Som lillesøster til to brødre lærte Lise Baastrup tidligt, at hvis hun ville lege med de store, var det på deres betingelser. Selvom det betød næseblod efter sneboldkampe og hårde tacklinger i fodbold trak hun sig aldrig. Dét har gjort hende stærk. I dag går hun behårdt efter sine mål, og skælver ikke af ærefrygt over at stå på landets største revyscene - sammen med de store ...
Lise Baastrup brød igennem som den kiksede, kejtede og altid uheldige Hjørdis i TV2-serien ’Rita’. Serien gav Lise Baastrup det store, folkelige gennembrud, det som alle nyuddannede skuespillere drømmer om. Et gennembrud, som nærmest katapulterede hende ind i Cirkusrevyen.
Siden premieren i maj har hun været den ’nye pige i klassen’, som hver aften er til eksamen. Men Lise Baastrup er hverken bange for at udlevere sig selv. Eller for at være debutant. Som lillesøster til to brødre har hun for længst lært, at hvis hun vil lege med de store, bliver det på deres vilkår.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Lise Baastrup - her fortæller hun om sin katapult-karriere, sit komiske talent og om hvordan det er specielt spændende, når der sidder folk i salen, som bestemt ikke er vilde med, at der bliver gjort grin med f.eks. Inger Støjberg eller landets statsminister Lars Løkke.
Som lillesøster til to brødre lærte Lise Baastrup tidligt, at hvis hun ville lege med de store, var det på deres betingelser. Selvom det betød næseblod efter sneboldkampe og hårde tacklinger i fodbold trak hun sig aldrig. Dét har gjort hende stærk. I dag går hun behårdt efter sine mål, og skælver ikke af ærefrygt over at stå på landets største revyscene - sammen med de store ...
I det store telt blafrede teltdugen blidt i brisen. Der var få sekunder til, at tæppet gik for årets Cirkusrevy 2016. Nede i salen summede forventningens glæde. Premieregæsterne, som sad tæt på rad og række, var bl.a. familie og venner til de medvirkende og kolleger fra andre teatre. Og så var der den rødhårede kvinde på en af de forreste rækker. Hun havde sat sig godt til rette. Om lidt skulle landets integrationsminister med det flammende blik og de skarpe udmeldinger se sig selv parodieret på landets største revyscene. Af årets debutant.
Backstage ventede debutanten spændt. Den 32-årige Lise Baastrup skulle indtage den traditionsrige revyscene, hvor navne som Dirch Passer, Claus Ryskjær, Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard har henrykket det kræsne publikum. Noget af en mundfuld for de fleste debutanter, hvoraf andre før hende har kastet op af premierenerver. For præsterer og leverer man ikke, får man kun én sæson i teltet.
Men Lise Baastrup dirrede ikke af nerver.
»Så længe de (Lisbet Dahl og Torben ’Træsko’ Pedersen, ledere af cirkusrevyen, red.) har sagt, at jeg er berettiget til at være herude, så stoler jeg på det. Og koncentrerer mig om mit arbejde,« lyder det pragmatisk fra silkeborggenseren.
Ny i klassen
Lise Baastrup brød igennem som den kiksede, kejtede og altid uheldige Hjørdis i TV2-serien ’Rita’. Serien gav Lise Baastrup det store, folkelige gennembrud, det som alle nyuddannede skuespillere drømmer om. Et gennembrud, som nærmest katapulterede hende ind i Cirkusrevyen.
Siden premieren i maj har hun været den ’nye pige i klassen’, som hver aften er til eksamen. Men Lise Baastrup er hverken bange for at udlevere sig selv. Eller for at være debutant. Som lillesøster til to brødre har hun for længst lært, at hvis hun vil lege med de store, bliver det på deres vilkår.
Den første aften gik godt. Rigtig godt – selv om Inger Støjberg sad så langt fremme i salen, at hun og Lise Baastrup fik øjenkontakt under sketchen, hvor Lise Baastrup giver den fuld gas i vanlig cirkusrevystil, iført ræverød paryk og sort kjole, mens ord om, hvad udlændinge i Danmark må (og i særdeleshed ikke må) flød fra hende i en lind jysk strøm.
»Inger (Støjbjerg, red.) gav mig thumbs up og smilede så meget,« fortæller Lise Baastrup og tilføjer:
»Hvis de i ramme alvor kan sige de ting inde på Borgen, Så kan jeg fand’me også stå og sige det for sjov i Cirkusrevyen.«
Det var ikke kun Inger Støjberg selv, der var yderst tilfreds med parodien. Anmeldelserne efter premieren flød over med superlativer om debutanten.
