Den folkekære musiker har i en alder af 73 år valgt at køre tourbussen i garagen. Det oplyser han i en pressemeddelelse mandag.

Om et år er det slut med ulvehyl på de danske musikscener. Peter Belli skriver mandag i en pressemeddelelse, at han indstiller turnekarrieren. Det sker, når han om et års tid er færdig med at turnere med det album, han udsender til november.

Den 73-årige Peter Belli har lavet musik i næsten 50 år, men er det altså ved at være slut. Det har hele tiden været tanken, at han skulle udgive tre sammenhængende albums, men det er altså først til november, at dansktop-musikeren kan færdiggøre det sidste album i rækken.

Når det nye album kommer, skal Peter Belli som sagt på turné. Men det er noget, der tager hårdt på kræfterne.

»Jeg har mere eller mindre stået stand by de sidste 50 år, altid klar til at spille overalt hvor de kaldte på mig. Men efter 2017 vil jeg kun spille udvalgte koncerter, hvor jeg føler at sammenhængen er rigtig. Det er hårdt altid at skulle stå klar med et toptunet band – og derfor vil jeg nu sige farvel til den del af karrieren, med en sidste stor tur rundt til spillesteder og festivaler,« står der i pressemeddelelsen.

Peter Belli sammen med June Belli. Peter Belli fylder 70 år om 5 dage og vi snakker med ham om sit musikliv og om sin sygdom.
Peter Belli sammen med June Belli. Peter Belli fylder 70 år om 5 dage og vi snakker med ham om sit musikliv og om sin sygdom. Foto: Betina Garcia
Vis mere

Peter Belli har udgivet 42 plader, hvoraf han selv udpeger ’Når timerne bli’r små’ og ’Sange fra Blomstersengen’ som værende ekstra intime. Albummet til november bliver altså opfølgeren på de to. Foruden sangkarrieren har Peter Belli medvirket i flere film. Han har selv været på lærredet, ligesom han har lagt stemme til blandt andet Løvernes Konge-filmene.

Belli har også medvirket i tv-serierne Ugeavisen og TAXA, ligesom han var vært på programmet tv-bingo. Han har også deltaget i det danske Melodi Grand Prix i 1982 og 1996. Han er gift med sin kone June Belli og har tre børn.

At tourbussen kører i garagen betyder dog ikke, at guitaren bliver lagt på hylden. Således tror musikeren ikke, at det er et endegyldigt farvel til hits som 'Istedgade' og 'København (Fra en DC-9)'.

»For mig er det ligeså naturligt at synge som at trække vejret – og begge dele holder jeg nødigt op med. Men altid at være klar til at rykke ud – eller skulle sætte mig op til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Og forhåbentlig bliver det med et rigtig godt album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band. Hvad der så sker derefter, det kan kun tiden vise,« slutter Peter Belli.

Se en række billeder fra Peter Bellis karriere herunder:

Peter og June Belli
Peter og June Belli Foto: Kurt Petersen
Vis mere

Peter Belli og The Rivals optræder på Club Dynamite 22. maj. 1965. Hotel Stevns, Store Heddinge. Bragt i Billed-Bladet d. 25. juni 1965.
Peter Belli og The Rivals optræder på Club Dynamite 22. maj. 1965. Hotel Stevns, Store Heddinge. Bragt i Billed-Bladet d. 25. juni 1965. Foto: Willy Henriksen
Vis mere

Peter og Jane Belli i TV-Bingo studiet.
Peter og Jane Belli i TV-Bingo studiet. Foto: Poul Ainow
Vis mere

-Arkiv- SE RITZAU Polka Verners legat uddeles i 2016 til en farverig kvartet af musikalske personligheder: Peter Belli, Jytte Abildstrøm, Mikael Simpson og Marie Key. Legatet, der uddeles på Skanderborg Festival for 15. gang, er i år på knap 250.000 kroner.De fire modtagere deler puljen. - - - . (Foto: Camilla Rønde/Scanpix 2016)
-Arkiv- SE RITZAU Polka Verners legat uddeles i 2016 til en farverig kvartet af musikalske personligheder: Peter Belli, Jytte Abildstrøm, Mikael Simpson og Marie Key. Legatet, der uddeles på Skanderborg Festival for 15. gang, er i år på knap 250.000 kroner.De fire modtagere deler puljen. - - - . (Foto: Camilla Rønde/Scanpix 2016) Foto: Camilla Rønde
Vis mere

Portræt af Peter Belli til "Min perfekte lørdag". Billederne er taget i Brøndbyskoven, hvor Peter Belli ynder at gå tur med sin kone, June.
Portræt af Peter Belli til "Min perfekte lørdag". Billederne er taget i Brøndbyskoven, hvor Peter Belli ynder at gå tur med sin kone, June. Foto: Jeppe Bjoern Vejloe
Vis mere

Peter Belli og De Nye Rivaler på Plænen i Tivoli mandag den 31. august. Peter Belli, der i 2009 kan fejre sit 50 års kunstnerjubilæum, har de sidste par år turneret landet rundt med sit husorkester De Nye Rivaler og optræder her for første gang på plænen i Tivoli
Peter Belli og De Nye Rivaler på Plænen i Tivoli mandag den 31. august. Peter Belli, der i 2009 kan fejre sit 50 års kunstnerjubilæum, har de sidste par år turneret landet rundt med sit husorkester De Nye Rivaler og optræder her for første gang på plænen i Tivoli Foto: Torben Christensen
Vis mere