Bag de blå øjne og det blonde hår gemmer der sig en sitrende principfasthed, der er godt på vej til at sende Pernille Vermund i Folketinget

Midt i det idylliske Snekkersten i Nordsjælland ligger et gult bindingsværkshus. Den charmerende bolig ligger på en villavej i naturskønne omgivelser med grønne trækroner og blomstrende haver. For få år siden boede der en ukendt byrådspolitiker, der kæmpede for lokale mærkesager. Hun bor der ganske vist stadig. Men nu vil hun være statsminister og har allerede overhalet Dansk Folkeparti højre om i udlændinge- politikken.

Det drejer sig naturligvis om ugens mest omtalte person i dansk politik: Pernille Vermund. Stifteren af Nye Borgerlige. Partiet, der kalder Dansk Folkepartis udlændingepolitik for blødsøden, og hun vil have Danmark ud af EU.

Pernille Vermund har det fint med at blive kaldt hardliner og det, der er værre.

»Jeg bliver jo nok set som en, der spiser børn til morgenmad,« siger hun til BT og griner højlydt.

LOG IND PÅ BT PLUS og læse hele portrættet af Pernille Vermund - og læs hvordan hun kom dertil, at hun nu er stifter og formand for Nye Borgerlige, der har overhalet Dansk Folkeparti på udlændingepolitikken og Liberal Alliance på de liberale tanker.


Bag de blå øjne og det blonde hår gemmer der sig en sitrende principfasthed, der er godt på vej til at sende Pernille Vermund i Folketinget

Midt i det idylliske Snekkersten i Nordsjælland ligger et gult bindingsværkshus. Den charmerende bolig ligger på en villavej i naturskønne omgivelser med grønne trækroner og blomstrende haver. For få år siden boede der en ukendt byrådspolitiker, der kæmpede for lokale mærkesager. Hun bor der ganske vist stadig. Men nu vil hun være statsminister og har allerede overhalet Dansk Folkeparti højre om i udlændinge- politikken.

Det drejer sig naturligvis om ugens mest omtalte person i dansk politik: Pernille Vermund. Stifteren af Nye Borgerlige. Partiet, der kalder Dansk Folkepartis udlændingepolitik for blødsøden, og hun vil have Danmark ud af EU.

Pernille Vermund har det fint med at blive kaldt hardliner og det, der er værre.

»Jeg bliver jo nok set som en, der spiser børn til morgenmad,« siger hun til BT og griner højlydt.

Set udefra har hun det hele. Hun lever livet som karrierekvinde med dyr adresse i Nordsjælland, kører i Jaguar og har tre sunde drenge.

Men kradser man lidt i overfladen, har Pernille Vermunds tilværelse i Snekkersten ikke altid været lige så idyllisk som hendes bindingsværkshus. Og spørger man hendes lillesøster Mia Espersen, er det ikke så overraskende, at den 40-årige alenemor til tre drenge er blevet en af landets mest markante værdikrigere.

»Pernille er gradvist blevet mere optaget af værdipolitikken. Det er svært at sige, hvorfor det er sket. Men det har gjort indtryk på hende at se, hvad der er sket med Danmark de senere år. Flygtningepresset har jo været enormt,« fortæller hun og fortsætter:

»Alle ser Snekkersten som et fredfyldt og trygt område, men der er kæmpe problemer, så snart vi nærmer os de sociale boligområder. Hverken Pernilles eller mine børn synes, det er særligt fedt at bevæge sig rundt i de områder. Det er jo trist, fordi det er de samme steder, Pernille og jeg legede som børn.«

Borgerligt hjem

De to søstre flyttede med forældrene til Snekkersten, da de var hhv. 10 og otte år.

Forældrene arbejdede begge som kabinepersonale hos SAS og havde længe ønsket at flytte fra Amager.

Artiklen fortsætter under billedet

Pernille Vermund til højre med lillesøster Mia Espersen. Hvem skulle have troet, at den lille pige med tennissokkerne og den røde nederdel en dag skulle blive partileder og højrefløjens nye darling?
Pernille Vermund til højre med lillesøster Mia Espersen. Hvem skulle have troet, at den lille pige med tennissokkerne og den røde nederdel en dag skulle blive partileder og højrefløjens nye darling? Foto: Privatfoto
Vis mere

Grundlæggende værdier - som at klare sig selv, hvis man er i stand til det - er noget, Pernille Vermund er vokset op med.

Barndomshjemmet var borgerligt, og hendes far var som ung formand for Konservative Studerende.

Pernille Vermund uddannede sig til arkitekt, og indtil for nylig har hun drevet et arkitektfirma med sin eksmand, som hun blev skilt fra for fem år siden.

