Aften efter aften går Ulla Essendrop live på skærmen og byder velkommen til ’Aftensshowet’. Hun har været vært på flere store tv-shows og har talt til 200 millioner seere under årets Eurovision-finale. Men bag den dygtige og selvsikre studievært gemmer sig en forsigtig kvinde, der er så genert, at hun knap tør se en fremmed i øjnene

»Der er sikkert ikke mange, der ved det, men jeg er meget, meget genert. Når jeg handler i Føtex, er det altid med blikket slået ned og podcast i ørerne, og hvis jeg hører nogen tale om mig, eller fornemmer at nogen tager billeder af mig, så skynder jeg mig væk. Jeg vil helst være så anonym som overhovedet muligt,« siger hun.

Ulla Essendrop fik sit gennembrud som vært på ’TV 2 Sporten’. I 2015 fik hun job på ’Aftenshowet’, og gennem årene har hun desuden haft job som vært på flere store tv-show blandt andet ’Året der gik’ og ’Vidunderbørn’.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med tv-vært Ulla Essendrop. Her fortæller hun blandt andet om det at være kendt, om sin passion for musik og om livet som adoptivbarn. Ulla Essendrop husker få ting fra sin barndom i Indien, hvor hun blev efterladt på en trappe af sin mor.


Aften efter aften går Ulla Essendrop live på skærmen og byder velkommen til ’Aftensshowet’. Hun har været vært på flere store tv-shows og har talt til 200 millioner seere under årets Eurovision-finale. Men bag den dygtige og selvsikre studievært gemmer sig en forsigtig kvinde, der er så genert, at hun knap tør se en fremmed i øjnene

Ulla Essendrop sidder i en musegrå lænestol i DR Byen. Afslappet, uden makeup, med flade sko og med håret sat i en løs knold.

»I virkeligheden er jeg fuldkommen ordinær. Folk ser mig på tv og tror, at jeg lever et glamourøst og spændende liv, men jeg bevæger mig slet ikke i de finere luftlag. Jeg spiser rugbrød til aftensmad, og kan sagtens ligge på sofaen en hel dag. Jeg er præcis som alle andre.«

Om lidt begynder hendes 10-timers arbejdsdag, som munder ud i, at hun klokken 19.00 byder velkommen til ’Aftenshowet’ foran rullende kameraer og mere end 250.000 seere – og er alt andet end ordinær.

Ulla Essendrop.
Ulla Essendrop.
Vis mere


Men inden hun begynder at planlægge dagens show, har hun taget sig tid til et interview med BT. Forud for interviewet er der blevet lavet klare aftaler for, hvad vi skal tale om – og hvad vi bestemt ikke skal tale om. Vi skal f.eks. ikke tale om mand, hus og eventuelle drømme om børn. For Ulla Essendrops privatliv er privat.

»Der er sikkert ikke mange, der ved det, men jeg er meget, meget genert. Når jeg handler i Føtex, er det altid med blikket slået ned og podcast i ørerne, og hvis jeg hører nogen tale om mig, eller fornemmer at nogen tager billeder af mig, så skynder jeg mig væk. Jeg vil helst være så anonym som overhovedet muligt,« siger hun og forklarer, hvorfor hun alligevel har valgt at lukke BTs læsere ind bag facaden, så vi kan lære den private Ulla Essendrop lidt bedre at kende:

»Jeg bryder mig ikke specielt meget om at være kendt, men det er en del af jobbet, og jeg har selv valgt det. Jeg trives foran kameraet, og hvis ikke man kan klare den opmærksomhed, der følger med, så skal man jo ikke vælge et job som vært på landsdækkende tv.«

Vild med musik

Ulla Essendrop fik sit gennembrud som vært på ’TV 2 Sporten’. I 2015 fik hun job på ’Aftenshowet’, og gennem årene har hun desuden haft job som vært på flere store tv-show blandt andet ’Året der gik’ og ’Vidunderbørn’.

Den 19. august træder hun igen op på scenen som vært – denne gang i forbindelse med en stor koncert med DRs symfoniorkester. Et job, der er noget helt særligt for Ulla Essendrop. Hun er vokset op i et musikalsk hjem, og som barn spillede hun både klaver og sang i kirkekor, så musik har altid været en vigtig del af hendes liv. Men det var ikke kun pga. kærligheden til musik, at hun forelskede sig i tanken om at være vært ved koncerten.

Makeuppen lægges, klar til dagens program.
Makeuppen lægges, klar til dagens program.
Vis mere

Ulla Essendrop er nemlig efter eget udsagn en vaskeægte ’tv-serie-junkie’, og da hele koncerten består af titelmelodier fra nogle af tidens hotteste tv-serier som blandt andet ’House of Cards’ og ’Game of Thrones’, var Ulla Essendrop ikke et sekund i tvivl om, at hun ville stå på scenen og byde publikum velkommen.

