Frederik A.: Jeg vil til OL

- Jeg er stolt over at repræsentere mit land, siger han.

Frederik Andersen nåede ikke at få hockeyudstyret med flyet fra Washington, men håber tirsdag at kunne hente det i Billund.

- Jeg har endnu ikke talt med Todd Bjorkstrand, men regner med at træne i Herning tirsdag. Med eller uden udstyr, siger han til sporten.dk

Mandag eftermiddag satte landstræner Per Bäckmans førstemålmand fødderne på dansk jord.Han bor hjemme hos forældrene i Herning, inden han mandag aften slutter sig til OL-holdet.

Hans far, Ernst Andersen, er tidligere landsholdsmålmand.

- Det er skønt at være hjemme, og jeg glæder mig til OL-kampene. Da Anaheim Ducks’ general manager, Bob Murray, spurgte, om jeg var interesseret i at spille for Danmark, sagde jeg ja med det samme. Jeg er stolt over at repræsentere mit land. OL er en drøm - ligesom NHL. Ja, endnu større, fordi man repræsenterer sit land i OL, siger han.

Frederik Andersen er Per Bäckmans trumfkort og kommer til Vojens i topform.

Med en redningsprocent på 92,9 og 2,30 mål imod i snit i 23 AHL-kampe for Virginia-klubben Norfolk Admirals er han AHLs bedste rookie og nr. 5 overall i NHLs farmerliga.Som et ekstra plus var han andenmålmand i Anaheim Ducks’ NHL-premiere i Rogers Arena mod Vancouver Canucks med Jannik Hansen.

- At jeg er her, kan jeg takke Kim Pedersen (landsholdets general manager, red.) og Bob Murray for. Jeg har ikke selv haft så meget at gøre, siger Frederik Andersen.

- Jeg vil gøre alt for, at den danske OL-mission skal lykkes. Vi har fået en enestående chance, som vi ikke må smide væk.

Frederik Andersen kan ikke lade være at sammenligne holdet med dét, der spillede en drømmeturnering i VM i Bratislava i 2011 med kun én NHL-spiller, Mikkel Bødker.

- Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det igen. Vi har et godt hold, siger han.

Kim Pedersen åbnede dialogen med Anaheim Ducks allerede i november. Der var positive vibrationer fra starten.

- Jeg tror også, at Anaheim så en fordel i, at de får en spiller tilbage fra Danmark med tre hårde kampe i bagagen, siger Kim Pedersen.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08