En skilsmisse, der, ifølge hende selv, var særdeles hård. Nu blev hun alenemor med tre små børn, skulle passe et fuldtidsjob og gå til sene byrådsmøder om aftenen. Det hele blev for meget, og hun sagde stop ved at træde ud af byrådet i 2012.

Selvom eksmanden flyttede ud af huset, har de, ifølge Pernille Vermund, været gode skilsmisseforældre.

Hun er glad for, at skilsmissen foregik på en ordentlig måde i forhold til børnene, som de i dag deles om,

Og netop ’ordentlighed’ betyder alt for Pernille Vermund. Derfor bliver hun stærkt forarget, når unge med indvandrerbaggrund ødelægger deres fremtid ved at lave ballade.

Artiklen fortsætter under billedet

De to søstre Mia (i midten) og Pernille på vandet med far Per Espersen. Han var erklæret borgerlig og arbejdede som steward i SAS.
De to søstre Mia (i midten) og Pernille på vandet med far Per Espersen. Han var erklæret borgerlig og arbejdede som steward i SAS. Foto: Privatfoto
Vis mere

Forældre har et altafgørende ansvar, når det kommer til opdragelse, mener hun.

Det kan Birgitte Vinding bekræfte. Hun har været Pernille Vermunds veninde, siden de for cirka 10 år siden faldt i snak til en sammenkomst i børnehaven, hvor de begge havde unger. Allerede dengang mærkede Birgitte Vinding hendes principfasthed.

»Vi talte om børneopdragelse. Hun fortalte, at når hendes tre drenge kommer og spørger hende, om de må få nogle ting, så fortæller hun dem altid, at der først skal tjenes penge og betales regninger, og først derefter kan det komme på tale, såfremt de også selv yder en indsats. Hun er ikke en streng mor, men hun har sine principper,« siger Birgitte Vinding.

’Lysende talent’

Det var Birgitte Vinding, som op til kommunalvalget i 2009 fik Pernille Vermund til at stille op for De Konservative.

Birgitte Vinding var ansat i partiets pressetjeneste, og hun kunne se et ’lysende politisk talent’ i arkitekten.

Artiklen fortsætter under billedet

Pernille Vermund sammen med sine tre guldklumper: Sønnerne Viggo, Bjørn og Storm.
Pernille Vermund sammen med sine tre guldklumper: Sønnerne Viggo, Bjørn og Storm. Foto: Privatfoto
Vis mere

Ifølge Birgitte Vinding er der ingen tvivl om, at Pernille Vermund mener det, hun siger. Hun er dog enig i, at Pernille Vermund også har rykket sig politisk, siden hun sad i Helsingør Byråd.

Men det har Danmark også, påpeger Birgitte Vinding og henviser til flygtninge-udfordringerne.

Den 40-årige partiformand har siddet badet i mediernes blitzlys det meste af den forgangne uge, men på trods af at medierne har mange forestillinger om, hvem Pernille Vermund er, så ved familien bedst, understreger lillesøster Mia Espersen.

»Pernille har måttet høre meget for, at hun kører rundt i en Jaguar. Men det er en bil, hun har fået af vores far. Pernille har altid sat tæring efter næring, og det gør hun stadig,« understreger hun.

’Hvis vi dukker os, skrider tingene’

Pernille Vermund svarer på fem skarpe spørgsmål

Hvorfor så stærke holdninger til udlændinge?

»Jeg har et ekstremt frihedsbehov, og noget af det fantastiske ved vores samfund er, vi er et frit folk. Når den frihed er under pres af særligt islam, er vi nødt til at forsvare vores frihed.«



Hvorfor er det først nu, du er blevet en strammer?

»Det har jeg været hele tiden. I byrådet kæmpede jeg for at bevare en fritidsklub i Snekkersten. Børnene turde ikke tage derhen, fordi de på vejen blev chikaneret af unge mennesker, der ikke forstod, hvordan man opfører sig i vores samfund.«

Du blev skilt for fem år siden. Hvordan oplevede du skilsmissen?

»Det var en hård periode. Min yngste dreng, Storm, var kun ni måneder, da vi blev skilt. Jeg sad i byrådet i Helsingør, havde mit eget firma, og jeg måtte tage et ekstra job i en køkkenforretning for at få det hele til at hænge sammen økonomisk. Byrådsarbejde er jo mildest talt miserabelt lønnet.«



Noget, du frygter ved at være en markant politiker?

»Nej, jeg frygter ikke noget. Hvis vi går og dukker os, så skrider tingene jo i vores samfund.«

Du sammenlignes med Pia Kjærsgaard. Hvad siger du til det?

»Jeg er jo borgerlig, så det er en lidt sjov sammenligning. Jeg har dog dyb respekt for Pia Kjærsgaard. Jeg tror dog, de fleste vil kunne se, at vi er to vidt forskellige personer, selvom vi begge har markeret os på udlændingepolitikken.« pett