Danmark havde alle muligheder for at spille sig til OL i 2018 for første gang, men to nederlag på to dage har forlænget den danske OL-forbandelse med mindst fire år.
»Det er meget skuffende. Vi havde store forhåbninger. Det tror jeg, alle i hele Danmark, der følger med i ishockey, havde.
Udtalelsen kommer fra en afdæmpet Sebastian Dahm efter nederlaget på 0-3 til Slovenien i går. Endnu engang var OL-billetten gledet det danske ishockeylandshold af hænde, og lige dele skuffelse og træthed lyste ud af spillerne, da de forlod isen i Minsk.
Der var kun gået 17 en halv time efter det smertefulde nederlag til Hviderusland, da danskerne atter stod omklædt og klar til kamp mod Slovenien i går eftermiddag. Havde man budt fodboldlandsholdets sovende kæmpe det samme, ville ramaskriget formentlig ingen ende tage, men sådan er vilkårene i ishockey. Og træthed er heller ikke en undskyldning, spillerne vil bruge.
»Hvis det var grunden, har vi overhovedet ikke en chance i denne her turnering, og hvis vi gik ind og vandt kampen, var der stadig en lille chance, for at vi kunne nå det. Så jeg synes ikke, det er en undskyldning,« siger Oliver Bjorkstrand.
Den minimale restitutionstid var dog til at få øje på hos de danske spillere, der slet ikke havde samme fart og gejst, som i begyndelsen af torsdagens kamp. Udgangspunktet var, at kampen skulle vindes med mindst fire mål for at holde liv i OL-drømmen i denne omgang, men det virkede ikke, som om spillerne for alvor troede på det.
»Vi har det lidt svært med rollen som det styrende hold og det hold, der skal sætte sig på kampen. Det gør, at vi havner i nogle udisciplinerede situationer, og det er ærgerligt. Det er et utrolig skuffet hold, du har foran dig. Det er næsten ikke til at sætte ord på,« siger Sebastian Dahm, der måtte afløse Frederik Andersen knap fire minutter før tid, efter den store danske målmand var blevet torpederet af Oliver Bjorkstrand.
Akkurat som mod Hviderusland var det en personlig fejl, der kostede den første scoring. Philip Larsen afleverede pucken til en slovener lige uden for egen zone, og så gik det hurtigt den modsatte vej mellem benene på både Oliver Lauridsen og Frederik Andersen.
Men det var ikke kun personlige fejl, der var dyre for Danmark i OL-kvalifikationens to første kampe.
»Manglende disciplin og manglende tålmodighed ser jeg som grunden til, at vi står, hvor vi gør nu,« siger Sebastian Dahm, der måtte indkassere scoringen til 0-3 et par minutter efter, han var kommet ind i kampen.
Spørger man Oliver Bjorkstrand, var der også et andet element, der manglede på isen:
»Måske lidt fight. Det, synes jeg også, der manglede i går. Jeg synes, det er noget, vi skal arbejde på til de næste turneringer, vi kommer frem til, hvor vi skal spille nogle vigtige kampe,« siger Bjorkstrand.
Og den danske OL-forbandelse fortsætter altså mindst fire år endnu, selvom de to tre-måls-nederlag til hold, Danmark ofte spiller lige op med, ifølge Sebastian Dahm ikke vil ændre på landsholdets selvforståelse i det lange løb.
»Jeg tror, vi sidder med en følelse af, at havde det været en syv-kamps-serie mod begge holdene, havde vi vundet uden tvivl – i hvert fald i mine øjne. Men når det er sådan her, og det er marginaler og én kamp, havner vi i begge kampe i de situationer, hvor vi skal hente en føring og skal vinde. Og så satser vi hele butikken til sidst, og så ender det med at blive de nederlag, det gør. Men vi har den selvtillid, vi har på holdet, og det kommer denne turnering ikke til at ændre på,« siger Dahm.
Han og resten af landsholdet skal i morgen i aktion for sidste gang i Minsk, når modstanderen hedder Polen. Et hold, Danmark ikke har stået over for i 10 år, men som har vist fremgang på isen de seneste år.