»Jeg elsker musik, og jeg elsker serier! Koncerten er verdens mest optimale kombination for mig, så da jeg hørte om arrangementet, kontaktede jeg straks de ansvarlige og spurgte, om jeg ikke kunne få en rolle,« siger hun.

Seriejunkie

For den 39-årige Ulla Essendrop handler interessen for serier især om at slippe lidt væk fra den hverdag, som normalt er godt booket op med arbejde.

»Når jeg ser serier, forsvinder jeg ind i et andet univers, hvor intet handler om mig. Så snart jeg trykker på play, sætter jeg verden på pause, og så kan jeg lægge hjernen helt væk og bare lade mig føre til en anden verden. Jeg glemmer alt omkring mig, og jeg elsker det. Jeg er virkelig en seriejunkie, og jeg ser så mange serier, at jeg ville være helt flov over at svare, hvis du spurgte, hvor mange timer jeg bruger på det,« siger hun og lægger dermed selv op til netop det spørgsmål.

»På en god dag kan jeg sagtens sidde og se serier i seks-otte timer. Hvis jeg var fysisk i stand til at rødme, ville jeg nok blive lidt rød i kinderne over at indrømme det, for det er virkelig mange timer. Men jeg bliver bare så opslugt af det,« siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Ulla Essendrop får styr på de sidste detaljer i manuskriptet, inden hun skal på skærmen i ’Aftenshowet’.
Ulla Essendrop får styr på de sidste detaljer i manuskriptet, inden hun skal på skærmen i ’Aftenshowet’.
Vis mere

Og det var præcis det samme, hun oplevede, at musikken gjorde ved hende som barn. Begge hendes forældre var professionelle klassiske musikere, og hendes barndomshjem i Skalborg lidt uden for Aalborg summede altid af musik, dans og liv. Faderen spillede cello i kælderen, og moderen sad ved klaveret i stuen, og Ulla Essendrop husker tydeligt, hvordan hun hver uge glædede sig til, at det blev torsdag.

Hver torsdag fik hun nemlig lov at komme med sin far, når han spillede koncert med symfoniorkesteret, og mens orkesteret spillede, sad den lille Ulla Essendrop på bagerste række og lyttede forundret.

»Jeg elskede at være med til koncerterne. Det var som et magisk univers, jeg trådte ind i. Rummet lukkede sig, og musikken fyldte det hele. Jeg var så lille, at jeg kun forstod halvdelen af det, der foregik, men bare det at sidde og lade sig opsluge og lade sig rive med af toner og klange – nøj hvor jeg syntes, at det var fascinerende og fantastisk,« siger hun.

Perfektionist

Som 5-årig begyndte Ulla Essendrop selv at beskæftige sig med musik, og senere blev hun professionel danser og troede i flere år, at det var den karrierevej, hun skulle gå. Men så blev hun opslugt af tv-mediet og kommunikation i stedet, tog en kandidatgrad i kommunikation og medievidenskab, og i dag har hun lagt musikken helt på hylden. Hun har ikke tid, siger hun. For »hvis noget skal gøres, så skal det gøres ordentligt«.

»Jeg har altid haft en god arbejdsdisciplin. Den ligger på rygraden, og det er nok pga. mine forældre. Musikmiljøet er meget konkurrencepræget, og jeg så, hvordan mine forældre øvede og øvede og øvede. De skulle være på toppen, og de skulle ramme klokkerent hver gang. De lærte mig, at man ikke kan spille en tone og sige: ’Nå, jeg ramte den næsten’. på samme måde lærte jeg, at hvis man skal lave en tripel-piruet, så er det ikke nok at komme to-trekvart gang rundt. Ting skal sidde lige i skabet, og det ligger latent i mig, at man skal knokle,« siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Ulla Essendrop.
Ulla Essendrop.
Vis mere

Så det gør hun. Knokler. Og hun er overbevist om, at det er derfor, at det rent karrieremæssigt er gået godt for hende, og at hun i dag har et job, som hun elsker at bruge tid på. Det er også derfor, at hun aldrig bliver nervøs, inden hun stiller sig foran kameraet. Heller ikke selvom hun ved, at der sidder flere hundrede tusinde og kigger med.

»Jeg er altid godt forberedt, og så længe jeg er det, skal jeg nok klare det. Desuden ved jeg, at det ikke er jordens undergang, hvis jeg laver en enkelt fejl eller to. Jeg er ikke en kirurg, der står med et andet menneskes liv i hænderne. Jeg laver bare fjernsyn, og showet går ikke nedenom og hjem, hvis jeg siger noget forkert.«

Det er altså med ro i maven, at Ulla Essendrop efter interviewet forbereder sig på at gå på skærmen for at sige velkommen til ’Aftenshowet’. Utrygheden rammer først, når kameraerne slukkes, for så er hun pludselig ikke længere tv-værten Ulla Essendrop – så er hun bare Ulla.