»Lise Baastrup klarer sig storslået. Hun kan synge, hun kan spille skuespil, hun kan blive i rollen og holde masken – selv når de andre giver los og bliver pjattede. Men hun er først og fremmest komiker med tårer bag smilet. En humorist med tragisk undertone. En klassisk klovn. Hvis hun fortsætter sådan, er en af de større kometer i dansk showbusiness på vej,« skrev Berlingske. Mens Ekstra Bladet skrev:
»Lise Baastrup har fanget et par af ministerens mest karakteristiske træk og gengiver dem virtuost.«
Artiklen fortsætter under billedet
Det lå ellers ikke i kortene, at Lise Baastrup skulle blive skuespiller. Hun blev født som tredje og sidste barn i en solid og stabil kernefamilie i Silkeborg. Hun voksede op med mor og far, der var henholdsvis bioanalytiker og bogholder, og de to storebrødre, Søren og Rasmus, som er henholdsvis fem og otte år ældre end hende, i et af Silkeborgs villakvarterer. Det var et hjem, hvor der blev talt, set og spillet meget fodbold. Selvfølgelig støttede man det lokale fodboldhold SIF, hvor mange af hjemmekampene blev overværet af Lise Baastrup, der sammen med sin far og brødre fra lægterne heppede på de lokale helte.
Hærdet lillesøster
»Mine brødre synes, det er fedt, at jeg er blevet skuespiller. Men jeg tror heller ikke, de havde regnet med det. Men de har lige så stille fulgt med og er vildt stolte over alt det gode, der sker. Og synes, at dét selvfølgelig har noget med dem at gøre,« smiler hun fiffigt.
Og det har det nok også. For selv om det er Lise Baastrup, der leverer varen på scenen eller lærredet, har brødrene nok en finger med i spillet.
Skulle nogen gå rundt i den vildfarelse, at man, fordi man er lillesøster til to storebrødre, er forkælet. Så tager de helt fejl.
»Jeg fik en masse tæsk af mine brødre,« griner hun og medgiver, at begge brødre da har tyret snebolde i hovedet på deres lillesøsters plageånder og har forsvaret hende, hvis nogle drillede. Men ellers var der ’no mercy’.
Artiklen fortsætter under billedet
Især når brødrene havde venner med hjemme, og lillesøster ville være med til at lege eller spille bold. De sagde ofte ja til hende, men legen var altid på brødrenes præmisser. Selv om hun fik lov til at komme med på fodboldholdet eller sneboldholdet, blev barren ikke sænket for den lille pige. Hun måtte tage de tacklinger (eller byger af snebolde), der måtte komme, når de store pludselig vendte kampen til at være ’alle mod hende’.
»Så lå jeg dér i en snedrive. Men jeg sladrede aldrig. Hvis jeg sagde til mine forældre, at drengene havde været lidt hårde ved mig, var svaret altid: ’Nå, det var ikke så godt. Så må du hellere blive inde’,« fortæller Lise Baastrup.
»Dengang lærte jeg: ’If you can’t join them, beat them’. Mine brødre vil aldrig indrømme, at de har været hårde ved mig, selv om de inderst inde ved, at de kan tage æren for, at jeg er blevet, som jeg er. De har været med til at hærde mig.«
Komisk talent
BT møder Lise Baastrup backstage på Cirkusrevyen. På en overdækket terrasse med kulørte pærer hængende på kryds og tværs i loftet over borde med rød- og hvidternet voksdug. Det er en drønhed junidag, men hun ser sval ud med det tykke, mørke hår hængende løst over den ene skulder. Hun er klædt i denimblå kedeldragt, der svøber sig om hendes kurver.
Lise Baastrup er blevet kendt for sit komiske talent. Først som den kiksede Hjørdis, siden som rap i replikken i improvisationsprogrammet ’Rundt på gulvet’ på TV2, som hun har været fast bestanddel af siden begyndelsen. I skrivende stund får hun folk til at grine i Cirkusrevyen. Umiddelbart skulle man tro, at Lise Baastrup har fundet sin hylde. Men som forholdsvis nyuddannet skuespiller frygter hun så ikke at blive sat i bås?
»Næh, det vil jeg ikke sige. For jeg bliver spurgt om jeg vil være med i rigtig mange seriøse ting. Men jeg vil hellere sige ja til Cirkusrevyen end til en lille, vildt seriøs produktion, som skal spille i 14 dage. Det kan være, det ændrer sig om fem år. Men det er altså sværere at være sjov end at være seriøs. Det er hardcore og kan være udmattende, for man skal virkelig bruge al den teknik, man overhovedet kan,« forklarer hun.
Men det er okay. Hvis man vil spille med de store, er det på deres vilkår.
