Knogleskørhed, leversvigt og flere organer til at følge efter. Portia De Rossi sultede sig så sygeligt meget, at det nær kostede hende livet.

Det fortæller hun i ny bog.37-årige Portia De Rossi led både af anoreksi og bulimi, fortæller hun i sin bog "Unbearable Lightness".

Hun blev rask da hun mødte sin nuværende kone, komiker og talkshowvært Ellen DeGeneres, men inden da var hun så langt ude, at det kan undre én, hvordan hun overlevede.

Problemerne for 'Ally McBeal'-stjernen startede, da hun flyttede fra 'fødeøen' Australien til Hollywood for at begynde i hitserien. Samtidig med karrieren tog fat, begyndte hun at sulte sig.

I 2001 medvirkede hun i filmen 'Who Is Celtis Tout' - og her levede hun af 150 kalorier om dagen og var helt nede på skræmmende 37 kg i kropsvægt.

Tog 35 kg på - på et år

Selvklart kan en krop ikke klare så lidt føde, og hun kollapsede også under indspilningerne af filmen, hvor hun fik konstateret knogleskørhed, leversvigt samt udsigten til at flere organer ville sætte ud, hvis hun ikke tog situationen til sig.

Men - og det er jo i Hollywood - sygdommen vendte, da hun mødte Ellen DeGeneres i 2001. Mødet med hendes kommende kone kurerede hende for den usikkerhed, som lå til grund for den uhyggelige sygdom.

Med Ellen kom maden og på bare et år tog Portia De Rossi 35 kg på - en fordobling af hendes kropsvægt.

- Jeg anede ikke, at der ville komme en dag, hvor min vægt ikke ville være den vigtigste faktor for om jeg var tilfreds med mig selv. Jo mere jeg sultede, jo bedre havde jeg det, skriver skuespillerinden.

Portia og Ellen giftede sig under en privat ceremoni i Beverly Hills i 2008.


________________________________
Skynd dig. Kun få timer tilbage. Deltag i konkurrencen om et lækkert videokamera eller 3 måneders gratis abonnement på B.T. Du skal blot 'Synes godt om' B.T. på Facebook
Tryk 'synes godt om' i boksen herover og deltag i konkurrencen. Vinderne trækkes i dag d. 29. oktober klokken 14.00.