Montreal Canadiens med Lars Eller på holdet vandt også den vigtige kamp to i playoff mod Ottawa Senators i Bell Centre i Montreal.

Med en 3-2 sejr i overtid tog Montreal Canadiens dermed føringen 2-0 i serien.

Matchvinder 3.40 minutter inde i overtiden blev Alex Galchenyuk.

Selv om New York Islanders med Frans Nielsen kom foran 3-1 på Kyle Okposos mål efter et kvarter i anden periode, måtte Islanders skuffende se sig slået 3-4 af Washington Capitals, som dermed udlignede til 1-1 i serien.

Jannik Hansen og Vancouver Canucks rejste sig efter nederlaget i den første kamp mod Calgary Flames med en klar 4-1 sejr, den sidste scoring i tomt mål.

Ingen af de tre danske spillere kom på pointtavlen natten til lørdag.