New York Rangers' svenske målmand Henrik Lundqvist var den helt store stjerne, da Los Angeles Kings blev besejret natten til torsdag.

New York Rangers holdt natten til torsdag liv i drømmene om at vinde Stanley Cup, da holdet besejrede Los Angeles Kings 2-1 i Madison Square Garden i New York.

Inden kampen var Kings foran 3-0 i kampe i bedst af syv-serien om det eftertragtede Stanley Cup-trofæ, og det var derfor vind eller forsvind for målmand Henrik Lundqvist og co.

Den svenske stjernekeeper, der af fansene bliver kaldt 'The King', fik den helt store hovedrolle, da han stoppede 40 af 41 skud. I tredje periode var det mere eller mindre spil til et mål, og skudstatistikken hed 15-1 i Kings' favør, men Lundqvist holdt stand, og Rangers reducerede til 1-3 i serien. Næste kamp spilles natten til lørdag i Los Angeles.

Er du på mobilen, kan du se klippet fra TV3 Sport her.


SE OGSÅ: Her brænder det for alvor på foran Rangers-målet