Han blev kendt for at sige ’Nej’ til selvudvikling og den evige jagt på lykken. Men ét sted er Svend Brinkmann mere end klar til at sige ’Ja’. Nemlig til kærligheden. Ikke i form af den flygtige forel

For to år siden udsendte en hidtil ukendt psykologiprofessor en bog, der vakte opsigt. Bogen gjorde op med den allestedsnærværende trang til at mærke sig selv, søge nye veje og se nye muligheder – i jagten på lykke.

I stedet opfordrede den aalborgensiske professor Svend Brinkmann os alle til at tage nej-hatten på, holde op med at udvikle os selv og stå fast. Han ville have os til at kigge op. Løfte blikket fra vores egen navle. For når man hele tiden kigger ind, er der ikke andet end indvolde at se, som han plejer at sige.



Log ind med BT PLUS og læs mere om psykologiprofessoren, hvis bog allerede er blevet oversat til syv sprog. Bliv klogere på hans alternative kærlighedsteorier og få hans definitioner af kærlighed og forelskelse.


Han blev kendt for at sige ’Nej’ til selvudvikling og den evige jagt på lykken. Men ét sted er Svend Brinkmann mere end klar til at sige ’Ja’. Nemlig til kærligheden. Ikke i form af den flygtige forel

For to år siden udsendte en hidtil ukendt psykologiprofessor en bog, der vakte opsigt. Bogen gjorde op med den allestedsnærværende trang til at mærke sig selv, søge nye veje og se nye muligheder – i jagten på lykke.

I stedet opfordrede den aalborgensiske professor Svend Brinkmann os alle til at tage nej-hatten på, holde op med at udvikle os selv og stå fast. Han ville have os til at kigge op. Løfte blikket fra vores egen navle. For når man hele tiden kigger ind, er der ikke andet end indvolde at se, som han plejer at sige.

Han må have ramt et eller andet, for lige siden har han været i medierne oftere end realitystjerner. Hans bog er oversat til syv sprog. Og når han holder foredrag, er det for udsolgte sale. I august måned udsendte han en ny bog, hvor han kommer med 10 kerneværdier, vi kan stå fast på. En af dem er kærlighed. BT har spurgt Svend Brinkmann om, hvad kærlighed egentlig er, og om hvordan vi kan stå fast på den.

At elske sig selv

Hyldevis af selvhjælpsbøger og mange terapeuter har længe prædiket budskabet om: ’At vi skal elske os selv, før vi kan elske andre’. Det er ikke et budskab, som Svend Brinkmann anerkender. Faktisk synes han, det lyder som noget pjat.

»Det er blevet et påbud at elske sig selv. Men i alle kærlighedens varianter drejer det sig netop om at rette sig mod noget andet end sig selv. Da jeg var barn, ville det være meget skamfuldt at sige, at man elskede sig selv. Folk ville spørge: ’Er du narcissist?’. Filosoffen Iris Murdoch siger, at kærlighed er erkendelsen af, at noget andet end dig selv er virkeligt. Du skal altså i kærligheden vende dig MOD noget andet. Du kan respektere dig selv, og du kan endda være forelsket i dig selv, hvis du er narcissist, men du kan ikke elske dig selv. Det svarer til at låne penge af sig selv. At højre hånd låner penge ud til den venstre, gør dig ikke rigere,« forklarer han.

Svend Brinkmanns budskab rammer bredt. I sidste uge holdt han foredrag om sin nye bog ’Ståsteder’. Foto Marie Varming
Svend Brinkmanns budskab rammer bredt. I sidste uge holdt han foredrag om sin nye bog ’Ståsteder’. Foto Marie Varming
Vis mere

Under sin uddannelse til psykolog har Svend Brinkmann selv prøvet at være i terapi. Han har endda downloadet apps, der skulle kunne forbedre hans liv. Men han er ikke overbevist om, at noget af det hjælper. Særligt ikke, hvis man er på jagt efter kærligheden.

