Det er store ord, men hun tøver alligevel ikke med at tage dem i sin mund: ’Jeg er en slags mirakel, ingen tvivl om det,’ siger Tina Kiberg med et smil.
Den verdenskendte danske operastjerne skulle ifølge lægerne have været død i dag, men springer spillevende rundt i sin lyse lejlighed på Frederiksberg. Hun serverer nybagt appelsinkage til kaffen, mens hun nynner stumper af en svensk kærlighedssang. Glæden over at være til er svær at holde under låg.
Tina Kiberg fik i 2010 konstateret ondartet kræft i halsen. Ved næseskillevæggen sad en kæmpe kræftknude, som havde dannet metastaser ned langs halsen og kravebenet. Først operation, siden kemo og stråler skulle forhindre spredning. Men hun måtte indstille sig på, at hun nok aldrig kom til at synge igen.
Opret abonnement på BT PLUS og læs dette gribende interview om at få en dødsdom af lægerne og alligevel overvinde kræften. Og husk, første måned er gratis.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Det er store ord, men hun tøver alligevel ikke med at tage dem i sin mund: ’Jeg er en slags mirakel, ingen tvivl om det,’ siger Tina Kiberg med et smil.
Den verdenskendte danske operastjerne skulle ifølge lægerne have været død i dag, men springer spillevende rundt i sin lyse lejlighed på Frederiksberg. Hun serverer nybagt appelsinkage til kaffen, mens hun nynner stumper af en svensk kærlighedssang. Glæden over at være til er svær at holde under låg.
Tina Kiberg fik i 2010 konstateret ondartet kræft i halsen. Ved næseskillevæggen sad en kæmpe kræftknude, som havde dannet metastaser ned langs halsen og kravebenet. Først operation, siden kemo og stråler skulle forhindre spredning. Men hun måtte indstille sig på, at hun nok aldrig kom til at synge igen.
»Det var en meget svær besked at få. At synge er nærmest som at trække vejret eller spise for mig. Senere vænnede jeg mig mere til tanken,« siger den kendte sanger, der bl.a. sang for dronning Margrethe på hendes 70 års fødselsdag, og som siden er belønnet med den fine titel kongelig kammersanger.
Trods intensiv behandling blev hun allerede i 2010 opgivet af lægerne. Fik faktisk sin dødsdom. Kræften havde bredt sig til lymfeknuderne mellem bronkier og lunger.
På et tidspunkt i forløbet var hun så nedtrykt over sin situation, at hun stærkt overvejede at blive livet kvit - med en overdosis morfin. Men bl.a. en engageret hospitalslæge gav hende fornyet håb og mod på selv at byde sygdommen trods - med bl.a. sang, motion, sund kost og alternativ behandling.
Knuderne var pist væk
Det uventede skete. Miraklet. Nye skanninger i sommeren 2011 viste ingen tegn på kræft. Knuderne var pist væk. Hun var rask. Erfarne kræftlæger var fulde af forundring.
Tina Kibergs sjældne helbredelse er nu blevet et varmt emne, når kræftlæger er samlet til møder, og hendes læge på Herlev Hospitals kræftafsnit, overlæge Julie Gehl, vil skrive en større artikel om det sjældne tilfælde i et af verdens førende kræfttidsskrifter.
Efter helbredelsen har hun - ligesom lægerne - tænkt meget over, hvordan det uventede, men glædelige kunne ske:
»Det er der nok en hel række forklaringer på. Jeg tror dog ikke på hokuspokus, og at min helbredelse skyldes indgriben fra højere magter,« siger Tina Kiberg, der i en ny biografi, ’Liv & levelse’, skrevet af Michael Moritzen, beretter om opvækst, familieliv, karriere og ikke mindst kræft-forløbet (netop udkommet på Gyldendal).
»En af årsagerne til den pludselige helbredelse er måske, at der kan være noget, lægerne endnu ikke helt ved med hensyn til, hvordan noget kræft i halsen kan reagere - f.eks. i samspil med kroppens immunsystem. Da jeg fik intensiv kemo og stråler, var mit immunsystem under meget voldsomt pres. Jeg tabte 10 kilo på meget kort tid, var hårdt plaget af synkebesvær og smerter osv. Fik næsten ingen og meget usund mad og alt for lidt motion.«
Alternativ behandling
»Men på et tidspunkt ændrede tingene sig. Jeg blev meget mere aktiv. Begyndte at spise sundere, gå til fitness, og samtidig gik jeg til en Lyngby-læge, som behandler kræft med alternative metoder - bl.a. intravenøs behandling med meget store doser af C-vitaminer og forskellige kosttilskud, bl.a. D-vitamin og fiskeolie. Jeg er overbevist om, at det alt sammen har haft en positiv effekt på mit kræft-forløb,« siger Tina Kiberg, der kan glæde sig over, at hun nu er tilbage på operascenerne. Siden helbredelsen har hun haft flere store roller og fået fine anmeldelser. Kort efter årsskiftet kan hun opleves i Mozarts ’Tryllefløjten’ på Det Kgl.
Det var Det kgl. Teaters egen læge, der i 2010 - kort før hun i Operaen skulle ind at synge hovedpartiet i ’Elektra’ - gav hende det triste budskab om, at en biopsi viste ondartede celleforandringer i nogle knuder, hun længe havde haft på halsen. I årevis troede hun, de var uskadelige og kom af mange forkølelser og hals-onder.
Sværere ved at holde balancen
Selv om kræften nu efter alt at dømme er besejret, lægger hun ikke skjul på, at den hårde behandling har sat sig varige spor. Som mange andre kræftpatienter må hun leve med ’senfølger’. Hun har fået lidt følelsesløshed i sine fødder og dermed sværere ved altid at holde balancen, spændinger og smerter i nakke og hals, for lavt stofskifte, som hun må tage piller for, ligesom slimhinder og spytkirtler er skadede, så hun plages af stor tørhed i munden.
»Når jeg medvirker i en operaforestilling, er jeg altid nødt til at drikke masser af vand undervejs, og desuden har jeg altid nogle gajoler på mig, ofte gemt i min brystudskæring eller bh. Når jeg et øjeblik vender ryggen til publikum, snupper jeg tit en gajol, som jeg klemmer godt fast bag fortænderne. Den stimulerer min spytsekretion, så jeg har lettere ved at synge og lyder bedre. Gajolerne er simpelthen uundværlige,« griner Tina Kiberg, der også fortæller, at hun næppe havde overvundet sin kræftsygdom, hvis ikke hun havde haft en fast og meget støttende kræftlæge ved sin side gennem hele forløbet.
»Lægen på Herlev Hospital, Julie Gehl, var en ufattelig støtte for mig. Indgav mig fornyet håb. Opmuntrede mig bl.a. ved at sige, at lægerne hele tiden fik nye, forbedrede behandlinger, og at jeg derfor skulle bevare troen på, at jeg kunne leve længe. Hun opfordrede mig også til at blive ved med at gøre de ting, jeg holdt af. Frem for alt at blive ved med at synge - selv om jeg næsten var stoppet, fordi jeg lød som en blanding af en heks og en brægende ged, når jeg forsøgte. Hun opfordrede mig til at tage sangundervisning igen.
Det afgørende skub
Hun var simpelthen fantastisk. En god kræftlæge skal efter min mening ikke kun måles på, om han eller hun er god til at forske og ordinere piller. Det er mindst lige så vigtigt at vise ægte interesse for sine patienter - på det menneskelige plan. Hun gav mig det afgørende skub.«
Læger undrer sig
Overlæge Julie Gehl fra Herlev Hospitals kræftafdeling glæder sig over sin kendte patients spontane og uforklarlige helbredelse.
Tina Kiberg, operasanger og verdensstjerne, fik i 2010 besked på, at hendes halskræft havde bredt sig til lymfesystemet. Lægerne måtte opgive hende. Hun ville dø på et tidspunkt.
Men forløbet, der omfattede både lægelig og alternativ behandling, endte med, at hun blev erklæret helt rask. Her i 2014 er der ikke en eneste aktiv kræftcelle i hendes krop.
Kræftlægen har ingen forklaring på forløbet:
»Det er uhyre sjældent, vi oplever spontane helbredelser, som vi er vidne til her, og det er samtidig svært - for ikke at sige umuligt - at komme med en sikker forklaring på, hvordan en kræft med tydelig spredning kan forsvinde på den måde. Det er absolut et tilfælde, som vi har tænkt os at beskrive nærmere i en artikel til et stort internationalt tidsskrift. I håb om at øge lægers forståelse af denne kræfttype,« siger Julie Gehl.
Hun fremhæves i Tina Kiberg-biografien ’Liv & levelse’ som en læge med stor faglighed og menneskelighed.
Tina Kiberg var ramt af en særlig type halskræft, som fremkaldes af det såkaldte hpv-virus. I de fleste halskræft-tilfælde er rygning og alkohol væsentlige risikofaktorer.
»Den hpv-positive halskræft er en forholdsvis ny kræfttype, som vi hele tiden bliver lidt klogere på med hensyn til, hvordan den opfører sig. Denne historie om helbredelse bidrager til det,« siger overlæge Julie Gehl, der glæder sig over, at behandlingsmulighederne bliver stadig bedre.
Bedre metoder
»For 10-15 år siden havde vi måske slet ikke opdaget spredningen af kræften. Vi har på det seneste fået klart bedre metoder til at skanne og tage prøver. Det hele er blevet mere sofistikeret. Vi kan se meget mere tidligere og dermed behandle tidligere og bedre. Det betyder, at vi ser nogle andre forløb, fordi vi ved mere.«
Tina Kiberg fremhæver i sin bog betydningen af, at lægen ser på den kræftsyge ikke bare som et sygdomstilfælde, men som et helt menneske.
»Jeg mener, det er vigtigt for alle mennesker at have et godt og spændende liv, at få udlevet sit potentiale - også når kræft rammer. Det forsøger jeg at hjælpe mine patienter til. Men jeg ved ikke, om det påvirker selve kræftforløbet. Kræften har jo ligesom sit eget liv,« siger Julie Gehl.
