Anker Jørgensen var bekymret for, at en dårlig økonomisk politik skulle blive en del af hans eftermæle.

I går døde den første og sidste statsminister, som hele Danmark var på fornavn med. Mæt af dage.

Anker Jørgensen blev 93 år, og nød til det sidste en popularitet, som alle toppolitikere siden må misunde ham.

Men én ting frygtede den folkekære tidligere statsminister. At en del af hans eftermæle ville blive, at han førte en farlig økonomisk politik, der truede med at bringe Danmark på afgrundens rand i begyndelsen af firserne.

Det ville han ’fand’me ikke finde sig i’. Så ville han ’rejse sig af graven’, fortalte han journalisten og forfatteren Thomas Thurah i dokumentarfilmen ’Ankers bog’ fra 2011.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen, om manden der blev født i et lejet havehus på Amager, voksede op uden forældre og blev statsminister under vanskellige vilkår i 1970'erne. Læs også om Ankers bekymring for hans eftermæle, da snakken i begyndelsen af 1980'erne gik på, at han havde ødelagt dansk økonomi. Få også en liste af fremtrædende danskers mindeord om den afdøde statsminister, social­demokrat og tillidsmand.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Anker Jørgensen var bekymret for, at en dårlig økonomisk politik skulle blive en del af hans eftermæle.

I går døde den første og sidste statsminister, som hele Danmark var på fornavn med. Mæt af dage.

Anker Jørgensen blev 93 år, og nød til det sidste en popularitet, som alle toppolitikere siden må misunde ham.

Men én ting frygtede den folkekære tidligere statsminister. At en del af hans eftermæle ville blive, at han førte en farlig økonomisk politik, der truede med at bringe Danmark på afgrundens rand i begyndelsen af firserne.

Det ville han ’fand’me ikke finde sig i’. Så ville han ’rejse sig af graven’, fortalte han journalisten og forfatteren Thomas Thurah i dokumentarfilmen ’Ankers bog’ fra 2011.

»Han sagde i den film, at godt nok er man død, når man er død, men at der jo også er et eftermæle. Og at han var bange for, at nogle ville beskylde ham for at have ødelagt dansk økonomi. Og så sagde han - med et glimt i øjet - at det vil han rejse sig fra sin grav og sige noget om. ’For det er fandenraskemig løgn,’ sagde han,« fortæller Thomas Thurah, der også har skrevet biografien ’Statsminister Anker Jørgensen’.

»Han vidste godt, at den snak gik. Men nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer roste hans økonomiske indgreb. Anker fik vedtaget tre store forlig sammen med Venstre og De Konservative i 1975-1977. Og til sidst satte han sig op mod LO for at få det gennemført. Men Hoffmeyer stillede sig kritisk overfor den sidste periode fra 1981-1982. Der mente han at Anker gav slip og forsømte at følge op på sine egne stramninger,« siger Thomas Thurah, der mener, at mange dømmer Anker Jørgensens økonomiske politik urimeligt hårdt.

Der er et billede af Anker Jørgensen og Poul Schlüter, der står ved siden af hinanden og drikker en Tuborg af flasken. Billedet er så dansk som Olsen Banden eller Matador og minder om gode gamle dage. Men det var også svære tider.

3. oktober 1972 smed Jens Otto Krag en bombe, da han selv gik af og samtidig udpegede Anker Jørgensen til sin efterfølger. Men allerede et år efter, i december 1973, mistede Socialdemokratiet regeringsmagten og tabte 24 mandater ud af 70 ved jordskredsvalget i december 1973.

Det var en kæmpe lussing til de gamle partier, og det største vælgerskred i dansk politisk historie. 44 pct. af alle vælgere skiftede parti, en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet og Socialdemokratiet fik det dårligste valg siden Første Verdenskrig, mens Mogens Glistrups Fremskridtspartiet blev Folketingets næststørste.

Vanskellige vilkår

Men allerede i februar 1975 var Anker Jørgensen tilbage som statsminister. Hans statsministertid har været stærkt omdiskuteret, for samtidig med hans store folkelige popularitet var det vanskelige vilkår de næste syv et halvt år, hvor han ledede Danmark gennem en politisk og økonomisk ustabil periode i kølvandet på oliekrisen. Indtil han måtte give op og overlade regeringsmagten til den konservative Poul Schlüter uden valg.