»Vi lever i en enormt selvfokuseret tid. Vi bliver opfordret til at kigge os selv i spejlet og sige: ’Hvor er du smuk’. Jeg har prøvet en app, hvor jeg bl.a. skulle kramme mig selv hver dag. Det endte med, at jeg nærmest fik en eksistentiel krise over det. Hvad er det for et samfund, hvor vi skal stå og rose, elske og kramme os selv, fordi ingen andre gør det,« spørger han.

Han er træt af, at ordet kærlighed bruges i flæng f.eks. til Valentines Day, som han ikke mener har noget som helst med kærlighed at gøre.

»Vi skal passe på med at bruge det fine, skrøbelige begreb kærlighed i en egocentreret sammenhæng. Jeg vil gerne være med til at beskytte begrebet kærlighed.«

Hvordan forbereder man sig på kærligheden?

Det kan godt være, du skal gå i terapi, hvis du tidligere er blevet svigtet og har svært ved at give dig hen. Men derudover tror jeg, at kærligheden kræver, at du er ydmyg og anerkender, at du ikke er universets centrum. Den kræver, at man åbner sig og dermed risikerer at blive skuffet. Vend dig ud fra dig selv og åbn dig mod verden.

Kærlighed og dét, der ligner

I bogen ’Ståsteder’ skelner Svend Brinkmann meget klart mellem følelsen af at være forelsket og kærligheden, som ikke er en følelse.

Det kan være svært at forstå, når man har sunget med på sangene om, kærligheden som den største følelse af dem alle. Men Svend Brinkmann insisterer:

»Kærlighed er ikke en følelse. Det er en relation til andre mennesker. En relation, der kan frembringe visse følelser hos dig, som glæde, vrede og jalousi, men det er ikke en følelse i sig selv. Var den det, ville vi f.eks. ikke elske hinanden, når vi sov. Men folk forveksler tit forelskelse og kærlighed.«

I 2014 udgav psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann bogen ’Stå fast’. Nu er han aktuel med ny bog. Foto Cathrine Ertmann
I 2014 udgav psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann bogen ’Stå fast’. Nu er han aktuel med ny bog. Foto Cathrine Ertmann
Vis mere

At vi ikke kan kende forskel, er netop ét af symptomerne på vor tids kærlighedsliv. Ofte jagter vi en flygtig forelskelse i stedet for den kærlighed, som i de bedste tilfælde kan vare hele livet.

»Folk spørger sig selv: ’Er han/hun stadig den rigtige for mig, når sommerfuglene i maven er fløjet’. Vi lider af følelsessyge og insisterer på hele tiden at gå rundt med en lykkefølelse. Folk prøver at vride lykken ud af deres parforhold, som man vrider en karklud. Når man ikke kan vride den mere, og den er sur, smider man den ud. Men et forhold har stadig en berettigelse, når de følelser er væk. For forelskelse er ikke andet end en galskab, der driver over. Det er ikke kærlighed. Forveksler man de to, er vejen banet til skuffelse,« slår han fast.

Alt for ofte spørger vi: Hvad får jeg ud af det? Både når det handler om venskaber, kærlighed og andre aspekter af livet. Det er et problem, mener Brinkmann. I virkeligheden burde vi spørge om det stik modsatte.

»Mange går ind i en kærlighedsrelation med en interesse, der hedder: Hvad får jeg ud af det her? Det er så forkert. Kærlighed er mere end en ressource, der kan dække dine egne behov.«

Hvad er kærligheden så?

»Vi taler mest om den æstetiske kærlighed, som er smuk og dejlig. Men vi har glemt, at kærligheden også er en forpligtelse mellem to mennesker. Folk siger, man skal realisere sig selv for at elske nogen. Gu skal man da ej. Man kan realisere sig selv til keramik eller yoga. Men du skal også elske din syge partner, som du skal skifte ble på. Den del af kærligheden taler vi aldrig om. Det er pligten over for æstetikken. Kærligheden ligger midt imellem. I vores verden er balancen tippet over i retning af æstetikken, men kærlighed er også selvopofrelse, og at man begrænser sig selv i parforholdet. Altså det stik modsatte af at realisere sig selv.«

Sælge dig selv på Bilbasen

Sideløbende med selvhjælpsmarkedet er det lige så eksplosive datingmarked blomstret op. Mange jagter i en pærevælling både sex, forelskelse og kærlighed på det lyserøde marked.

