker hende simpelthen for højt, sagde Peter til B.T. i går.

Efter blot 40 dages ægteskab har han ændret sin status på Facebook til single, og han fortæller, at han har taget sin vielsesring af.

Amalies mor, Charlotte Kejser, fortæller, at Peter gik amok, fordi Amalie ikke længere vil have noget med ham at gøre.

Peter Birch afviser alle anklager. Læs mere her.