Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Thomas Rathsack om ikke at blive voksen, påkalde ild over et mål og om være kontant og direkte.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs denne uges ERKENDELSE med Thomas Rathsack og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Thomas Rathsack om ikke at blive voksen, påkalde ild over et mål og om være kontant og direkte.
Det vigtigste at vide, når man er jægersoldat er, at ... man er i det bedst tænkelige selskab med kompetente kolleger. Kvaliteten af ens kammerater er høj.
Det, der har overrasket mig mest med aspiranterne i tv-programmet ’Korpset’, er ... faktisk deres sammenhold. Blot efter få timer var de gode til at passe på hinanden, selvom de ikke kendte hinanden. Det kunne vi mærke og se på overvågningskameraerne. Det er rigtigt, at en fælles fjende kan give et godt sammenhold, og for aspiranterne var fjenden det uvisse – og for den sags skyld også os instruktører.
Jeg blev for alvor voksen, da ... jeg indså, at det bliver jeg aldrig. Jeg har heller ikke rigtig lyst til at blive voksen, det er noget meget konventionelt, og da jeg indså, det ikke var noget for mig, gav det en form for forløsning og afklarethed, som passer mig fint. Jeg vil dog ikke betegne mig selv som en drengerøv – det er sådan nogle, der pifter biler – men det forudsigelige og konforme appellerer ikke til mig, det er jeg for rastløs til.
Hvis jeg havde et 9-16 kontorjob ... ville jeg sige op – med al respekt. Jeg har prøvet det og ved, hvad det vil sige. Det kan være okay for andre. I dag nyder jeg at være selvstændig – jeg lever af at skrive bøger og holde foredrag. Og jeg behøver ikke at sidde ned hele dagen, jeg træner fem gange om ugen og går halvanden time hver dag med hunden, ofte med min ven og forretningspartner Rune Andersen.
Når man er ude i en mediestorm, er mit bedste råd at ... tænke sig om, før man siger noget. Da jeg var ude i en mediestorm i 2010, valgte jeg at tie stille i medierne, til jeg havde fået medietræning, så det, jeg sagde, var relativt fornuftigt. Mit råd er, at man ikke skal gå i panik og begynde at tale til medierne, for man risikerer at sige noget forkert, eller noget som ikke gavner en. Det var ret intenst, da jeg fik hele den danske forsvarsledelse på nakken.
Truslerne om, at jeg skulle i fængsel, var ... ikke noget, jeg kunne tage alvorligt. Truslerne var absurde, kunne alle med forstand på jura fortælle mig. Grunden til truslerne var min biografi, som udkom i 2009, som ifølge forsvaret kunne skade rigets sikkerhed. Det betød, at jeg blev suspenderet fra tjeneste, og min bog blev forbudt udgivet. Politiken udgav min bog i et særtillæg, og der fandtes pludselig en oversættelse af bogen på arabisk. Det var dog en dårlig google-oversættelse fabrikeret i Forsvarsministeriet. Det var et langt forløb over 12 måneder, der endte med, at forsvaret frafaldt sigtelsen, og jeg genindtrådte i forsvaret. Kort efter sagde jeg op. Bogen ’Jæger i krig med eliten’ er udkommet i en del lande og har solgt i alt 300.000 eksemplarer, heraf cirka 150.000 i Danmark. Det var nu ikke, fordi min bog var et litterært mesterværk – det er nok snarere en bog, der tiltaler drengerøve. En ikke særlig følelsesladet eller navlepillende bog om mit liv som jægersoldat.
Det at tage livet af andre ... er noget, man som soldat skal have gjort sig nogle moralske overvejelser om, før man melder sig som jægersoldat eller soldat. Alle unge mennesker, som tænker over at blive soldat, skal overveje, om det er noget, de vil være i stand til. Det ved man egentlig aldrig, før man står i en situation, hvor det kan være nødvendigt. Men man er nødt til at gøre sig nogle overvejelser. ’Kan jeg leve med mig selv, hvis jeg drager i krig og i værste fald slår andre mennesker ihjel?’ Det er ikke nogle overvejelser, man kan gøre sig på slagmarken, det ville være noget rod, og det kunne ens kammerater ikke være tjent med. Jeg har været i ildkamp, der er blevet skudt mod mig, men jeg har aldrig stået i en situation, hvor jeg havde en afsikret riffel og skulle skyde en fjende. Men jeg har været med til at ’påkalde ild over et mål’, hvor folk er gået til. Hvor jeg gjorde det henne, og hvor mange det gik ud over, det vil jeg ikke oplyse. Nej, jeg havde ikke nogen reaktion, følelsesmæssigt over det bagefter. Det er spillets regler.
Det er jo ikke sådan, at fordi man vil i krig, er man krigsliderlig og vil skyde andre. Så er man jo ikke rask i hovedet. Men man vil da gerne udøve ens håndværk, ligesom en automekaniker eller en tømrer vil.
