Nicklas bliver i AIK sæsonen ud

NHL må vente et år på den 19-årige nybagte landsholdsspiller

NHL er toppen, men Elitserien er nu heller ikke dårlig, og Nicklas Jensen bliver i AIK Stockholm sæsonen ud, lige meget hvad der sker i Nordamerika.

- Vancouver Canucks mener, det er bedst for min fremtid at blive i Sverige på grund af det høje niveau i Elitserien, siger han til sporten.dk.

Den 19-årige forward, som blev draftet af Vancouver i første runde i 2011, trænede i sommer små to måneder med Canucks og rejste direkte til Stockholm på en lejeaftale, da lockouten trådte i kraft.

- Alle er chokeret over, så lang tid den har varet. Det er sørgeligt, at man ikke har kunnet finde ud af det. Men nu tyder det på, at det lysner, siger Nicklas Jensen.

Med otte mål og tre assist har den unge målskytte stjålet showet i AIK. Nøjagtig som målmanden Frederik Andersen gjorde det sidste år i Frölunda.

- Jeg har fået en ønskestart og håber, at jeg kan fortsætte i samme stil på landsholdet. Debuten mod Norge i onsdags var en stor oplevelse, siger han.

Nicklas Jensen fik hjernerystelse i sin anden kamp for Chicago Wolves i sidste sæsons playoff i AHL. Ellers stod han stærkt i billedet til Per Bäckmans VM-hold.

Landskamp nr. 2 får han fredag aften mod Norge i Esbjerg (TV2 Sport kl. 20.50), og han bliver en nøglespiller i OL-kvalen til februar i SE Arena i Vojens og forårets VM i Globen i Stockholm.

Nicklas’ far, den canadiskfødte legendariske Herning-back Dan Jensen, deltog i 133 landskampe og ti VM-turneringer og blev nidobbelt dansk mester med Blue Fox.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08