Da skuespilleren, instruktøren, kunstmaleren og scenografen William Rosenberg døde i sidste uge, var han kun en skal af den høje, elegante verdensmand, som hans publikum og døtre ellers havde kendt og fulgt på biograflærrederne og de skrå brædder i 60 år.

Hans sidste rolle var som kardinalen i ’Don Carlos’ på Aalborg Teater i 2009, hvor han havde en meget lang monolog. Dengang var William Rosenberg 89 år og troede, at alle hans kropsfunktioner stadig virkede. Men i virkeligheden levede skuspilleren på lånt tid.

- Det var under den forestilling, hans alzheimer begyndte. Det var første gang, jeg hørte min far sige, at han ikke kunne huske sin rolle, fortæller Henriette Rosenberg, der er datter af skuespilleren.

Henriette Rosenberg  er datter af William Rosenberg. Hendes far var også kunstmaler og malede blandt andet et portræt af kongelig skuespiller Poul Reumert.
Henriette Rosenberg  er datter af William Rosenberg. Hendes far var også kunstmaler og malede blandt andet et portræt af kongelig skuespiller Poul Reumert. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Hendes far var den sidste af sin generations store skuespillere. Den høje, mørke, elegante mand havde blik for smukke kvinder og giftede sig i 1946 med en purung Helle Virkner. Hans anden hustru var den smukke, mørke og temperamentsfulde Jeanne Darville, som han fik sine to ældste døtre, Maria og Henriette, med.

60 år lang karriere

William Rosenberg havde en 60 år lang karriere som særdeles aktiv skuespiller med talrige teaterroller på Det Kgl. Teater og ikke mindst Odense Teater, som han var tilknyttet i ca 40 år. Men i de sidste fire-fem år af sit liv var der helt stille om ham. Det skyldtes den alzheimer, som han blev ramt af for fem år siden.

For hans to ældste døtre har det været vigtigt, at deres fars lange kunstneriske virke ikke bliver glemt. Derfor har Henriette Rosenberg inviteret BT op til sit sortmalede træsommerhus i Hornbæk. Her sidder den yogauddannede kvinde omgivet af minder om sin far. Overalt på væggene hænger malerier, som William Rosenberg har malet med spatel, ligesom der står flere fotografier af ham. På gulv og borde står adskillige store, hvide blomsterbuketter, som Henriette Rosenbergs venner har sendt til hende i medfølelse over faderens død.

Udover sin lange teaterkarriere blev William Rosenberg også brugt i film. Siden midten af 1940erne havde han flere roller i de danske folkekomedier, hvor han trods sit elegante ydre ofte havde skurkerollen. Men mest kendt er han nok som faderen til de uvorne unger i de første fire film om ’Min søsters børn’.

Alzheimer-sygdommen gjorde, at William Rosenberg i de sidste fire-fem år af sit 94-årige liv var lænket til en kørestol. Til gengæld fornægtede de mange års aktive karriere som skuespiller sig ikke, selv om sygdommen langsomt tærede på William Rosenbergs krop og sind. Indtil for bare tre uger siden sagde han hver eneste dag ved 15-tiden, at nu var han nødt til at gå.

Svækket fysisk

- Så skulle han til prøve på teatret. Og hvis jeg kom på besøg ved 17-tiden, lå han med dynen slået væk og sagde, at han skulle ind til teatret, fordi han havde en premiere samme aften. Det har ligget så dybt i hans bevidsthed, at han aldrig glemte det, fortæller Henriette Rosenberg.

William Rosenberg var den sidste af sin generations store skuespillere. Her ses han i en af sine mange glansroller på Det Kgl. Teater sammen med Bodil Kjer. Arkivfoto: Scanpix
William Rosenberg var den sidste af sin generations store skuespillere. Her ses han i en af sine mange glansroller på Det Kgl. Teater sammen med Bodil Kjer. Arkivfoto: Scanpix Foto: Sven Gjørling
Vis mere

På mange områder var William Rosenberg en atypisk alzheimer-patient, fordi han var mere svækket fysisk end mentalt. Og indtil en måned før sin død demonstrerede Rosenberg jævnligt, at han stadig talte svensk og sågar fransk.

- Lægerne sagde til mig, at det var fordi, han havde brugt sin hjerne til at huske roller. Dét, at han har trænet sig i at skulle huske udenad, har hjulpet ham, siger datteren.

Besøgte sin far dagligt

Alligevel kan hun ikke skjule, at de sidste fire-fem år af faderens liv har været drøje for hende og søsteren, der besøgte Rosenberg dagligt i hans bolig i Lyngby. Her kunne de se, at selv om deres far stadig havde masser af appetit på livet, så blev han gradvist svagere og svagere.

- Det, der er så forfærdeligt ved alzheimer, er at se forfaldet hos en mand, der har været så underholdende, morsom og temperamentsfuld, at han ender med at sidde forstemt og mere eller mindre stum, siger hun med dirrende stemme.

Fredag bliver William Rosenberg stedt til hvile fra Frederiksberg Kirke. Han havde selv planlagt, at skuespilleren Arne Lundemann skal synge Jeppes afskedssang fra ’Jeppe på Bjerget’ i kirken.

- Og så bliver kisten båret ud til hans yndlingsmelodi, ’What a wonderful World’. Mens hans aske vil blive spredt ud i havet ved Kullen i Sverige ved vores families sommerhus, fortæller Henriette Rosenberg.