Så snart Poul Schlüter kom til, kom opsvinget. Anker havde siddet ved roret i den dybeste krise siden krigen. Da han trådte i Krags fodspor i 1972, var der så godt som fuld beskæftigelse med 20.000 ledige, et underskud på betalingsbalancen på 1 mia. kr. og en udlandsgæld på 17 mia. Da han forlod posten ti år senere, var der 320.000 ledige, et underskud på betalingsbalancen på 18 mia. og en udlandsgæld på 154 mia,

»Anker-regeringens indgreb i 1979-1980 begrænsede købekraften og blev siden af nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer betegnet som århundredets største realpolitiske økonomiske stramning. Men det blev Poul Schlüter, der kom til at høste både fordelene og æren,« skriver Alex Frank Larsen i sin biografi ’Anker - et liv med fejder’.

Tidligere S-formand Mogens Lykketoft mener, at der er fabrikeret et falsk billede af Anker Jørgensens økonomiske politik.

»Anker blev statsminister i en ufattelig svær periode, hvor alt sejlede politisk. Men han holdt fast i sine politiske holdninger. Og jeg mener, at Anker blev uretfærdigt bedømt på sin økonomiske politik. Det er en mytedannelse, som Schlüter-regeringen byggede op omkring ham. Anker blev nødt til at slippe roret i 1982, fordi han ikke kunne få lov at lave de økonomiske opretninger, han gerne ville,« siger Mogens Lykketoft i telefonen fra New York.

Men uanset den økonomiske politik, opnåede Anker Jørgensen en popularitet, der rakte langt ud over Socialdemokratiet, og som var lige så sejlivet som ham selv.

Han behøvede ikke at holde taler om, hvordan det var at vokse op i Hvidding eller Græsted, eller at stå i Bilka i Ishøj. Alle vidste, hvor Anker kom fra. De kendte endda hans adresse. Borgbjergsvej 1. I det almennyttige boligbyggeri AKB på tredje sal med udsigt til baneterrænet. Her flyttede han ind med sin elskede Ingrid og fire unger i 1960, og flyttede først derfra 48 år senere, da han måtte på plejehjem, fordi han ikke længere kunne klare trapperne. Samtidig mistede Sydhavnen sit vigtigste klenodie.

»Der er mange stærke, varme følelser omkring Anker. Han var også på fornavn med folk og gik lige til det sidste og sludrede med folk, han mødte på gaden ude i Valby. Det er en kæmpe i den danske arbejderbevægelses historie, der ikke mere er iblandt os. Et menneske med et varmt, bankende hjerte for de svage og udsatte, en hæderlig, sympatisk og ordentlig mand og en stor folkelig skikkelse,« siger Mogens Lykketoft.

»Første gang jeg selv mødte ham, var for mere end 50 år siden, da jeg var studentermedhjælper i Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, hvor han var redaktør af medlemsbladet. Samtidig var vi fæller i modstanden mod USAs krig i Vietnam. Anker holdt fast i sine holdninger, da han blev statsminister, og det var karakteristisk for alt, hvad han gjorde, at han altid havde forbindelsen til sine egne værdier og arbejderbevægelsens rødder,« siger Lykketoft.

Historien om Anker Jørgensen er den utrolige historie, der næsten kunne være udtænkt af H. C. Andersen: Om plejebarnet, der voksede op i et fattigt arbejderhjem, forlod skolen i 7. klasse og blev cykelbud, og som alligevel endte som Danmarks statsminister.

Født i et havehus

Han blev født i et lejet havehus i en sidegade til Amagerbrogade, og hans far, kusk Johannes Albert Jørgensen, døde af tuberkulose et år senere. Hans mor Karen Marie flyttede til Christianshavn, men i 1920erne var der ikke meget romantik over den ombyggede soldaterkaserne, hvor fire familier på hver etage måtte deles om én køkkenvask.

