ERKENDELSEN - med Torben Steno
Jeg opfører mig som en tysker,... når jeg husker at opføre mig høfligt og belevent. Det lykkes ikke altid, men jeg prøver. Tyskere er generelt venlige og omgængelige mennesker. Det kan jeg godt lide.
Jeg skrev bogen ’Længsel efter faste former’, den handlede om mit eget opgør med en generation, som har smidt alle høflighedskoderne ud, og vi har fået et samfund, hvor vi er tvangsjovialiseret alle sammen. Det kan man f.eks. se i et af de programmer, jeg har svært ved at holde ud, ’Aftenshowet’.
Vi lever måske i det mest infantile land i verden, og det er fordi, mange af de tv-værter, der har en kulturel påvirkningskraft, er undfanget i B&U afdelingen i DR, hvor det er et ideal aldrig nogensinde at blive voksen. De taler til os, som om vi var 12 år alle sammen. Et af de største navne, som jeg ikke gider komme i slagsmål med, opfører sig omtrent som en dreng på 12 år og har til opgave at få alle med, ved at rose alle og sige at alle er skide søde.
Læs resten af Torben Stenos erkendelser ved at oprette abonnement på BT PLUS her. Du får den første måned gratis.
Torben Steno færdiggør blandt andet sætningerne:
- Mens jeg er i gang med at skose DR, så ...
- Prutten er ...
- Jeg frydes over, at andre misunder mig ...
- Uden Alminox ..
- Rød læbestift klæder mig faktisk ...
- Mange chefer er nu 15 år yngre end mig selv ...
- og mange flere ...
Jeg opfører mig som en tysker,... når jeg husker at opføre mig høfligt og belevent. Det lykkes ikke altid, men jeg prøver. Tyskere er generelt venlige og omgængelige mennesker. Det kan jeg godt lide. Jeg skrev bogen ’Længsel efter faste former’, den handlede om mit eget opgør med en generation, som har smidt alle høflighedskoderne ud, og vi har fået et samfund, hvor vi er tvangsjovialiseret alle sammen. Det kan man f.eks. se i et af de programmer, jeg har svært ved at holde ud, ’Aftenshowet’. Vi lever måske i det mest infantile land i verden, og det er fordi, mange af de tv-værter, der har en kulturel påvirkningskraft, er undfanget i B&U afdelingen i DR, hvor det er et ideal aldrig nogensinde at blive voksen. De taler til os, som om vi var 12 år alle sammen. Et af de største navne, som jeg ikke gider komme i slagsmål med, opfører sig omtrent som en dreng på 12 år og har til opgave at få alle med, ved at rose alle og sige at alle er skide søde.
Mens jeg er i gang med at skose DR, så ... håber jeg ikke, jeg lever længe nok til at opleve flere jubilæer i DR. Sidst så vi en person fra TV-Avisen, der stillede om til en anden vært, som stod ude i et omklædningsrum, og så siger værten ’Uhh, det er så spændende, det her. Der er så mange stjerner her backstage, hvor jeg står!’. Det er altså bare deres kolleger, de kunne da bare gå over i kantinen. Det er jo et skandaløst lavt niveau, de taler til os på - vi ældre betaler også licens.
Prutten er ... skaberens gave til os mennesker. En nødvendig funktion, der som regel spreder glæde i begge ender. At en gæst prutter i radiostudiet, har jeg endnu til gode. Men jeg glæder mig. Et højdepunkt i mit liv var i parfumeriet på færgen fra Rostock til Gedser en sen søndag aften. Efter tre dages koncerter i Berlin slap jeg en dyb, varm, lydløs vind i butikken og kunne nyde scenen af de midaldrende kvinders ansigter, der kæmpede med at holde samtalen om de kommercielle duftes fortræffeligheder gående, uden at nævne det unævnelige. For mig er det jo vigtigt at kunne gøre en forskel, især hvis man råder over en tung turnéprut. Det viser også, at ham, der skabte verden, tænkte, at denne nødvendige kropsfunktion kunne lige så godt være behæftet med noget, alle kan grine ad. Måske endda IS-krigeren kan det?
Jeg frydes over, at andre misunder mig ... jeg har nu aldrig oplevet, at nogen misunder mig. Hvis der er én, vil jeg gerne vide, hvem det er og få en forklaring. Misundelse er kun noget, jeg kender fra mig selv, og det er jo en enormt grim ting. Alle, der siger, de ikke har den følelse bare en gang imellem, de lyver. Det er også derfor, at meget af det, der bliver sagt om det i medierne, er løgn, for der har folk kun gode følelser. Bitterhed og misundelse er kun noget andre har, det er ikke noget, man selv sidder med.
