Om aftenen gav de gavmilde mænd hende nok at drikke, ringe af guld og rubiner og løfter. Og til morgenmad fik hun igen champagne, kaviar – og en konvolut med penge som tak for natten. Mange penge. Som escortpige på Kakadu Bar var hun byens dyreste og smukkeste af sin slags. Og Kakadu var i 70’erne berømt ud over landets grænser for piger som hende.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På den 65-årige Susanne Krages cv står der billedkunstner og illustrator af Johannes Møllehaves børnebibel. Men hendes meritter før det er ikke for børn. Op gennem 70’erne lever hun og kollegerne på baren i Colbjørnsensgade i København af at dele seng med kunstnere, forretningsmænd, politikere, præster, gangstere og svenske adelsmænd. Det liv løfter hun nu for første gang sløret for i sin erindringsbog ’Natsværmer – et liv blandt kunstnere og kakaduer’.


SUSANNE KRAGE


Fra den kreative klasse besøger Dirch Passer og en unavngiven gå-i-byen-makker ofte Kakadu Bar. Hun kender ham fra sin tid på ABC Teatret, hvor han havde det med at klaske hende i bagdelen. Og kun fordi det var Dirch, fik han lov. Skuespillerens ærinde på Kakadu – udover snak og whiskysjusser - er dog ikke nærmere beskrevet.

- Han var et dejligt bekendtskab, men efter det endelige brud med konen Hanne fandt Dirch heldigvis en dejlig pige igen og kom ikke mere på vilde natture i byen med sin gå-i-byen-makker, fortæller Susanne Krage.

Simon Spies brugte bøjlen

På Kakadu fandt også rejsekongen Simon Spies de damer, han senere gav titler af morgenbolledamer. Men samme sted luftede han også sine perverterede lyster.

- Hans selskab var draget af sted med fem-seks piger, der havde fået besked på at lægge sig nøgne side ved side på gulvet, hvorefter han var gået i gang med bøjlen. Episoden blev efterfølgende gengivet i alle detaljer af de involverede piger, og resterne af blå mærker på deres kroppe blev vist frem ude på dametoilettet, når de igen kunne vise sig på Kakadu. De piger, der havde de største bryster, havde fået flest bank, fortæller hun videre.

Den form for ydmygelse tiltalte ikke den kommende billedkunstner. Men en nat går hun og en anden pige alligevel med ham hjem i suiten på hans Hotel Mercur.

Lesbisk show

- Han tog tøjet af, og hans lidt pæreformede krop var bleg, som var den paneret i mel. Han lagde sig på ryggen i dobbeltsengen, og sådan blev han liggende. Jeg hoppede på ham og nussede og pussede og fortalte historier til alt skægget og håret, og den anden pige masede forgæves med hans ædlere dele og bagindgangen, som ønsket. Men der var ikke liv i manden, så vi gav ham et lille lesbisk show.

SUSANNE KRAGE


De fleste af Kakadu-pigerne får en billet ud af prostitutionen. Udover at være velplejede, er de veluddannede, taler flere sprog og har drømme at opfylde. Det får de på Kakaku. Finder velhavende mænd og får hjem i store Strandvejsvillaer. Eller som Susanne Krage, råd til at uddanne sig og forsørge den datter, hun fik som 18-årig.

- Var der noget, jeg ville have, tænkte jeg: ’Det er lige tre herrer på Kakadu’, så var den hjemme.

Men så kommer ensomheden og drømmen om at se sin datter, som hun har ladet komme i pleje.

For hende bliver malerierne billetten ud. Sin første samling afsætter hun for 25.000 kroner plus en V.I.P.-tur i sengen til køberen. Det giver hende råd til et galleri, og med ét stopper hun på Kakadu. Men en dag får hun en bekendt fra bar-livet i røret. Forfatteren Henrik Stangerup. Han byder på drinks med ’lykkelig afslutning’. Hun nøjes med det første, men det ene møde tager det andet, og trods sin forkerte fortid og manges misbilligelse gifter hun sig i 1982 med den excentriske forfatter.

Men hans humørsvingninger tager langsomt pippet fra hende, og hjemmet Marienborg ikke kun ligner et sindssygehospital. Det føles også som et. En aften får hun forlagt et stykke papir, og Henrik mister besindelsen og stikker hende en flad, fortæller hun i bogen.

Og historien er derfra belagt med skænderier, utroskab, depression og sygelig jalousi og perioder, hvor Stangerup tvinges på Minnesota-kur.

- Det eneste, der holdt sammen på vores vaklende ægteskab, var erotikken, og den var ikke-eksisterende, efter han blev medicineret, fortæller hun i bogen.

Truede med selvmord

Via telefonen fra Paris truer han med at springe i Seinen, og hjemme igen truer han hende en aften på livet. Dér slutter ægteskabet. Susanne Krage vender kun retur til hjemmet for at hente sine ting, og dér får hun øje på ægtesengen.

- Jeg mærkede, at jeg hadede den seng, følte, han havde ligget der de sidste ti år af vores samliv og bare drukket og ødelagt vores kærlighed, siger hun om minutterne, inden hun i raseri slæber den uhumske madras ud i haven og sætter ild til den.

Hun ved, at han har kræft, alligevel kommer det som et chok, da Henrik dør i 1995, tre år efter skilsmissen. I tiden efter bliver hun beskyldt for at have forladt en syg mand og for at være en ’golddigger’. Og den dag i dag har hun stadig svært ved at læse hans bøger.

- Det var uendelig trist, at Henrik og jeg ikke skiltes som venner. Vi nåede det ikke.