Ishockey-legenden Vladimir Petrov er død.

Den 69-årige sovjetiske ishockeyspiller dannede en frygtindjagende angrebsduo med Brois Michajlov og Valerij Charlamov i 1970'erne, men han er altså afgået ved døden, skriver den svenske avis Aftonbladet.

»Det skete kl. fire om morgenen. Jeg tager på sygehuset nu,« siger Michajlov i følge det svenske medie.

Petrov blev sovjetisk verdensmester ni gange i årene 1969-1981. Han vandt desuden OL-guld og OL-sølv, så at han har vundet mange ishockeykampe, står klart for de fleste. Desværre er det nu også fakta, at han tabte kampen til kræft.

Petrov blev i 2006 valgt ind i ishockeyens hall of fame og har efter sin aktive karriere stadig involveret sig i sporten, blandt andet i storklubben CSKA Moskva. Mange betegner det som et kæmpe tab for russisk ishockey, at Petrov ikke længere er en del af os på samme måde, ikke mindst den tidligere storspiller Alexander Pashkov.

»Det her er et enormt tab for russisk hockey. Vladimir Petrov arbejdede helt frem til sin sidste dag på at udvikle sporten. Han arbejdede konstant og gav hele sin sjæl til hockeyen,« siger Pashkov ifølge Aftonbladet.