Det er ærgerligt, at ... man i Danmark ikke kan finde ud af at gå ind og ud af tog - en del udlændinge undrer sig over, at der fra højttalerne kommer et dekret om, at folk skal have lov til at gå ud, før andre går ind.
Uden Alminox ... ville min livskvalitet dale. Det er et godt gammelt, relativt uskyldigt produkt, jeg altid har på mig. Det giver mig stor tryghed. Af og til snupper jeg en, uden at det egentlig er nødvendigt. Er så glad for Alminox, at jeg har dem med på scenen, så publikum også kan få en, hvis et surt opstød skulle ramme en af dem. Pligten Kalder, som mit orkester med Johan Olsen og Peter Jessen hedder, har faktisk forsøgt at få et sponsorat fra producenten. Desværre er det, som så meget andet, ikke lykkedes endnu. Specielt hvis jeg har drukket mange bajere dagen før og skal på scenen, er det godt med en enkelt af disse tyggetabletter. (Alminox er syredæmpende tabletter, red.)
Egen succes er godt, men andres ... er da naturligvis sværere at håndtere, medmindre det kræves af én, på en af de sjældne dage, hvor man ikke ligger og øffer på et leje af bitter smålighed.
Rød læbestift klæder mig faktisk ... og så er det jo også en måde at vække lidt undren. Jeg havde meget markant rød læbestift på, da jeg medvirkede i Mette Horns soloshow. En aften kom Tommy Kenter bagefter og spurgte, hvorfor jeg havde de røde læber. Det havde han tænkt meget over under forestillingen. Jeg kunne kun svare, at der ingen dybere mening var med det. Det skuffede ham. Det havde han forventet. Men det havde jo trods alt undret ham.
På min turné i Tjekkiet for et par uger siden ... blev jeg overrasket over, at vi i orkestret Pligten Kalder rent faktisk kunne få hul igennem til et tjekkisk publikum, selvom vi optrådte på dansk. Det skyldtes, at vi havde en tolk med på scenen. Det var en skøn oplevelse, fordi at vi kunne være to folkeslag sammen, der begge har et internationalt fuldkommen umuligt sprog, uden at vi skulle nærme os hinanden via det globale engelsk, som gør begge parter lidt akavede. Vi tjente i øvrigt 10.500 tjekkiske kroner for at spille dernede. Det svarer til 3400 kr., vi fik til deling. I øvrigt spiller vi koncert i Bremen den 17. december - altså i København.
Min blaserthed stammer sikkert fra ... den samme kilde som arrogancen. Og den er jo udklækket af usikkerheden. Min egen arrogance er jeg da ikke stolt af, men jeg kan godt nyde andres. Især hvis den leveres med elegance, og er en reaktion på en situation eller et spørgsmål, der bare er for dumt.
Det okkulte ... er jeg ikke afvisende overfor, hvis folk har problemer med spøgelser, der går gennem væggen, kan de bare ringe efter mig, så forsvinder det med det samme. Jeg er helt åben overfor det, men der sker aldrig noget. Jeg er ghostbuster no. 1. Jeg ville så gerne opleve at komme i kontakt med de døde og med folk, der går gennem væggene, de kan bare aldrig den dag, jeg er der.
Jeg er nu ældre end Føreren ... jeg er lige fyldt 56. Han fyldte 56 år den 20. april, og så begik han selvmord godt en uge senere. Nu har jeg gået og talt dagene og sagt: Nu er jeg ældre end ham. Det har været et voldsomt omdrejningspunkt for mig. Han nåede jo meget i sit korte liv. Hans personlige brand bliver svært at overgå. Nu bliver jeg nok stenet, humor med Hitler skal man nok holde sig fra offentligt.
Mange chefer er nu 15 år yngre end mig selv ... og så snakker alle i Danmark om, at man skal være på arbejdsmarkedet, til man er 67. Gad vide, hvad jeg skal lave, når jeg nærmer mig den alder? Skal jeg stræbe efter at afløse den ualmindeligt venlige og charmerende seniormedarbejder på Q8-tanken i Nyropsgade tæt ved Radio24syv? Jeg kan ikke se, hvor mit grå guld ellers kan komme i betragtning.
