Nicole Kidman spiller adoptivmor i den nye film ’Lion’. Her fortæller filmstjernen om sin frygt for at dø og om sit stærke moderinstinkt

Døden. Den skræmmer nok de fleste. Men i særlig grad Nicole Kidman, og årsagen skal findes i, at den 49-årige skuespiller fik sine biologiske børn i en meget sen alder. I bund og grund frygter hun, at de skal vokse op uden hende.

BT har mødt den Oscar-vindende, australsk-amerikanske kvinde på det eksklusive hotel The London i midten af West Hollywood. Interviewet foregår i en af hotellets fineste suiter. Den 1,80 høje skuespiller er afslappet, blid og ganske jovial. Som er hun bare en smuk, naturlig mor som så mange andre fra de bedre kredse i Los Angeles.

Men det er hun jo bestemt ikke. Kidman er en af verdens mest kendte skuespillere. Hun kan bl.a. se tilbage på 55 film samt et ægteskab med en af Hollywoods mest sagnomspundne mænd, scientologisten og filmstjernen Tom Cruise.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med filmaktuelle Nicole Kidman. Her fortæller hun blandt andet om sin egen rolle som mor og kvinde ...

Døden. Den skræmmer nok de fleste. Men i særlig grad Nicole Kidman, og årsagen skal findes i, at den 49-årige skuespiller fik sine biologiske børn i en meget sen alder. I bund og grund frygter hun, at de skal vokse op uden hende.

BT har mødt den Oscar-vindende, australsk-amerikanske kvinde på det eksklusive hotel The London i midten af West Hollywood. Interviewet foregår i en af hotellets fineste suiter. Den 1,80 høje skuespiller er afslappet, blid og ganske jovial. Som er hun bare en smuk, naturlig mor som så mange andre fra de bedre kredse i Los Angeles.

Men det er hun jo bestemt ikke. Kidman er en af verdens mest kendte skuespillere. Hun kan bl.a. se tilbage på 55 film samt et ægteskab med en af Hollywoods mest sagnomspundne mænd, scientologisten og filmstjernen Tom Cruise.

BT møder Nicole Kidman i anledning af den nye film ’Lion’. Her spiller hun den australske adoptivmor Sue Brierley, der sammen med sin mand redder to gadebørn fra Indien. Det ene, Sarroo, giver aldrig op i sit forsøg på at finde sin biologiske mor i den indiske slum.

»Det er mange grunde til, at man får børn. Det er forskelligt fra person til person. Men Sue havde en drøm, en vision. At hun skulle have et barn med brun hud. At hun skulle adoptere. Min historie er anderledes. Men hun har så stærke kærlighedsbånd. Og det er et punkt, der gør os helt ens,« siger Nicole Kidman.

Tog rollen trods lavere løn

Historien er autentisk, og den rørte Nicole Kidman i en sådan grad, at hun sagde ja til filmen på trods af, at det er en meget mindre indbringende produktion, end hun er vant til. Og ”Lion” har overrasket på filmfestivalerne, og nu ligner den en kandidat til en Oscar-nominering.

»Denne film skal have den opmærksomhed, fordi det er en lille film. Filmfestivalerne er så vigtige for de små film. Dette er en australsk/indisk film, så den skal virkelig finde sit publikum. Det gør den kun, hvis folk taler om den,«­ s­iger hun.­

Det er en film, der forsøger at rykke ved folks opfattelse af moderrollen. Og det er noget, der ligger Nicole Kidman på sinde. Måske også set i lyset af at hun i mange år havde mistet kontakten til sin datter Isabella. Det skete, da Nicole Kidman forlod den nyreligiøse bevægelse Scientology, der traditionelt lægger afhoppere på is.

Nicole Kidman og Tom Cruise var det hotteste par i Hollywood i sin tid. Så store at de kom på forsiden af Time Magazine. Den snart 50-årige skuespiller er i dag gift med Keith Urban. Foto: Herb Ritts REUTERS/epa

Vis mere

Parret Tom Cruise og Nicole Kidman var Scientologys ‘golden couple’ (gyldne par, red.).

Nicole Kidman, der er katolik, har aldrig siden villet tale om sit brud med bevægelsen, som eksmanden stadig sværger til.

