Sønderjyske vandt 4-2 ude over Odense Bulldogs i aftenens enlige kamp i Metal Ligaen og udbygger dermed forspringet til Frederikshavn i tabellen.

Sønderjyske kom ellers bagud ved Odenses Ryan McDonough i første periode, men Cory Quirk udlignede med 11 sekunder tilbage af de første 20 minutter.

I anden periode scorede Scott Campbell, inden Sean Wiles scorede til 2-2.

Odense Bulldogs kunne ikke følge med i tredje periode, hvor Sønderjyske scorede to gange til slutresultatet.

Sønderjyske har nu fem point ned til Frederikshavn på andenpladsen i Metal Ligaen. Frederikshavnerne har dog kun spillet otte kampe mod Sønderjyskes ni.