Anna Mejlhede er præst og har skrevet en bog til en voksende gruppe, som hun selvtilhører - de fraskilte.

Anna Mejlhede vier lørdag efter lørdag forventningsfulde par i Holmens Kirke. Iført præstekjole og med håret sat op i en knold i nakken møder hun par, der siger ja til hinanden - i medgang og modgang, til døden dem skiller. Hun stiller endda selv spørgsmålene. Men Anna Mejlhede har også stået på den anden side af alteret, iført hvid brudekjole og drømme. Drømme der er endt i skilsmisse.

Opret abonnement på PLUS og læs om præsten Anne Mejlhede, som er aktuel med bogen 'Alt forladt - når kærligheden går sin vej'.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Anna Mejlhede vier lørdag efter lørdag forventningsfulde par i Holmens Kirke. Iført præstekjole og med håret sat op i en knold i nakken møder hun par, der siger ja til hinanden - i medgang og modgang, til døden dem skiller. Hun stiller endda selv spørgsmålene. Men Anna Mejlhede har også stået på den anden side af alteret, iført hvid brudekjole og drømme. Drømme der er endt i skilsmisse.

Foto: ERIK REFNER
Vis mere

For Anna Mejlhede har ligesom flere af de par, der vies i hendes kirke, været gift flere gange. Men det er ikke alle, der tør sige ja til ægteskabet flere gange. For dem er det for stort et nederlag, når tosomheden bliver til ensomhed. I dag lever knap en halv million danskere som fraskilte. Anna Mejlhede besluttede at skrive en bog til dem, der har oplevet bruddet eller står midt i det. En bog, der fortæller, at Gud giver flere chancer, og at drømmen om kærlighed og tosomhed ikke nødvendigvis er aflyst for evigt, selv om man er blevet skilt. Man kan godt give sit ultimative løfte om troskab til en ny.

Skyld

Da Anna Mejlhede boede i en præstebolig lidt syd for Køge, gik hendes mand fra hende. Anna Mejlhede blev efterladt og sad tilbage med sin lille pige og et stort hus. Folkene i hendes menighed var søde ved hende. Søde fordi det var hende, der var blevet valgt fra og ikke omvendt. Søde, fordi skylden var en andens.

»Hvis det nu var dig, der havde smidt din mand ud, havde vi nok ikke været så glade for dig,« sagde dem fra menighedsrådet.

Men skylden var ikke kun hendes mands. Det var godt nok ham, der endeligt vendte ryggen til projektet, men de havde været to om at bære brænde til det bål, der fortærede ægteskabet. I modsætning til de fleste andre bebrejdede Anna Mejlhede ikke udelukkende ham skilsmissen.

Hun besluttede sig for at gøre det modsatte. At se sine egne fejl og tilgive. Det kom der ikke blot en bog ud af, men også et menneske.

»Det er på tide, at vi deler skylden. Vi er så bange for den og tørrer den derfor også helst af på hinanden eller den nærmest mulige. For skylden er tung at bære, tung at bære alene,« siger Anna Mejlhede og uddyber:

»De fleste skilsmisser har jo haft en lang optakt, så det er sjældent kun den ene parts skyld. Det er en vigtig refleksion at tage med sig ind i sine fremtidige forhold.«

Ægteskab under forandring

»Som jeg forstår den Gud, vi forkynder i kristendommen, så giver han chancen for at elske igen, og derfor kan man godt give sit ultimative løfte flere gange. Med andre ord: Man må gerne sige ja til at turde elske igen, også efter en skilsmisse,« siger Anna Mejlhede.

Til dagligt, som præst, hører hun løftet om livslang kærlighed blive givet tit. Sidste år sagde knap 30.000 ja til hinanden, men for mere end halvdelen vil det ikke holde. For ægteskabet har ændret sig.

»Mennesker er ikke til for ægteskabets skyld, men ægteskabet er til for menneskenes skyld,« siger Anna Mejlhede.

Men sådan har det ikke altid været. Førhen handlede det om at få børn, om at blive forsørget. Men det gør det ikke længere. Nu gifter man sig ikke af pligt, men af lyst.

På de sidste 15 år er antallet af kirkelige vielser faldet med knap 10.000, også selvom det for tre år siden blev muligt for to af samme køn at gifte sig i kirken.

Som Anna Mejlhede ser det, så handler ægteskabet nu om dyb samhørighed og om at have fundet det særlige hos hinanden, der gør den anden uundværlig i ens liv. At giftermålet handler om at sætte ord på sin kærlighed og sige det foran andre. Også selvom man måske har sagt de ord før til en anden.

»Til trods for at over halvdelen af os bliver skilt, så føler nogle, at de har brugt livets eneste klip på kortet, når de bliver skilt. Og sådan behøver det ikke at være,« siger Anna Mejlhede.

Flere slags kærlighed

I Det Nye Testamente siger Paulus de berømte sætninger:

»Kærligheden tror alt, håber alt og udholder alt.«

Den kærlighed, som Paulus taler om, er som udgangspunkt kærligheden fra Gud. Den slags kærlighed vi bedst genkender i forholdet til vores børn. Den udholder både dybe slag, smerte, evig kritik og skuffelse.

Men kærligheden til vores ægtefælle er ofte af en lidt anden slags. Den kan ikke klare de samme ting. På græsk har man flere ord for kærlighed, blandt andet ’Eros’, der bruges til beskrivelse af netop den slags lidenskabelige, romantiske kærlighed, vi søger i et parforhold, mens kærligheden til Gud hedder ’Agape’. På dansk har vi ikke den skelnen i begrebet kærlighed, og det kan være med til, at der opstår tvivl om, hvad kærligheden i et ægteskab skal kunne rumme.

Anna Mejlhede er blevet skilt både før og efter, hun har fået barn. Ægteskabet uden børn, er ikke det samme som med, for da er man ikke bundet til hinanden af andet end lysten til at være sammen. Dermed ikke sagt, at man kun skal blive sammen for børnenes skyld. For Anna Mejlhede var skilsmissen fra hendes mand og faderen til hendes datter dengang det rigtige. Det ved hun nu, hvor bitterhed og fortrydelse har lagt sig.

»Kærligheden i et parforhold udholder ikke alt, og skal heller ikke gøre det,« siger Anna Mejlhede.