Grevinde Alexandra var for engang skyld troppet op til et rødløber-arrangement, da TV3 lørdag aften afholdt Brystgalla. Det var der en god grund til.

Den tidligere prinsesse følger kræftudviklingen helt tæt. Da Bt.dk mødte grevinden før aftenens show, fortalte hun om sine oplevelser med den forfærdelige sygdom:

- Jeg har desværre haft et par veninder, som for nogle år siden blev ramt af brystkræft, så jeg går meget op i det på det personlige plan.

SE BILLEDERNE: Kendte på BrystGalla-showets lyserøde løber

LÆS OGSÅ:

Alexandra har været til flere arrangementer i løbet af Kræftens Bekæmpelses "brystkræft-måned" og været med til at samle penge ind. Alexandra fortæller at, vi i Danmark har den højeste statisik for kvinder, der bliver ramt af brystkræft, og at det er en rekord, hun arbejder på at få ned.

- Jeg møder hyppigt op hos Kræftens Bekæmpelse og hører, hvordan det går. Jeg har været til foredrag og hørt forskere og kræftramte kvinder tale om det.

Alexandra siger hun forsøger at leve et sundt liv og frygter som sådan ikke at blive ramt af sygdommen.

-Jeg frygter ikke at få kræft mere end så meget andet. Jeg bliver testet hvert andet år. Jeg hører fra mine veninder, der heldigivs har det godt i dag, hvordan de stadig skal undersøges. Man kan ikke specifik undgå at få kræft, men man kan gøre sit for at leve et godt liv.

SE BILLEDERNE: Kendte på BrystGalla-showets lyserøde løber