Danmarks ishockeylandshold formåede ikke at score, da holdet tog imod Slovakiet i Odense.

Odense. Det lykkedes ikke for det danske ishockeylandshold at få en sejr, da holdet torsdag aften tog imod Slovakiet i Odense.

Danmark formåede slet ikke at score i VM-testkampen, som slovakkerne vandt 2-0.

Efter en målløs første periode kom Slovakiet i front, da Lucas Hudacek scorede i anden periode.

I tredje periode afgjorte Patrik Lusnak definitivt kampen til gæsternes fordel.

Lørdag mødes de to hold igen i Aalborg.

VM bliver afviklet fra 5. til 21. maj i Tyskland og Frankrig.

Danmark skal også møde Slovakiet ved VM, hvor de øvrige gruppemodstandere er Rusland, USA, Sverige, Tyskland, Letland og Italien.

/ritzau/