En hyldest til det moderlige

»Nogle gange tror jeg, at vores kvindelige moder-instinkt kan blive glemt. Derfor synes jeg, at ’Lion’ er så vigtig en film. Det er en hyldest til det moderlige. Dette er mit kærlighedsbrev til mine børn. Det er så dejligt at være mor. Og når jeg siger ’mor’, så mener jeg en hel række ting. Moderfigurer, adoptivmødre, biologiske mødre.

Jeg møder tit folk, der siger, ”jeg har aldrig fået børn, men jeg har disse stærke moderlige bånd til mine nevøer og niecer”. Selv min makeup- artist, der ikke har fået børn, siger: ”Min ’papi’ (papi er slang-mexikansk for ægtemand, red.) er mit barn”.

Og jeg tror – og nu snakker jeg til kvinder; jeg ved jo ikke, hvordan det er at være far - at vi alle finder vores moderinstinkt. Hvordan de udspiller sig, er meget forskelligt. Men det er der i os alle,« siger Nicole til BT.

Foto: Yoram Kahana/Shooting Star
Vis mere

I sit professionelle virke har hun også fundet sine mor-roller.

»Jeg har haft mange moderlige rollemodeller i mit liv. Der er mange kvinder i min familie. Men også min pressetalsmand i Australien, som jeg har haft i årevis, er som en mor. Min skuespiller-coach, som har været min moderfigur.

Jeg søger mødre, og jeg elsker kvinders kærlighed til hinanden. Som jeg selv er blev ældre, elsker jeg at dele den kærlighed med yngre kvinder. Lige nu er jeg ved at lave en ny film med Sofia Coppola (amerikansk skuespiller, red.), hvor der er mange yngre kvinder med, og jeg spiller moderfiguren til pigerne. Men som skuespiller er det rart at kunne sige til de yngre kvinder: ’Spørg mig om alt. Hvad vil du gerne lære?’ Når man har den alder, som jeg har, er det er virkelig dejligt at kunne være guide og hjælpe andre,« siger hun.

Der er naturligvis også hendes private liv. Nicole er mor til Isabella, 23, og Connor, 21, som hun adopterede med Tom Cruise. Faith på 5 og Sunday på 8 fik hun med den amerikanske country-stjerne Keith Urban som hun blev gift med i 2006.

Fra øverst til venstre: Isabella Jane Cruise,Connor Cruise, Faith Margaret Kidman Urban, Sunday Rose Kidman Urban. Connor er adopteret.
Fra øverst til venstre: Isabella Jane Cruise,Connor Cruise, Faith Margaret Kidman Urban, Sunday Rose Kidman Urban. Connor er adopteret.
Vis mere

»Mine to yngste børn har jeg fået meget sent i livet. Jeg vil gerne være her, når de vokser op, så jeg kan elske og beskytte dem. Det er meget, meget vigtigt for mig. Det er min drivkraft. Jeg vil gerne være sund og rask. Det er noget, jeg tænker meget på,« siger Kidman.

Frygten for at dø før sine børn

Er du bange for, om du ikke er her mere om 10 eller 20 år?

»Det ville enhver mor fortælle dig. Jeg vil beskytte mine børn mod verden. De er små, så man tænker hele tiden på dem. Det er svært – som kvinde – ikke at blive besat af den tanke. Man skal kunne leve livet. Men samtidig er ens drivkraft, at man hele tiden tænker på, hvordan man bedst beskytter dem. Det er noget instinktivt,« siger Nicole Kidmand.

Nicole Kidman og Keith Urban
Nicole Kidman og Keith Urban Foto: EPA/PAUL BUCK
Vis mere

Juni måned fylder Kidman 50 år. Den store skillevej og skridtet mod den sidste del af livet. Nicole Kidman ønsker dog ikke en stor markering af den runde dag.

»Det store 5-0! Ja, jeg kommer jeg med i klubben. Jeg gider ikke have en fest for mig, jeg vil bare gerne være sammen med Keith og pigerne. Men jeg har aldrig lyst til, at folk skal holde store fester for mig,« siger skuespilleren.

Foto: Yoram Kahana/Shooting Star
Vis mere