Kan man finde kærlighed via dating?

»For mig er kærligheden ophøjet. Man må gerne tage en dyb indånding, når man siger det – kærlighed. Derfor er min automatpilot på modstand, når jeg hører om datingapps. Måske skal jeg lære at tøjle min reaktionære modstand, for jeg kender en masse mennesker, der har fundet skide søde kærester på den måde. Problemet for mig er den selvfremstilling, der sker på datingmarkedet. Du fremstiller dine egne egenskaber, som var du en brugt bil der med et vist antal hestekræfter og kørte kilometer blev sat til salg på Bilbasen. Så sidder man der og vurderer hinanden. Men man kan ikke elske et andet menneske ud fra nogle del egenskaber. Man kan elske et helt menneske. Leder du efter én, der er tynd, ung og hurtig, kan du altid finde en, der er tyndere, yngre eller hurtigere. På den måde har du tabt konkurrencen på forhånd. Kærlighed må da være mere end det. Jeg bøjer mig for, at datingapps indimellem virker, men det kunne aldrig falde mig ind at prøve en, hvis jeg skulle komme i dén situation.«

Brinkmann er kendt som manden med nej-hatten. Han mener, vi skal gøre oprør mod selvudviklings- og innovationskulturen. Foto Simon Skipper og Liselotte Sabroe
Brinkmann er kendt som manden med nej-hatten. Han mener, vi skal gøre oprør mod selvudviklings- og innovationskulturen. Foto Simon Skipper og Liselotte Sabroe
Vis mere

Brinkmanns kærlighed

Det behøver han heller ikke, for Svend Brinkmann er gift på 16. år med Signe, som er skolelærer. Derudover er han en voksen og ansvarlig far til tre store børn på 13, 11 og otte år. Det er overraskende, for Svend Brinkmann ser faktisk yngre ud i virkeligheden, end han gør på de mange billeder, der er blevet taget af ham, siden ’Stå fast’ udkom. Han er høj, tynd, og var det ikke for et tæt fuldskæg, kunne man forfalde til at kalde ham drenget.

Hvornår vidste du, at du havde fundet den rigtige?

»Jeg kan ikke sige det præcist, men der kom et tidspunkt, hvor vi havde været sammen så længe, at vi var lige så integreret som et navn. Lige så meget som jeg ved, at jeg hedder Svend, ved jeg, at mit liv er forviklet med Signes. Men Svend på 18 år vidste det nok ikke. Vi mødtes i gymnasiet og prøvede os frem. I perioder rejste vi hver for sig, og i en periode var vi ikke kærester, men vi har altid savnet hinanden så meget. Det er da et tegn på, at man har fundet noget, der betyder noget.«

Hvordan gør man?

»Havde jeg opskriften på det, havde jeg skrevet dén bog. Men noget helt banalt er: ’Spørg ikke hvad din kæreste kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din kæreste.’«

Kan du huske overgangen fra forelskelse til kærlighed?

»Nej, så skulle jeg nok have haft mine gamle kærlighedsbreve med, men dem havde jeg nok alligevel ikke vist dig... Men jeg blev gift i en kirke. Det er vel den mest håndgribelige overgang, hvor jeg lovede hende, at vi skulle være sammen. Selv om jeg kender skilsmisseraten, lovede jeg højtideligt, at det skulle være os – i medgang og modgang. Jeg traf et valg, og jeg tror, det havde stor betydning.«

Når man er professor i psykologi, ægtemand på 16. år og forfatter til en bog, der bl.a. forklarer, hvad kærlighed er, kunne man tro, at Svend Brinkmann aldrig har haft en krise i sit parforhold.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Tvivler du aldrig selv på kærligheden?