Moderen døde af kræft, da Anker kun var fem år, og hans faster Carla tog sig af ham, indtil han forlod skolen for at komme i lære. Han arbejdede i mange år som ufaglært og blev hurtigt tillidsmand. Han var formand for Lager og Pakhusarbejderne i København, og siden for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, i dag 3F.

Efter at han var gået af som statsminister, opnåede han en usædvanlig succes ved i 1990 at vriste en flok danske gidsler ud af Iraks diktator Saddam Husseins kløer.

Da Irak havde invaderet Kuwait, blev vesterlændinge, herunder danskere, nægtet udrejse og i stedet placeret på strategiske steder, for derved at undgå luftangreb mod disse mål. Da den danske læge John Godtfredsen, som agerede talsmand for den danske delegation, ikke havde kunnet få hjælp fra daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen eller FN-flygtningehøjkommissær Poul Hartling, der begge mente, det var en FN-beslutning, kontaktede han den gamle landsfader. Og femte gang, Godtfredsen ringede, lod han sig overtale og rejste til Irak.

Det borgerlige Danmark revsede Anker Jørgensen. Per Stig Møller kaldte hans rejse ’naiv’, og CDs Peter Duetoft sagde, at det var meningsløst at forhandle med en terrorist.

Men da Anker rejste hjem, havde han de fleste af gidslerne med sig, og resten kom kort tid efter.

FREMTRÆDENDE DANSKERE MINDES ANKER JØRGENSEN

Peter Skaarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti: ­»Tidligere statsminister Anker Jørgensen var en ægte socialdemokrat helt i øjenhøjde med sine vælgere. Æret være hans minde!«

Katrine Lester, forhenværende viceborgmester i Frederiksberg Kommune for ­Socialdemokraterne: »Anker Jørgensen er død. En arbejderdreng, der nåede samfundets top, men aldrig glemte hvor han kom fra. Tak, tillidsmand!«

Uffe Elbæk, formand for Alternativet: »En hædersmand er gået bort.«

Søren Pape Poulse, formand for Det Konservative Folkeparti: »Hvil i fred, Anker Jørgensen. Du var en god social­demokrat af den gamle skole, der ville det bedste for DK. Respekt!«

Lizette Risgaard, formand for LO: »Tro mod opvækst og ­idealer. En ægte tillidsmand er ikke hos os længere.
Tak for kampen, Anker. Æret være dit minde.«

Pia Olsen Dyhr, formand for SF: »En stor socialdemokrat er borte. Anker er død. 93 år men gør mig alligevel rigtig trist.«

Jeppe Kofod, forhenværende folketingsmedlem for Social-d­emokraterne: »Tak for alt, Anker. Æret være dit minde. Du havde altid hjertet det rette sted. Tak, kammerat, ­tillidsmand og statsmand.«

Rikke Smedegaard, pædagog og blogger: »Han stod for integritet. Det føles som om, noget af det gode er gået bort for evigt. Forsvundet sammen med resterne af min barndom.«

Amnesty Danmark: »En stor ven og støtte af menneske­rettighederne er død. Tak for alt.«

Nicolai Wammen, Socialdemokraternes politiske ordfører: ­»Anker er død. Han var Danmarks statsminister og ­danskernes Anker. En lille kæmpe er ej mere. Vi vil savne ham.«

Trine Bramsen, folketingsmedlem for Socialdemokraterne: »Tak for kampen, kammerat!«

Jakob Engel-Schmidt, folketingsmedlem for Venstre: »Danmark er idag blevet en unik politiker fattigere. Anker Jørgensen prægede sin samtid og vores fremtid. Ære være hans minde.«

Morten Østergaard, formand for Radikale Venstre: »Anker Jørgensen var menneske først og politiker så. Inspirationen lever videre. Æret være hans minde.«

Dan Jørgensen, folketingsmedlem for Socialdemokraterne: »En kæmpe er død! Tak for alt Anker!«

Mogens Lykketoft, folketingsmedlem for Socialdemokraterne: »En kæmpe i arbejderbevægelsens historie er gået bort. Han vil blive savnet. Æret være hans minde.«