Nikolaj Ehlers lavede en assist i Winnigpeg Jets' 2-4 nederlag til New York Islanders og Frans Nielsen.

19-årige Ehlers lagde op til Mark Scheifele i NHL-opgøret, men på det tidspunkt førte Islanders allerede med 3-0. Det lykkedes dog for Winnipeg at reducere føringen yderligere, inden New York Islanders scorede til slutresultatet i et tomt mål mod slutningen af tredje periode - i øvrigt på et assist af Frans Nielsen.

New York Islanders, der havde fordel af hjemmebane, fik dermed sæsonens første sejr, mens Winnipeg Jets tabte sin første kamp i denne sæson.

I mandagens andet tidlige opgør vandt Tampa Bay Lightnings med 6-3 over Boston Bruins.