Det gælder også for en soldat. Han vil gerne ud at se, om hans træning virker – det er jo mange år, de har trænet. Tænk, hvis en håndboldspiller aldrig kom til at spille en kamp.
Jeg kan li’ kontant og direkte tale, fordi ... jeg ikke har tid til at løbe omkring den varme grød. Jeg er ikke god til at være floromvunden. Vi danskere er jo en gang imellem bange for at ødelægge den gode stemning, men det tager bare lang tid, hvis man hele tiden skal sidde og veje ens ord på en guldvægt. Jeg synes, man skal sige tingene uden omsvøb – men i en ordentlig tone.
Jeg bliver rigtig harm, når ... mennesker ikke er i stand til at tage en beslutning. Hvis du er ude at spise med en person, der skal kigge på menukortet i tyve minutter, er det anstrengende.
Jægersoldater bør ... komme i kamp meget oftere. Hele tilgangen til anvendelsen af specialstyrkerne synes jeg er underligt opgivende og defensiv. Man har en verdensklasseenhed, som har trænet i årevis, og jeg forstår ikke, at man så ikke udnytter deres potentiale bedre. Der er rigeligt behov for dem i Irak, Afghanistan eller i Syrien. Det er frustrerende, at nogle politikere eksempelvis diskuterer, hvorvidt specialstyrker skal have lov til at forsvare sig selv. Det burde være indlysende.
Når man skal lade sig falde bagover ned i vandet ... skal man tænke sig stiv som en dør, der åbner. Det værste, der kan ske, når man lander, er, at man får en rygplasker. I vores udsendelser på TV2 lykkedes det mig desværre ikke at få nummer 19 overtalt til at gøre det, og det ærgrer mig.
Jeg ville meget gerne være forskånet for ... den danske vinter. Jeg har prøvet vintre i Afghanistan med 10 graders frost om natten og 25-30 graders varme om dagen, men der er ikke noget land i verden, jeg har frosset så meget i, som i Danmark. Det skyldes den klamme fugt og stærke vind, og selvom temperaturen kun er 0, så føles det som bekendt meget værre.
Moderne unge mennesker er nogle slapsvanse ... Nej, men man kan sige, at nogle af dem er. Hver generation har sin andel af slapsvanse, men jeg hører ikke til gruppen af gamle, knotne mænd, der harcelerer over de unge generationer. Nogle er meget skarpe i dag, langt skarpere end jeg var.
Sidst, jeg havde tårer i øjnene, var, da ... jeg snittede løg. Jeg er ikke én, der sidder med våde øjne, når jeg ser film som ’Pretty Woman’.
Jeg måtte lige sunde mig efter ... et faldskærmsudspring, hvor min iltmaske faldt af i 10 kilometers højde. Jeg var lige hoppet ud i 50 graders kulde og havde trukket skærmen, da masken faldt af, og jeg skulle sætte den på med store luffer. Man har i den situation 30-50 sekunder, til man mister bevidstheden, og man kan se frem til, at det tager 30-40 minutter, før man når jorden. På den måde kan man bevæge sig 50 kilometer og nå bag fjendens linjer. Jeg fik bakset masken på inden for et minut, og så var jeg ’good to go’.
Jeg er rigtig god til ... at lytte. Jeg får noget ud af at lytte, især når det er interessant. Og så slipper jeg også for selv at sige noget.
Til gengæld er jeg ikke god til at ... smalltalke, det med at holde den jævne konversation i gang. Jeg er ikke udpræget social – jeg har få gode venner og en del bekendte – og jeg har ikke noget behov for at se dem hver uge.
Jeg var stolt af mig selv, da ... jeg fik seks af seks mulige stjerner i Jyllands-Posten i en anmeldelse af min bog ’Stærk under pres’. Det er en håndbog om high performance – desværre har oplaget ikke været så prangende.
Jeg synes, det er upassende, når andre ... har dårlige manerer. Det lyder lidt jomfrueligt, men jeg kan ikke så godt lide, hvis en person har trang til at sætte sig selv i første række – primadonnatyper, som altid vil ses og høres, synes jeg er anstrengende.
De mest irriterende mennesker er dem, der ... kæfter op uden at vide bedre. Det siges, at der er lige så mange meninger, som der er røvhuller. Nogle af dem, der skriver i kommentatorspor, er ekstremt enerverende og insisterer på at have patent på sandheden. Men jeg synes, Facebook er et fremragende redskab, der gør verden til et mindre sted – jeg kan se kvaliteterne i det. Man er jo til grin i dag, hvis man ikke er med.
Verden anno 2017 er ... uforudsigelig. Forholdet mellem USA og Europa aner vi ikke, hvordan kommer til at udvikle sig. Et eller andet sted tror jeg, der var brug for, at man fik rystet posen, og der kom en helt ny type præsident i USA. Måske bliver det en katastrofe, måske kan det få slebet nogle systemer af.
Jeg er eller var misundelig på ... kæresten, da hun spiste pepperonipizza forleden, og jeg havde bestilt en vegetarpizza – det skulle jeg ikke have gjort.