På skærmen virker Ulla Essendrop afslappet og naturlig, så det kan være svært at forestille sig, at hun er så genert, at hun har svært ved at se folk i øjnene på gaden.
På skærmen virker Ulla Essendrop afslappet og naturlig, så det kan være svært at forestille sig, at hun er så genert, at hun har svært ved at se folk i øjnene på gaden.
Vis mere

»Når jeg er på arbejde, træder jeg ind i en ramme. Der er konsensus om, hvilken rolle jeg har, og alle ved, hvad der foregår, så jeg er aldrig nervøs. Men når jeg bare er mig selv – uden for arbejdet – så er det noget andet. Der er jeg en privatperson, og jeg kan blive så genert, at jeg næsten ikke tør se folk i øjnene,« siger hun.

Selvom genertheden ligger tungt over Ulla Essendrop, er det ikke et karaktertræk, som hun altid har haft med sig. Som barn var hun højlydt og nysgerrig. Hun elskede at snakke med folk og optræde med dans og musik, og hun havde absolut intet problem med at få opmærksomhed – og det fik hun ofte.

Forskelsbehandlet

Med den mørklødede hud og det sorte hår skilte Ulla Essendrop sig nemlig markant ud fra de andre børn i Skalborg. Hun blev adopteret fra Indien, da hun var knap tre år, og indtil forældrene adopterede en indisk dreng et par år senere, var Ulla Essendrop det eneste barn i området med en anderledes kulør. Derfor fik hun ekstra opmærksomhed fra naboer og bekendte.

»Folk syntes, at det var spændende med sådan en lille mørk én som mig, og mange ville gerne lige forbi og kigge. De syntes, at jeg var så nuttet, og jeg blev nok lidt positivt forskelsbehandlet,« siger hun og fortæller, at hun tydeligt husker den periode, hvor hendes forældre havde håndværkere i huset.

Ulla Essendrop.
Ulla Essendrop.
Vis mere

Ofte tog håndværkerne hende med til købmanden for at købe hende en is, og det var ikke noget, de gjorde med de andre børn. Når Ulla Essendrop ser tilbage på episoden nu, er hun overbevist om, at det var på grund af hendes anderledes udseende, men dengang var det ikke noget, hun tænkte over. Heller ikke de andre børn i skolen lod til at bemærke, at der var noget anderledes ved hende.

»Jeg tror helt ærligt ikke, at de andre børn tænkte over, at jeg var mørk. Det var lige så naturligt, som at der var en, der var rødhåret. Jeg tænkte heller ikke selv over det, og jeg har aldrig følt mig hverken udenfor eller anderledes,« siger hun.

Efterladt som spæd

Hun blev adopteret fra et børnehjem i Indien. Den officielle historie lyder, at hendes mor efterlod hende på en trappe, da Ulla Essendrop var helt spæd. Det er den historie, som hun altid har troet på. Men i takt med at flere og flere medier har afsløret, at adoptivbørn sommetider er blevet taget fra deres biologiske forældre og handlet med, er hun ikke længere sikker på, at hun kender den fulde sandhed:

»Jeg ved kun det, jeg har fået fortalt, og jeg har ingen garanti for, at det er sandheden. Jeg har ingen erindringer overhovedet om min tid i Indien, og det er meget mærkeligt, at der er næsten tre år af mit liv, som bare er et stort, sort hul. På den måde mangler jeg en brik i min identitet, og det vil jeg altid gøre.«

Alligevel er det ikke noget, hun er ked af, og hun har aldrig haft lyst til at opsøge sine biologiske forældre.

Ulla Essendrop.
Ulla Essendrop.
Vis mere

»Når jeg hører om de mange adoptivbørn, der har det svært, så føler jeg mig virkelig taknemmelig over, at det har været så nemt for mig. Jeg har aldrig følt den uro, som nogle adoptivbørn oplever, og jeg har aldrig haft et behov for at opsøge mit biologiske ophav. For mine rigtige forældre er jo her i Danmark,« siger hun og tilføjer:

»Selvfølgelig er det underligt, at der er et hul i min identitet og min livshistorie. Men det er ikke noget, jeg er ked af. Tværtimod er jeg rigtig glad for, at jeg er blevet adopteret, for jeg ved, at mit liv i dag er langt bedre end det liv, jeg ville kunne have haft i Indien.«

Ulla Essendrop.
Ulla Essendrop.
Vis mere

Ulla Essendrop.
Ulla Essendrop.
Vis mere