Tobias Dybvad fortæller her om dengang, han totalskadede sin Peugeot og vågnede op på hospitalet, og om opvæksten hos hans hippieagtige forældre, der købte økologisk, men ikke praktiserede bunkepul.
Log ind på BT PLUS og læs mere om standupkomikeren Tobias Dybvad suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Tobias Dybvad fortæller her om dengang, han totalskadede sin Peugeot og vågnede op på hospitalet, og om opvæksten hos hans hippieagtige forældre, der købte økologisk, men ikke praktiserede bunkepul.
1. Boede mange forskellige steder
Man kan her se, at jeg har meget stort overskud, det poserer jeg med, og jeg er lidt Emil fra Lønnebergagtig. Jeg lærte fra jeg var lille, at man sagtens kan bo mange forskellige steder. Jeg er født på Vesterbro og vokset op seks-syv forskelllige steder i Storkøbenhavn – i bl.a. Nordvest, Herlev, på Frederiksberg, i Lyngby og Valby. Jeg har primært gået i skole i Gentofte på en Rudolf Steiner skole. Mine forældre Åse og Lars var børnhavepædagoger og blev skilt, da jeg var seks. Min far boede i Nordvest på Tomsgaardsvej, til jeg var 16-17 år, der var jeg meget af tiden, men også med min mor og min søster. Jeg synes, jeg har fået en god opdragelse, jeg er blevet opdraget godt og kærligt til at gøre, hvad jeg ville – så længe jeg havde det godt.
Artiklen fortsætter under billedet
2. Ville ikke kaldes en pige
Jeg har fået at vide, at jeg ikke var så glad der – jeg var en lille, mut purk, der ikke gad at gå i den vuggestue, jeg var havnet i, er jeg blevet fortalt. Det første, jeg husker i mit liv, var en juleaften, hvor alle i familien var blevet ramt af influenza. Lige inden hentede vi et juletræ, og juleaften lå hele familien på madrasser ved træet. Det var en enormt hyggelig jul. Når jeg var ude at køre bus med min mor, var der af og til nogle søde ældre damer, der ville hilse på mig, og jeg sagde hurtigt: »Jeg hedder Tobias, og jeg er en dreng«. Selvom jeg havde skulderlangt hår, skulle jeg satme ikke kaldes en pige.
Artiklen fortsætter under billedet
3. Lærte at være selvstændig
Jeg blev opdraget til at være selvstændig. Da jeg var syv år, satte min far mig på en bus fra Nordvest til Herlev, hvor jeg gik i skole. Han tog turen med nogle gange, og senere kørte jeg alene, og når jeg nåede frem, stod der en forælder og tog imod mig. Jeg er opdraget relativt venstreorienteret, men i dag er jeg nok lidt nærmere i midten. Mine forældre var rimeligt hippieagtige på den måde, at de købte økologisk og ikke spiste sukker – men uden hash og bunkepul. Der var altså mange flere linser end bunkepul – og vi taler altså her om tung, brun linsesuppe med kikærter og rodfrugter. Jeg blev stoppet så meget med det, at mit første ungdomsoprør var, at jeg ville ha’ de rødeste pølser og den hvideste ris, man kunne finde.
4. Købte mit eget tøj
Min mor var ret glad for at strikke og sy mit tøj, og det var jo ikke fordi det var supersmart. Så snart jeg var elleve og gammel nok til en avisrute, begyndte jeg at købe mit eget tøj – jeg var en ’young struggling’ type. Jeg købte MC Hammer bukser og de kæmpestore flagrende ’you-can’t touch this’-bukser. Desuden hiphop-bukser, der var så store, at jeg kunne ha’ en liter kakao i baglommen.
5. Kunne bruge ulykken i mine show
I 2003 tog jeg kørekort, det tog lang tid, for der var ventetid, ligesom i dag. Heldigvis bestod jeg første gang. Jeg var 22 og var begyndt at optræde rundt omkring, og derfor var det smart at få en bil. Det blev en Peugeot 306, som blev totalskadet, fordi jeg blev påkørt frontalt af en bilist i København. Jeg knaldede hovedet ind i en airbag, besvimede, tissede i bukserne og vågnede op på hospitalet. Jeg husker ikke minutterne op til ulykken, men politiet afgjorde, at det var i hvert fald ikke min skyld. Jeg vågnede på hospitalet og skulle svare på, hvilken dato vi havde og hvor jeg boede. Men det anede jeg ikke. Jeg spurgte en sygeplejerske: »Hvor er toilettet?«, og hun svarede: »Du har lige været derude. Jeg var i en konstant tilstand af ikke at kunne holde fast på noget hukommelse. Det var noget af en oplevelse. I løbet af et par døgn kunne jeg huske det hele, og jeg blev udskrevet, sendt af sted i en taxa i en hospitalskjole og en sort sæk med mine våde bukser, hjem til Nordre Frihavnsgade. Det har dog ikke været den rene elendighed, for jeg har kunnet bruge det i mine standupshow.
6. Kæmpefan af ’Mandrilaftalen’
Jeg var nitten år og gik på højskole – det var en meget intens tid i mit liv, som jeg virkelig husker – og det blev til en spændende studietur i Prag. Jeg havde sat et papir omkring min albue, fordi det er den legemsdel der mest ligner en røv, uden at være det. Det er en reference til Casper og Mandrilaftalen, som jeg var kæmpe fan af.
Artiklen fortsætter under billedet
7. Oprør med huller i øret
Her viser jeg, at jeg havde to huller i venstre øre, det var et lille oprør. Jeg plagede og plagede min mor, til jeg fik det første hul, da jeg var 12 år, og så lavede jeg senere det andet uden at spørge om lov. Jeg fik en skideballe, og hun sagde, jeg ville komme til at fortryde det resten af mit liv – jeg ville være arret for livet. Men jeg må sige, det er virkelig ikke noget, jeg bittert fortryder. Da jeg blev konfirmeret, fik jeg i alt 4.800 kr., som blev brugt til en mountainbike. Jeg havde ikke råd til en ordentlig lås, så den blev ganske hurtigt stjålet. Jeg havde låst dens forhjul til en lygtepæl med en lillebitte pislås, og det var ret nemt for en tyv at snuppe den.
8. Næsten som en rockstjerne
Jeg glemmer aldrig Smukfests åbning, teltet var fyldt, en halv time før showet gik i gang, og der stod folk og ’shantede’ mit navn og lolloede ’Dyb, dib, vad’. De hoppede og dansede, og det eksploderede, da jeg gik ind på scenen. Det er, den dag i dag, det mest rockstjerne-agtige moment, jeg har oplevet. Mit publikum er meget bredt, jeg har oplevet nogle ned til ti år, der er med, og naturligvis teenagere, men også voksne mennesker ser med.