Kun én gang har hun uden at tøve vendt ryggen til noget, hun ellers var meget glad for. Det var efter fem års sværmeri for klassisk ballet, som brat endte, da hun som 10-årig skulle danse sin første solo. Dét ville hun ikke. Det med at publikum skulle kigge på hende, kunne hun slet ikke forholde sig til. Derfor blev balletskoene lagt på hylden. Og aldrig taget frem igen.
»Jeg blev alt for sceneforskrækket. Det var ikke derfor, jeg havde danset ballet. Det var fordi, jeg kunne lide det, men jeg havde ikke tænkt på, at folk skulle kigge på det. Sådan har jeg det faktisk stadig.«
Publikum
Lise Baastrup er ikke blevet skuespiller, fordi hun har et behov for at stå badet i rampelyset og modtage publikums hyldest. Slet ikke. Faktisk glemmer hun for det meste, at det, hun øver på, skal vises for et publikum. At folk rent faktisk kommer for at kigge på hende.
»Jeg tænker på publikum som en masse, der kommer ind og fylder salen, og som man får nogle reaktioner fra. Men når jeg så får øje på én, jeg kender, bliver jeg altid overrasket og tænker: ’Gud ja, det er jo rigtige mennesker og ikke bare den der udefinerbare masse, der skal klappe bagefter’. Det kan både være nervepirrende, men det kan også gøre det spændende,« forklarer hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Spændende er det, når der sidder folk i salen, som bestemt ikke er vilde med, at der bliver gjort grin med f.eks. Inger Støjberg eller landets statsminister Lars Løkke. Det har Lise Baastrup allerede oplevet flere gange, når hun giver den som den højtråbende integrationsminister.
»Så kan jeg se, at publikum bliver til stenansigter. Det er sjovt, at man kan blive sur over en parodi. Så har man ingen selvironi – overhovedet,« mener hun.
Publikum kan være en prøvelse. Især hvis deres adfærd får skuespillerne til at falde ud af rollen, som når nogle skal have hjælp til at komme på wc under forestillingen. Eller hvis én besvimer i teltet, hvilket jævnligt sker på de rigtig varme sommeraftener. Men så var der også dengang i vinter, hvor hun spillede ’Jean de France’ i Vejle. Pludselig var der uro på balkonen, hvor folk flyttede rundt på stolene. Hviskede og tiskede og dørene gik op og i.
Først blev Lise Baastrup ærligt talt irriteret. Men så gik det op for hende, at en kvinde var blevet alvorligt syg midt under forestillingen. Men i stedet for at gå i panik, havde kvinden stille bedt dem ved siden af om at ringe efter en læge.
»Det hele skete på den der stille og rolige jyske måde. ’For vi skal da ikke forstyrre dem, der står nede på scenen’. Men det eneste jeg kunne tænke på i anden akt, var, hvordan hun nu havde det. Alt det, jeg lavede på scenen, var jo fuldstændig ligegyldigt, når der er én, som lige har fået et hjertestop...,« nikker hun eftertænksomt ved mindet.
Privaten
Når Lise Baastrup har sminket af om aftenen, og teltet er tømt, tager hun hjem til kæresten, Kristoffer Harris. Han er ikke skuespiller, men har en rem af huden, da både hans far og bedsteforældre alle er skuespillere.
De har været sammen i 10 år. Lige siden de mødte hinanden til en fest, netop som hun skulle begynde på teaterskolen. Faktisk var det et meget ubelejligt tidspunkt, at kærligheden dumpede ind i Lise Baastrups liv. Men det skulle være de to, det vidste de begge. For et par måneder siden købte de en lejlighed sammen på Frederiksberg. Her bor de med Bodil-Ulla, Tom og Don Draper. Og nej, parret har ikke katte. Eller hunde. Eller børn. Det er møblerne, som de giver navne. Teaktræsskænken hedder Don Draper efter ham fra ’Mad Men’, deres bar – en globus på ben – hedder Tom, for det er den oftest. Mens en af reolerne er døbt Bodil-Ulla, fordi det er sjovere.
Til gengæld har de ikke travlt med at få børn. Endnu.
For som ung, kvindelig skuespiller kan det være lig med glemsel at være væk på barsel.
»Altså, jeg vil da gerne have børn, men det er jo en prioritering. Lige nu prioriterer jeg arbejde, for det er vigtigere for mig, at jeg får slået mit navn fast, så der også er nogen, der vil ringe til mig om fem år,« siger hun.
Konkurrenen blandt skuespillerne om de gode roller på teater, film og i tv er benhård. Det ved Lise Baastrup. Så det er godt, at barndommens lærdom om, at ’If you can’t join them, beat them’ har udviklet et sundt konkurrencegen hos hende,
»Jeg har sådan en ting inden i mig, der siger: ’Du vil jo selv være med, så må du spille efter deres regler. Ellers må du gå’.«
