Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med koreograf, tv-vært, sanger og model Stine Kronborg om en barndom uden mor, graviditetshjerne, bundløs fornøjelse og meget, meget mere ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Stine Kronborg og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med koreograf, tv-vært, sanger og model Stine Kronborg om en barndom uden mor, graviditetshjerne, bundløs fornøjelse og meget, meget mere ...
Når man er gravid, fungerer ens ... hjerne ikke helt, som den plejer. Jeg er totalt glemsom, jeg er tit gået ud i køkkenet, fordi jeg skulle et eller andet, og så har jeg ikke kunnet huske det før halvanden time senere. Det er som at være på diæt. Da jeg engang var det, kunne jeg ikke huske min dankortkode i tre måneder, for når man er på diæt, går man ned i fedtprocent, og hjernen består også af fedt. Med hensyn til at være gravid: hormonerne er helt sindssyge, og jeg reagerer meget hårdere. Hvis nogen pisser mig af, får de det at vide med det samme.
Jeg synes, folk på Facebook af og til er ... irriterende. Når jeg har lagt noget op på Facebook, som bare er en lille glæde for mig selv, f.eks. ’Wuuh, der kom sgu mælk ud af mine bryster. Det er stort for mig’. Og pludselig er der nogen, der skriver ’Så skal du købe masser af ammeindlæg’. Kunne folk ikke bare forstå, at jeg skrev det, fordi jeg var glad for, at der kom mælk ud af mine bryster, og ikke fordi jeg bad om gode råd om ammeindlæg. Jeg var bare pisseglad.
Jeg glemmer aldrig tiden i bandet Fem@le, især da... jeg fik Lina Rafn til at græde, fordi hun syntes, jeg havde ’star quality’. Det var til Diskotek In’s fødselsdag, hvor Fem@le gav show. Infernal var der også, og Lina kom hen til mig med tårer i øjnene og sagde: »Det der, det er det vildeste«, og så blev jeg jo efterfølgende korsanger og danser for Infernal på hele ’Paris to Berlin’-turen gennem hele Europa. Jeg glemmer heller aldrig, da Fem@le var i Kosovo i Bosnien og se det arbejde, soldaterne gjorde dernede i militærlejrene. De havde gjort meget ud af det og opbygget en scene, hvor Amin Jensen var opvarmer. Og så sluttede vi af med en koncert for drengene. Det var mest covernumre som ’Leaving on a jetplane’, ’Boys Boys Boys’, ’Lollipop’ og ’Lambada’. Vi blev forkælet i hoved og røv og skrev autografer på soldaternes numsebalder. Der var godt gang i den.
Da jeg var i Las Vegas ... brugte jeg tit Uber, når jeg skulle rundt. Og de er jo søde og spørger ud om mit liv. I Danmark holder jeg jo alt hemmeligt med hensyn til, hvem der er far til mit ufødte barn. Men derovre kender de mig jo ikke, så der var det befriende, at jeg kunne komme ud med nogle ting. Jeg er selv som en åben bog over for offentligheden i Danmark, men jeg kan ikke pådutte en anden person – faderen – det. Det må man respektere. Om jeg har valgt en ordentlig far? Det får vi at se, når barnet er født. Indtil videre har jeg store forventninger til generne.
Jeg kan løfte mere ... end de fleste piger. Jeg blev bodybuilder, fordi jeg blev udfordret. Jeg var fuld champagne i en stripbar i Sydney i Australien, hvor jeg lavede et featureshow som hovedstripperen, hende den uopnåelige. En mand sagde bagefter til mig ’Du burde konkurrere indenfor fitness, for du har en god krop til det. Der er en konkurrence om 12 uger, og jeg vil gerne træne dig’. Jeg elsker udfordringer, og har aldrig kunnet forstå folk, der gad, at gå i træningscentre og løfte vægte. Jeg tænkte, at jeg nok kunne klare 12 uger. Det var dog ikke nemt. Fire dage efter var jeg ved at kvitte det hele, fordi jeg ville ha’ noget vin! Men det gik godt. Jeg vandt det hele, også overall-titlen og 500 australske dollar. Bagefter kunne jeg ikke gå tilbage til min gamle livsstil igen med champagne og vin. Jeg vågnede op mandag morgen og gik ned i træningscentret igen. Det var blevet en vane, og rødvinen smagte ikke så godt.
Mine laster har nemlig været ... rødvin og champagne – jeg har ikke røget, og jeg har altid været atletisk bygget. Men når jeg har været færdig med at optræde eller undervise, har jeg altid godt kunnet li’ et glas vin. Det har jeg nok fra Britt Bendixens Pejsegården. Jeg underviste til sen aften og skulle lige falde ned bagefter.
Vilde byture har jeg haft ... mange af. Jeg er nok den person, der har været nævnt flest gange i Se og Hørs ’Øjne i natten’. Det var en stor fest, men det var også derfor, jeg gerne ville væk fra Danmark, for det var ved at blive for vildt.
