KØB PLUS!

Nikolaj Ehlers’ flotte debut

Det 16-årige supertalent fik masser af spilletid i det store schweiziske lokalopgør

Fem lockoutede NHL-spillere var på isen lørdag aften i Biel – og en 16-årig debutant, Nikolaj Ehlers.

6.103 tilskuere så det danske supertalent skrive historie som NLAs yngste spiller i EHC Biels 4-3 sejr efter straffeslag i lokalderbyet mod SC Bern.

Og det var en glad Nikolaj Ehlers, sporten.dk talte med efter kampen.

- Jeg spillede i fjerdekæden og fik mere spilletid, end jeg havde drømt om. Det kunne ikke gå bedre. En fantastisk oplevelse. Den modtagelse, jeg fik af Biels fans var også utrolig, siger han.

- Vi startede godt og førte 3-1. Lidt ærgerligt, at vi ikke kunne holde føringen, men alligevel en god sejr.

Nikolaj Ehlers spiller sin næste kamp 2. januar, hvor han er tilbage på Biels U20-hold. I den bedste schweiziske juniorturnering er han nr. 3 på topscorerlisten med 20 mål og 20 assist i 28 kampe.

- Jeg ved ikke, hvornår jeg er med næste gang i NLA. Det er op til træneren og afhænger også af skader, siger han.

Nikolaj Ehlers er søn af den tidligere landsholdsstjerne og nuværende cheftræner for SC Langenthal, Heinz Ehlers.

Umiddelbart efter debuten kørte han sammen med sin familie på velfortjent juleferie i sommerhuset i Blokhus.

Læs også: