Topbrag på isen: De bedste tabte

Aalborg Pirates' direktør, Frederik Åkesson: - Vi slog i aften et hold, der var bedre end os

Piraternes direktør, Frederik Åkesson, gav ærkerivalerne fra Frederikshavn en ros, der var til at tage og føle på.

- Vi slog i aften et hold, der var bedre end os. Men det er også en præstation. Et skulderklap til vort eget spiller- og trænerteam, siger han.

Topbraget blev afgjort 55 sekunder inde i overtiden, da Aalborgs finne, Jussi Tapio, udspillede Bryan Hogan i høgenes mål. Trods nederlaget beholder White Hawks førstepladsen.

- Vi var spillet i bund i første halvdel af kampen og skal være glade for, at vi ikke kom bagud med mere end ét mål. Men vi kommer flot tilbage, siger Frederik Åkesson.

Han skulle fredag have været til Slovakiet for at se på to nye spillere, men de blev torsdag solgt til anden side, så han sparer turen. White Hawks havde mere end dobbelt så mange skud som Pirates, men som assisterende træner, Mike Grey, udtrykte det:

- Som kampen udviklede sig den sidste halve time, skal vi ikke være utilfredse.

En stor kompliment giver han til Frederikshavns bedste spiller, Robin Bergman, som kvitterede til 2-2 i powerplay med 56 sekunder tilbage af ordinær tid.

Begge Aalborg-mål blev scoret i powerplay. Simon Grønvaldt scorede til 1-1 efter ni minutter og Branislav Bendik til 1-2 i slutningen af anden periode.

Landstræner Per Bäckman var i Frederikshavn for at kigge på OL-emner. Eneste fra høgene er backen Mads Bech Christensen. Morten Lie er vejet og fundet for let til det stenhårde internationale game, selv om den elegante wing med playoff-fuldskægget er i gang med karrierens bedste sæson.

Eneste OL-aktuelle pirater er backen Kasper Jensen og angriberen Kasper Degn. Playmakeren Bjarke Møller bliver ikke OL-klar efter sin hjernerystelse i december. Frederikshavn White Hawks har et brandvarmt ønske om forstærkning, inden transfervinduet klapper i 31. januar. En powerplay-stærk forward til andenformationen.

- Vi har ikke sat navn på, men kigger på markedet. Og der bliver kun tale om én ny import. Vi har syv i forvejen, siger direktør Henrik Andersen. De 2.305 tilskuere i den gamle, hårdt prøvede Scanel Hockey Arena var tæt på sæsonrekord for Vendsyssel og løftede tilskuersnittet.

Indtil torsdag var det på ydmyge 1.213. Klar fremgang fra sidste sæson, men dybt skuffende for et tophold. For AL-Bank Ligaen er snittet på omkring 1.450. Det er 200 over gennemsnittet i grundserien i 2011/12. Ikke mindst takket være Aalborg Pirates med godt 3.000 i snit i det nordjyske hockeytempel.

AL-Bank Ligaen
Frederikshavn White Hawks-Aalborg Pirates 2-3 (1-1, 0-1, 1-0, 0-1)

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

26/08
Privatøkonomi

Spar penge: Få styr på dit boliglån

16/07
Privatøkonomi

Scor en formue: En halv million mere i pension

10/09
Privatøkonomi

Få bankbogen til at svulme

22/08