»Jeg kender godt følelsen af fortvivlelse, men jeg tror, jeg har været forskånet for de store traumer og kriser i livet. Man er nok også bedre rustet til at håndtere det, når man er elsket.«

Han er efternøler i en kernefamilie, som er ’meget almindelig’.

»Der har aldrig været de store bølgegange. Fredag og lørdag aften blev i mit barndomshjem brugt til at diskutere alt fra tv til politik. Vi diskuterede altid NOGET. Jeg syntes, det hele var spændende, og i en tidlig alder var jeg interesseret i de store ting i livet,« husker han.

Den gode familie

Cirka halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Ifølge Svend Brinkmann skyldes det nok for store romantiske forventninger og et lidt for skarpt blik på egne behov.

Skal vi lade være med at blive skilt?

»Ingen bliver skilt for sjov. Det ville jo være at gøre grin med kærligheden. Men vi skal huske, at et forhold stadig har sin berettigelse, når de store følelser er væk. I dag synes vi, at det er forkert at blive sammen af praktiske grunde, men sådan har ægteskabet faktisk været siden bondesamfundet. I dag er det følelserne, der er vigtige, mens praktikken er forbudt.«

Hvordan ville ægteskabet se ud, hvis man ikke kunne blive skilt?

»Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Det er et sjovt tankeeksperiment, men det er også forkert. For kærligheden skal være frivillig. Det ligger netop i kærligheden, at man kan miste den igen. Der er aldrig nogen garanti for, at kærligheden er for evigt.«

Han kender til par, der genforhandler kontrakten mellem sig f. eks. hvert femte år, men den model er der noget fundamentalt galt med, synes han.

Interview Svend Brinkmann.
Interview Svend Brinkmann. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Kærligheden er mere end en økonomisk transaktion eller en kontrakt, hvor man bliver sammen, så længe begge parter har gavn af relationen. I den anden ende af spektret er det uendelige løfte. Jeg tror, ægte kærlighed ligger midt mellem det evige ubrydelige ægteskab og den økonomiske transaktion.«

Hvorfor er så mange mennesker alene?

»Den banale forklaring er jo, at muligheden for at være single findes. Mænd har nærmest aldrig været afhængige af kvinder, og kvinder er ikke længere afhængige af mændene. Det er et kæmpe fremskridt. Vi kan møde en og forelske os, men vi kan også lade være.«

Men hvorfor leder tusindvis af danskere efter en kæreste?

»De må gå med ønsket om at finde én. Men vi stiller nok for høje krav. Vi leder efter én, der har et sæt af egenskaber, vi ønsker os. Men ’åh nej, hvis han har de forkerte højtalere i stuen’, så ryger han ud. Igen spørger folk: ’Hvad får jeg ud af det her forhold’. Jeg tror først, kærligheden blomstrer, når man tør spørge: Hvad kan jeg gøre for dig.«

Tilsyneladende har Svend Brinkmann knækket koden i sit eget liv, man han er ikke så konservativ, at han mener, at alle bør samle sig i huse med far, mor og børn.

»I mit liv er kernefamilien idealet. Men ser man ud i verden, er kernefamilien en sjælden undtagelse. Nogle mener, at manden fra naturens hånd er skabt til at sprede sine gener, mens kvinden er skabt til at passe på afkommet. Kernefamilien er ikke naturens opfindelse, og jeg tror, vi kan lave gode familier på 1.000 måder. Men der skal være nogle normer, især når der er børn i billedet, for så tæller ikke kun de voksnes lyster. Når der er børn, skal der være mere stuktur end ’Hvad har jeg lyst til i dag’. Jeg er tilhænger af orden og struktur, men jeg er nærmest ligeglad med hvilken struktur, der er tale om.«

Han lægger vægt på, at han glæder sig til at komme hjem til Randers, hvor Signe og de tre børn venter. Man skal nemlig glæde sig nu, for det kan snart være for sent.

»En dag vil vores univers gå i stå. Det hele bliver koldt og mørkt. Når jeg tænker på det, bliver jeg helt glad for at være her – og dét giver mig lyst til at være noget i en andens liv.«

Jens Nørgaard Larsen
Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere