Montreal-spilleren Lars Eller rejser til Finland og debuterer i næste uge

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Parterne i den nordamerikanske ishockeykonflikt forhandler i øjeblikket på livet løs, men der er stadig en del brikker, der skal falde på plads, inden lockouten afblæses og NHL genoptages.

Og fredag (i dag, red.) rejser Montreal Canadiens' Lars Eller til Finland. Den danske playmaker debuterer i næste uge for de finske mestre og SM-liigaens tophold, JYP.

- Det kan stadig blive en lang proces, men det er positivt, at man nu er i deciderede forhandlinger og ikke bare fejer hinanden af bordet. Jeg kan ikke vente på, at de bliver enige. Jeg må leve i nuet. Men starter NHL i næste måned, er det en bonus, siger Lars Eller til sporten.dk

 I danskerkolonien Lukko Rauma med Simon Nielsen og de tre NHL-spillere Frans Nielsen, Mikkel Bødker og Philip Larsen venter man på Peter Regin, men med udsigten til en løsning mellem NHLs ejere og spillerorganisationen er forhandlingerne sat på stand by.

Teoretisk kan det stadig lade sig gøre at gennemføre en grundserie på 82 runder i NHL, men formentlig ender det med en forkortet udgave.