Esbjerg-drengen vidste meget tidligt, at han ville være professionel ishockeyspiller

Philip Larsen har altid vidst, hvad han ville. Spørg bare hans gamle klasselærer i Esbjerg.

- Jeg havde ikke brug for alle de timer i skolen, og det fortalte jeg min lærer. Jeg var skoletræt allerede fra sjette klasse og var ikke den bedste til at sidde stille. Jeg ville være professionel ishockeyspiller, siger han.

- Når jeg er hjemme på ferie i Esbjerg og løber ind i min lærer, griner vi lidt af det. Men jeg havde allerede dengang sat mig et mål for mit liv.

Efter niende klasse flyttede Esbjerg-drengen til Rögle og skrev historie, da han som 15-årig debuterede som Allsvenskans yngste spiller.

Året efter spillede han i Frölunda, og den daværende træner, Per Bäckman, gav ham debut i Elitserien som 17-årig.

- Jeg husker min første Elitseriekamp. Det var i Jönköping. Vi slog HV 71 med 8-1. I den næste, som var i Skellefteå, vandt vi også 8-1. Kunne man få en bedre start, ler han.

I sit første udlandsår i Rögle spillede han sammen med Oliver Lauridsen.

- Han var allerede dengang en kæmpe på to meter, og jeg var en lille fyr på 60 kilo. Vi delte en stor lejlighed. Året efter kom jeg til Frölunda, og han rejste til Linköping. Da vi spillede mod Norge, var det første gang i otte år, vi dannede backpar, siger Philip Larsen.

- Inden kampen gassede vi Per Bäckman med, at vi er vant til at spille sammen.

Sporten.dk møder Philip Larsen, 23, på spillerhotellet, Hotel Clarion, hvor der fra restauranten er udsigt til Globens gigantiske kuppel i det fjerne.

- Et dejligt, levende hotel. Jeg kan lide, når der sker noget omkring mig, og det følte jeg måske ikke, at der gjorde i skolen, siger han.

Alle Philip Larsens drømme er blevet til virkelighed, og han nærmer han hastigt NHL-kamp nr. 100 for Dallas Stars.

Han debuterede i verdens stærkeste liga i foråret 2010 og har imponeret internationale eksperter med sin unikke speed, teknik og spilforståelse. En smart og spillende offensiv back, som udstråler ro og selvtillid.

Philip Larsen var på isen i næsten 26 minutter mod Slovenien, deraf elleve minutter i tredje periode, og hans opspil over en hel banelængde til Morten Greens sejrsmål i overtiden var en detalje, der vil blive husket længe.

- Jeg var helt tømt. Der var ikke meget tilbage i mig, siger han leende.

Philip Larsen har haft en god sæson i Dallas og er kommet til Stockholm i topform.

- Starten blev lidt turbulent med en hjernerystelse i et sammenstød med banden i slutningen af januar, men i sidste halvdel har jeg fundet mit spil, siger han.

- Det var tungt at misse playoff. Når man har kæmpet og knoklet i flere måneder sammen med sit hold, og det glipper, står man med en tom følelse. Det er ikke sjovt. Man er irriteret og lover sig selv at give alt næste sæson, så det ikke sker igen.

For Philip Larsen og de andre danske NHL-spillere har klubben førsteprioritet. Men fælles for alle er også æren og stoltheden over at komme hjem og spille VM for Danmark.

- Det er en god tradition i Danmark, at folk stiller op for deres land. Der er en god harmoni og et fantastisk sammenhold på landsholdet, siger han.

- Vi har også en enorm dygtig coach (Per Bäckman, red.), som har alle drengenes opbakning. Det er ærgerligt, at han stopper nu.