Jeg havde ’the time of my life’ da ... jeg var på tur med Infernal, men også bare da jeg boede i Australien. Hold kæft, hvor jeg savner det. De er så åbne, der er ikke nogen jantelov, og man bliver ikke dømt på sit tøj eller bil, kun sin personlighed. Hvis du har en fed personlighed, er du velkommen i klubben. Det kan jeg godt li’. Man var ikke dømmende over for det at være stripper, det var ikke noget klamt, som man kan forbinde stripbranchen med herhjemme. I Australien blev man sat op på en piedestal. Det er ikke alle, der kan gå op på en scene og smide tøjet. Det er topprofessionelle showpiger. De fleste af dem har et normalt familieliv eller læser feks. jura. Jeg arbejdede på Bobbi’s Pole Studio, der er verdens største poleskole med fem afdelinger, også i Malaysia og Singapore.
Grunden til at jeg er så udfarende ... kommer sig nok af, at min mor døde, da jeg var 12 år. Da gik det op for mig, at livet kan være ovre når som helst. Hun blev kun 44. Jeg kan huske, hun fortalte om, at hendes store drøm var at blive danser og komme ud at opleve verden, og den har jeg nok gemt i baghovedet. Hun døde af kræft, og jeg blev nødt til at blive voksen ret hurtigt. Jeg sørgede for regnskaber og lønninger i min fars bagerforretning og prøvede også at sørge for, at min far havde nystrøgne skjorter. Jeg prøvede i det hele taget at overtage mor-rollen, men det kunne jeg ikke i så lang tid.
En uvane, jeg har svært ved at slippe af med, er ... at jeg kigger i folks indkøbskurve og dømmer dem ud fra, hvad de køber. Jeg bor jo nu i Nakskov, og her har ingen penge til noget som helst, hedder det sig, men når jeg ser folks indkøb, er det som at kigge med i et afsnit af Luksusfælden. Mange hernede har meget dyre vaner. Jeg tænker: Drik dog vand i stedet for at købe alle de sodavand, og er det nødvendigt at købe så meget slik? I rige områder er folk tit så sparsommelige, at de ikke trækker ud i toilettet, hvis de kun har tisset.
Det gjorde indtryk på mig, da... jeg så, hvor meget danskere har hjulpet mig gennem min graviditet. Folk har været flinke – helt uden bagtanker, og der må jeg æde mine egne ord – for jeg har været for dømmende overfor, hvordan danskere er.
Det er dejligt at være nøgen, især ... når jeg får penge for det. Før jeg tog til Australien, var jeg topløs, når jeg var på stranden, det ville jeg ikke gøre i dag, for tænk hvis nogen tog et billede, uden, jeg fik penge for det. Første gang jeg var med i Miss Nude-konkurrencen, havde jeg aldrig prøvet at tage trusserne af foran mange mennesker. Men jeg må sige, at i det øjeblik jeg til konkurrencen klikkede trusserne af, fik jeg en superpower uden lige. Det var helt vildt, hold kæft hvor jeg nød det. Og så vandt jeg jo i øvrigt også. Mine venner sagde, at der skete noget helt vildt med min karma, da jeg smed trusserne.
Jeg var hunderæd, da ... jeg sidste år stod og gav min far hjertemassage, fordi hans hjerte var gået i stå. Min bror og jeg havde overtalt ham til at komme til Florida, hvor vi boede, så vi kunne holde jul sammen. Han havde ondt i brystkassen, da han ankom, og han var ikke meget for at komme på hospitalet, fordi det jo er dyrt. Men han kom af sted og fik taget en leverbiopsi, der viste, han var slemt ramt af kræft. Efter den leverprøve faldt hans blodtryk meget. Der gik 10 timer, før de opdagede at han havde fået indre blødninger. På et tidspunkt var jeg hos ham sammen med natlægen, og da gik hans puls i stå. Jeg har aldrig været så bange, men gik straks i gang med at give ham hjertemassage, som jeg lige havde lært. Hans puls kom i gang igen, og personalet sagde, vi skulle tage hjem, for han skulle nok klare den. Næste morgen klokken halv ni ringede de fra hospitalet og sagde, at han var død. Han blev 69. Vi troede han skulle leve mindst ti år mere.
Forelskelse fik mig til ... farve mig mørkhåret og få et normalt job. Da jeg blev kæreste med Rene Dif, blev jeg butiksbestyrer for tøjforretningen Vogue i Lyngby Storcenter. Det var meget godt at være leder der, men jeg kunne ikke klare aldrig at se dagslyset. Det gjorde mig til et trist menneske. Og grunden til at jeg farvede mit hår mørkt, var, fordi Rene mente ,jeg ville se godt ud med det, men det gjorde jeg altså ikke.
Jeg var ludfattig, dengang ... jeg som 17-årig flyttede til København. Jeg ville være verdensmester i sportsdans, gå på gymnasiet og bruge tid på min hest langt væk fra Nakskov. For at få råd til dans, hest og værelse måtte jeg arbejde, for jeg kunne jo ikke få SU. Jeg tastede ordrer ind i et firma om morgenen, og efter gymnasiet arbejdede jeg hos en bager. Min aftensmad var tit spaghetti med ketchup.
