Bäckman giver fem nye chancen

Landstræneren vil se spillerne ofre sig mere i mand-mod-mand-duellerne

De fem, der stod udenfor i onsdags, Patrick Galbraith, Rasmus Nielsen, Michael Eskesen, Kasper Degn og Felix Scheel, er med i andendagsgildet fredag aften i Esbjerg.

Dermed vil landstræner Per Bäckman have set alle 24 mand i landsholdstruppen i de første to af de tre OL-tests mod Norge.

Målmænd: Patrick Galbraith (Simon Nielsen).

1. femmer: Backs: Daniel Nielsen og Stefan Lassen. Forwards: Morten Madsen, Morten Green og Mads Christensen.

2. femmer: Backs: Philip Hersby og Rasmus Nielsen. Forwards: Nicklas Jensen, Julian Jakobsen og Kasper Degn.

3. femmer: Backs: Kasper Jensen og Mads Bødker. Forwards: Patrick Bjorkstrand, Jesper Jensen og Frederik Storm.

4. femmer: Back: Michael Eskesen. Forwards: Felix Scheel, Thor Dresler og Kirill Starkov. Udskiftning: Morten Poulsen.

Per Bäckman stiller med syv backs og fire kæder og giver en fridag til backen Mads Bech Christensen og angriberen Lasse Lassen.

- Ishockeykampe vindes og tabes oftest foran målene, og det kan gøre ondt at vinde. Vi skal frede vores eget mål bedre og give mere i mand-mod-mand-duellerne. Og vi skal ofre os i offensiven, være aggressive, skyde og gå efter returen, lyder Per Bäckmans sejrsrecept mod Norge.

Læs også: