To år efter Ole Bornedal havnede i en gigantisk shitstorm, er han igen klar med en ny film. Han har skullet tage mod til sig, for han forstår stadig ikke, hvad der fik politikere og anmeldere til at rase over tv-serien ’1864’, der var ment som ’den smukkeste gave til det danske folk’.

Skruer man tiden to år og tre måneder tilbage, befandt filminstruktør Ole Bornedal sig i en sand ’shitstorm’.

Hans tv-serie ’1864’ havde lige haft premiere, og den 55-årige mand var under massivt angreb.

Debatten satte landet på den anden ende og delte anmeldere, meningsdannere og politikere.

Særligt Dansk Folkeparti beskyldte Bornedals tv-serie for at være ’venstreorienteret’, ’anti-dansk’ og for at ’manipulere med historiske fakta’. Selvom serien var baseret på den anerkendte forfatter Tom Buk-Swientys bøger, og selvom Ole Bornedal havde arbejdet utrætteligt med seriens detaljer i næsten fem år.

Nu er Ole Bornedal parat med sin første spillefilm siden ’1864’. Men han har stadig ikke helt forstået, hvad der egentlig skete dengang.

»Jeg havde det virkelig dårligt. Det bliver nok én af de ting, jeg tager med mig i graven,« siger han hverken bittert eller skuffet, bare nøgternt konstaterende.

»Jeg ved, at serien er det mest sublime, jeg nogensinde kommer til at lave,« siger han, og giver helt bevidst fingeren til janteloven.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med den ellers anmelderroste og populære filminstruktør, skuespiller og producer. Her fortæller han både om sin fortid, den gigantiske shitstorm omkring sin historiske 1864-serie og om hvad fremtidens projekter bringer - både i ind- og udland. Det er ikke så lidt ...


To år efter Ole Bornedal havnede i en gigantisk shitstorm, er han igen klar med en ny film. Han har skullet tage mod til sig, for han forstår stadig ikke, hvad der fik politikere og anmeldere til at rase over tv-serien ’1864’, der var ment som ’den smukkeste gave til det danske folk’.

Skruer man tiden to år og tre måneder tilbage, befandt filminstruktør Ole Bornedal sig i en sand ’shitstorm’.

Hans tv-serie ’1864’ havde lige haft premiere, og den 55-årige mand var under massivt angreb.

Debatten satte landet på den anden ende og delte anmeldere, meningsdannere og politikere.

Særligt Dansk Folkeparti beskyldte Bornedals tv-serie for at være ’venstreorienteret’, ’anti-dansk’ og for at ’manipulere med historiske fakta’. Selvom serien var baseret på den anerkendte forfatter Tom Buk-Swientys bøger, og selvom Ole Bornedal havde arbejdet utrætteligt med seriens detaljer i næsten fem år.

Nu er Ole Bornedal parat med sin første spillefilm siden ’1864’. Men han har stadig ikke helt forstået, hvad der egentlig skete dengang.

»Jeg havde det virkelig dårligt. Det bliver nok én af de ting, jeg tager med mig i graven,« siger han hverken bittert eller skuffet, bare nøgternt konstaterende.

»Jeg ved, at serien er det mest sublime, jeg nogensinde kommer til at lave,« siger han, og giver helt bevidst fingeren til janteloven:

»Jeg synes, det er et mesterværk. Og hvis nogen gad give sig tiden og roen til at se den og lukke ørerne for alt det lort, der blev sagt, så er jeg sikker på, at de vil opleve det samme,« siger han uden den mindste rysten på hånden.

Selvlært

Det er 22 år siden, Ole Bornedal lavede sin første spillefilm, ’Nattevagten’. Som autodidakt instruktør, der oven i købet selv havde skrevet manuskriptet til den nervepirrende gyser, der blev et massivt gennembrud, og en af katalysatorne for dansk films internationale selvsikkerhed, har han noget at have selvværdet i.

Da tv-serien ’1864’ for to år siden var færdig, var instruktøren pavestolt – og forventningsfuld som aldrig før.Ole Bornedal var sikker på, at han havde skabt et blivende mesterværk. Ikke på grund af de 173 millioner kr. det havde kostet at lave de otte afsnit, og som selvfølgelig gjorde Bornedal til en oplagt skydeskive, men fordi han var sikker på, at den var vellykket.

»Ambitionen er, at serien skal være lige så åndelig let og finde fri adgang til seerens sjæl som den bedste musik. Hvis det lykkes, er alt lykkedes for mig,« sagde han, da BT talte med ham nogle uger før tv-premieren i oktober 2014.

Ole Bornedal med Helle Fagralid og datteren Fanny Bornedal til gallapremiere på ’1864’.
Datteren brød igennem som stjerne i DRs julekalender ’Den anden verden’. Den 15-årige pige har også en gennemgående rolle i tredjesæson af tv-serien ’Broen’. Foto Nikolai Linares
Ole Bornedal med Helle Fagralid og datteren Fanny Bornedal til gallapremiere på ’1864’. Datteren brød igennem som stjerne i DRs julekalender ’Den anden verden’. Den 15-årige pige har også en gennemgående rolle i tredjesæson af tv-serien ’Broen’. Foto Nikolai Linares
Vis mere

På det tidspunkt havde instruktøren ingen idé om, hvad der ventede ham. Godt nok havde Dansk Folkeparti murret lidt i krogene, med det tillagde han ikke synderlig betydning.

»Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, at Dansk Folkeparti vil kunne finde noget at angribe i den her film. Det er jo en film, der hylder Danmark. I øvrigt er jeg fløjtende ligeglad med politiske budskaber,« sagde Ole Bornedal, da han netop havde klippet det sidste afsnit færdig. Han var mest optaget af det dybereliggende budskab:

»Det handler om tid, der går, tid der forsvinder ud af kroppen på os, når vi ser vores kære og nære dø. Om at dine børn engang skal stå ved din grav og græde over, at du er død. Det er erkendelsen om, at man skal bruge tiden, mens man har den. Hvis ikke man gør det, er det en tragedie. Dét ligger som en gennemstrømmende undertekst i filmen,« sagde Bornedal, hvis serie blev kaldt et ’mesterværk’ af BTs anmelder, mens majoriteten af anmelderkorpset gik den anden vej og gav ’1864’ læsterlige tæsk.

Flere hånede ligefrem Bornedal for at skære sine pointer ud i granit, for at være ’melodramatisk’, ’usammenhængende’, ’ufrivilligt komisk’ og ’bedrevidende’.

Stormen

Allerede før serien var vist, satte stormen ind med vindstyrke 10. Særligt DF bar brænde til bålet. I Danmarks Radios bestyrelse kaldte næstformand Ole Hyltoft – der er udpeget af DF – serien for ’en farce’.

Pia Kjærsgaard beskyldte Bornedal for at ’politisere’ og manipulere med historiske fakta, og DFs kulturordfører Søren Espersen luftede tanker om at indføre politisk kontrol med fremtidige licens-projekter, hvis de var støttet af Folketinget, som ’1864’ var.

»Det er en holdning, man normalt kun møder i bananrepublikker. Det er en skandale, at ingen løftede et øjenbryn, da han sagde dét. Hele intentionen med ’1864’ var at lave så smuk en gave til det danske folk som overhovedet muligt. Baseret på Tom Buk-Swientys bøger,« siger Bornedal.

»Angsten som vi skabte under slagscenerne i ’1864’ er helt reel. Der var spillere, der var rystede, og som tissede i bukserne undervejs,« siger Ole Boprnedal om optagelserne til ’1864’, hvor han bl.a. instruerede Pilouy Asbæk som ’Didrik’.
»Angsten som vi skabte under slagscenerne i ’1864’ er helt reel. Der var spillere, der var rystede, og som tissede i bukserne undervejs,« siger Ole Boprnedal om optagelserne til ’1864’, hvor han bl.a. instruerede Pilouy Asbæk som ’Didrik’. Foto: Per Arnesen
Vis mere

Stik mod sine forventninger befandt han sig pludselig i en tornado af kritik.

»Det var sindssygt ubehageligt. Og absurd. Min holdning er, at politiske budskaber i film er komplet uinteressante. Det, der gør en film spændende, er, om den fortæller noget om mennesker, som vi måske ikke selv har opdaget. Altså, hvad består min angst af. Hvad er min længsel, min tro og mit håb. Det er kunst, der gør publikum større. Politik er helt uinteressant i den sammenhæng,« siger Ole Bornedal, der ved snigpremierer rundt om i Danmark havde oplevet publikum stå op og klappe i op til ti minutter, efter at de havde set afsnit af ’1864’.

Nu havde en del af anmelderne, samt meningsdannere og en række politikere fråde om munden af raseri.

»Men der var 1,3 million, der sad og så det hver søndag aften. Det svarer til 53 pct. af alle, der ser tv. Mens ’1864’ kørte, var jeg ude i det danske land, hvor jeg holdt foredrag. Og jeg har nok mødt mellem 5.000 og 10.000 mennesker, der heller ikke forstod, hvad der foregik. ’Hjemme hos os synes vi, den er så god, Hvorfor er de så sure?’ spurgte folk. Jeg måtte blive dem svar skyldig. Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg kunne have gjort bedre,« siger Ole Bornedal, der også modtog e-mail og breve fra seere.

»Men folk undskyldte nærmest, når de roste. Som om de skulle tage sig mod til, fordi de ikke var en del af den hadefamilie. Hetzen var fuldstændig umulig at stoppe. Det var som en flok lemminger, der løb mod afgrunden,« siger Ole Bornedal, der mener, at den mest nærliggende forklaring var ’en mærkelig cocktail af Dansk Folkeparti, nationalisme og jantelov’.

Plakaten for Ole Bornedals nye sorte komedie ’Dræberne fra Nibe’, der har premiere i den kommende uge. De mandlige hovedroller spilles af Nicolas Bro og Ulrich Thomsen.
Plakaten for Ole Bornedals nye sorte komedie ’Dræberne fra Nibe’, der har premiere i den kommende uge. De mandlige hovedroller spilles af Nicolas Bro og Ulrich Thomsen. Foto: PR
Vis mere

Forsvarerne

Bornedal følte sig svigtet af kolleger, han ellers talte blandt sine venner.

»Det var som om, jeg var en politiker, der havde begået en skandale og blev kørt igennem mediernes vridemaskine. Selv folk, jeg regnede for gode kolleger, svigtede. Inklusive en kendt dansk forfatter, der i den grad pissede mig ned ad ryggen. Han kunne i det mindste have ringet og sagt det direkte til mig. Meget af det, der skete, undrer jeg mig stadig over.«

Instruktøren fortæller, at flere af skuespillerne også blev påvirkede af den massive kritik.

En af dem var Nicolas Bro, der spillede den national-liberale politiker Monrad.

»Nicolas var kørt helt ned over det her. På et tidspunkt sagde han, at han aldrig nogensinde ville filme mere, fordi han oplevede så meget had.«

Udover Nicolas Bro, der støttede sin instruktør i flere tv-debatter, forsvarede også Ulrich Thomsen Ole Bornedal.

»Ole er pissedygtig, og som alle, der vover at stikke næsen kunstnerisk frem, får han nogle rap. Det sker for Lars von Trier igen og igen. De tager bestemt nogle sindssyge valg i deres film, men det er jo netop de valg, vi andre i branchen lever af og bliver inspireret af. Nogle gange slår de en skævert, men det synes jeg bestemt ikke, at ’1864’ er. Jeg synes, den er flot,« sagde Thomsen i Berlingske.

Men ellers var den offentlige støtte fra filmbranchen minimal. Få vovede pelsen, og efter at have deltaget i flere offentlige møder og tv-debatter stod også Ole Bornedal selv af. Angrebene var blevet for voldsomme.

»Det var sindssygt ubehageligt, og det irriterede mig voldsomt,« siger han i dag.

Trak stikket

Hjemme i privaten. Hos hustruen, skuespiller Helle Fagralid, deres fælles søn, samt Ole Bornedals datter Fanny, der havde spillet den unge Inge i serien, fyldte den ustoppelige kritik efterhånden for meget i Ole Bornedals hoved og dagligdag.

»På et tidspunkt lukkede jeg fuldstændigt af. Jeg trak simpelthen stikket,« siger han.

Tv-serien ’Charlott og Charlotte’ havde Ellen Hillingsøe og Helle Dolleris i  hovedrollern. Foto Jens Nørgaard Larsen.
Tv-serien ’Charlott og Charlotte’ havde Ellen Hillingsøe og Helle Dolleris i hovedrollern. Foto Jens Nørgaard Larsen.
Vis mere

Han har altid vidst, at familien var vigtigere end karrieren, modsat et af hans kunstneriske forbilleder Ingmar Bergman.»For mange år siden lavede jeg en pagt med mig selv om, at jeg ikke ville risikere at ofre mine børn for en karriere,« sagde Bornedal til BT før ’1864’.

»Jeg så engang et grimt interview med Bergman og Erland Josephson, hvor de sad som to gamle næsehorns-mastodonter og morede sig over, at de ikke kunne huske navnene på deres børn og børnebørn, fordi de havde ofret sig så meget for kunsten. Så kan det sgu godt være, at man har en fem-ti hovedværker stående på reolen. Men hvis du ikke kan huske navnet på dine børn, ved hvordan de har det, og hvor de skal hen, så kan det være lige meget. Jeg betragter det som den største gave, at jeg har en familie, som forhåbentlig elsker mig, og som jeg selv elsker ubetinget. Og at jeg har dem til den dag, jeg trækker vejret for sidste gang. Det er dét, det hele handler om.«

Det var godt at huske på.

»Det er ikke sikkert, at nogen vil huske mine film. Men hvis mine børn ikke husker mig, eller kun husker mig for noget dårligt, er det en katastrofe. Og så skide være med filmen.«

Historier

Bornedal kan ikke lide at sidde stille og skal helst have gang i flere ting på samme tid. Og selvom den uventede og massive kritik tærede på ham, led hans kreativitet ingen skade. Tværtimod.

Selvtilliden kunne kritikerne ikke hive ud af dramatikeren, der havde flere ting i skuffen, og som havde fået en ny amerikansk agent, der var begejstret for ’1864’.

»Jeg ved godt, hvad jeg kan som historiefortæller,« siger Ole Bornedal, der lukkede ørerne så godt han kunne, og satte sig ved skrivebordsskuffen i sit arbejdsværelse og hev de projekter frem, der lå og ventede.

Både på radio, film og i tv har Ole Bornedal arbejdet tæt sammen med skuespiller Jens Arentzen. Her er de to venner til premiere på den amerikanske version af ’Nattevagten’. Foto Nils Meilvang
Både på radio, film og i tv har Ole Bornedal arbejdet tæt sammen med skuespiller Jens Arentzen. Her er de to venner til premiere på den amerikanske version af ’Nattevagten’. Foto Nils Meilvang
Vis mere

Et af dem var ’Dræberne fra Nibe’, der har premiere i denne uge.

Spillefilmen har været et lille års tid undervejs og er ikke bare tv-seriens diametrale modsætning i stil, men også i produktionsforhold. ’1864’ blev optaget over 117 optagedage. Den kommende komedie tog det kun fem en halv uge at filme.

»’Dræberne fra Nibe’ er ikke et kæmpe værk. Vi kom hurtigt af sted, og vi afleverede hurtigt. Jeg kan ikke lide at ligge stille, og jeg havde behov for at få banket et projekt af,« siger Ole Bornedal, der har pakket komedien ind i Love Shops kærligheds-sang ’Love goes on forever’.

»Filmen er en kunstnerisk og komisk stiløvelse. Hvis der er et budskab, så er det Love Shops ord: ’En skønne dag skal vi væk herfra, så tag min hånd, før det er for sent’,« smiler Bornedal, hvis nye kulsorte komedie alligevel har en tematisk forbindelse til ’1864’. Nemlig tiden, der passerer, uden at man opdager det.

»Pludselig ligger man i en hospitalsseng med en fjernbetjening, der kører sengen op og ned, og en tråd man skal hive i, når man skal tisse. Så kigger man tilbage på alt det, man burde have sagt eller gjort. Pludselig opdager man, at man har fået for lidt. Den der store fortrydelse og alle de fortabte ting, der gled ud af hænderne på én,« siger instruktøren om komedien, der har Ulrich Thomsen og Nicolas Bro i de mandlige hovedroller som to nordjyske håndværkere, hvis ægteskab er gået i stå, og som hyrer en lejemorder til at skaffe dem af med deres kedelige eks-koner.

Lyset

»’Dræberne...’ var sjov at lave. Det er satire, og det er morsomt at lave noget om ægteskabet, der går i stå. For sådan er det. Det er kun, når man er 18, at man tror, at begæret varer for evigt. Det finder man ud af med alderen, at det ikke gør, og så bliver det svært. Det er en udfordring at holde ilden vedlige,« siger han og kaster sig ud i en fortælling om en god ven, der lavede skjulte aftaler bag ryggen på sin kone og mødtes med sin elskerinde på hotel. Men det viste sig så, at det var hans kone, han mødtes med, og at de havde en leg kørende, hvor de iscenesatte deres utroskab, og ’på den måde holdt spændingen ved lige’.

Ole Bornedal, dansk filminstruktør, har skrevet og instrueret tv-serien 1864, som blev vist på DR1 med premiere i efteråret 2014. 1864 er den dyreste tv-serie nogensinde produceret i Danmark.
Ole Bornedal, dansk filminstruktør, har skrevet og instrueret tv-serien 1864, som blev vist på DR1 med premiere i efteråret 2014. 1864 er den dyreste tv-serie nogensinde produceret i Danmark.
Vis mere

Når man spørger Ole Bornedal om han selv har lavet den slags krumspring, smiler han drilsk.

»Det vil jeg helst ikke ind på. Jeg prøver at lytte efter, hvad Unmack synger på ’Love goes on forever’: ’Tag min hånd, før det er for sent’.«

»Dengang vi var i scorealderen og gik i byen, var det jo i højere grad kærlighed, vi kiggede efter, selvom mange feminister tror, at mænd kun går efter sex og scorer for at score. Men alle de mænd, jeg har kendt, der var som sultne, liderlige ulve hver weekend, var jo i virkeligheden altid på udkig efter kærligheden. Vi var sgu ude for at se, om man pludselig kunne ramme lyset.«

For Ole Bornedals vedkommende skete det først mange, mange år senere.

»Sådan for alvor. Altså, jeg har kendt skønne kvinder, og jeg har været gift før. Vi blev skilt, fordi vi ikke kunne finde ud af det sammen. Men jeg ramte først for alvor lyset, da jeg mødte Helle (Fagralid, red.). Nogle gange kommer det tidligt i éns liv, for andre sker det sent,« siger Ole Bornedal.

Kort efter premieren på ’Dræberne fra Nibe’ går han i gang med filmen ’Så længe jeg lever’. En dramatisering af sangeren John Mogensens liv. Den næste danske film er også på tegnebrættet. Det bliver opfølgeren til succes-gyseren ’Nattevagten’, som Ole Bornedal allerede er i gang med at skrive.

Samtidig har han gang i hele tre projekter i USA. En science fiction-film, en thriller og en zombie-film.

»Pludselig står idéerne og snubler over hinanden. Når jeg har en masse idéer, som jeg synes er virkelig gode, må jeg jo prøve at bearbejde dem alle sammen og nurse dem, så godt jeg kan. Så må tiden vise, om resten af verden også synes, de er gode,« siger Ole Bornedal.

Ole Bornedal, dansk filminstruktør, har skrevet og instrueret tv-serien 1864, som blev vist på DR1 med premiere i efteråret 2014. 1864 er den dyreste tv-serie nogensinde produceret i Danmark.
Ole Bornedal, dansk filminstruktør, har skrevet og instrueret tv-serien 1864, som blev vist på DR1 med premiere i efteråret 2014. 1864 er den dyreste tv-serie nogensinde produceret i Danmark.
Vis mere