Mit liv liv har budt på mange tab, fortæller tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.
I erindringsbogen ’Dage og kampe’, der udkommer på torsdag, får man et sjældent indblik i de dybe personlige tragedier, der har ramt den mangeårige konservative politiker, minister og forfatter.
Fra han i en ung alder mistede søsteren Hanne, til han som voksen var vidne til, at hans mor Lis døde af kræft efter lægesjusk, og til han sent i livet mistede først sin far Poul og derefter hustruen Sally.
Særligt ubærligt var tabet af Sally, fordi lægerne også i hendes tilfælde fejlvurderede tidlige tegn på kræft. Da det i år 2001 var alt for sent at gribe ind, forkortede lægerne hendes liv med voldsom strålebehandling, hvilket de bagefter erkendte.
Sønnen Asger sled sig selv op og døde i 2010 af et hjertestop, 44 år gammel.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om Per Stig Møllers mange tab, som den tidligere udenrigsminister betegner som en familieforbandelse.
Per Stig Møller fortæller i en ny bog for første gang om tabet af hustruen Sally og sønnen Asger.
Mit liv liv har budt på mange tab, fortæller tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.
I erindringsbogen ’Dage og kampe’, der udkommer på torsdag, får man et sjældent indblik i de dybe personlige tragedier, der har ramt den mangeårige konservative politiker, minister og forfatter.
Fra han i en ung alder mistede søsteren Hanne, til han som voksen var vidne til, at hans mor Lis døde af kræft efter lægesjusk, og til han sent i livet mistede først sin far Poul og derefter hustruen Sally, med hvem han nåede at få 30 gode år.
Særligt ubærligt var tabet af Sally, fordi lægerne også i hendes tilfælde fejlvurderede tidlige tegn på kræft. Da det i år 2001 var alt for sent at gribe ind, forkortede lægerne hendes liv med voldsom strålebehandling, hvilket de bagefter erkendte.
Sønnen Asger sled sig selv op og døde i 2010 af et hjertestop, 44 år gammel.
Skæbnens uretfærdighed
Så mange tab af nære familiemedlemmer har efterladt den 73-årige Per Stig Møller med en følelse af skæbnens uretfærdighed, og han skriver et sted i bogen direkte, at der ’hviler en forbandelse over den gren af Møller-slægten’, som han tilhører.
Er du bitter i dag?
»Jeg tænkte meget over den sætning, da jeg skrev den,« siger Per Stig Møller, som BT har talt med i anledning af bogudgivelsen.
Når han alligevel bruger et så stærkt ord som ’forbandelse’, skyldes det, forklarer han, at han har set et meget voldsomt mønster i de mange tab.
»Man stiller sig selv det spørgsmål, hvad er det for noget? Jeg talte med en præst om det, efter jeg mistede Sally. Og så svarede han bare: ’Jamen, der er nogle der bliver ramt hårdt’,« siger han.
Det er vigtigt for ham at fortælle om de fejl, lægerne begik.
»Ellers sidder jeg bare og renvasker det hele. Der er en bitterhed over, at man ikke lyttede,« siger han og fortæller, hvordan han forlod hospitalet i vrede.
»Jeg sagde til dem, at jeg vil have en forklaring. Men først om tre uger, for jeg er så vred på jer nu,« erindrer han. Nogle uger senere gav lægerne ham ret. Man havde ikke taget oplysninger fra Sallys øjenlæge alvorligt, da han flere år forinden fik mistanke om, at hun havde en lille tumor i hjernen. Og man sad Per Stig Møllers advarsler overhørig, da han efter Sallys anden strålebehandling fortalte lægerne, at hans hustru ikke kunne holde til mere. Han sidder i dag tilbage med en fornemmelse af, at Sally havde fået lov at leve, hvis lægerne havde reageret i tide.
Har du i årenes løb forsonet sig med det?
»Nej, man forsoner sig jo aldrig med det. Jeg synes stadig, det i begge tilfælde er katastrofalt. Jeg kan ikke bare sidde og sige, at de gjorde det så godt, vel. Men livet går videre. Jeg har fået Xukun og børnebørn. Så livet går videre, man mister og man får. Hvis man er heldig får man. Jeg har fået det tredje barnebarn her i foråret,« siger han.
Per Stig Møller har altid hyldet ikke at tale med pressen om sit privatliv. Måske skyldes det, at han fra barnsben oplevede, hvordan journalister fra aviser og ugeblade kom og gik i deres hjem. Hans forældre Poul og Lis Møller var kendt af gud og hvermand. Han som konservativ folketingsmand og finansminister. Hun som journalist med stærkt socialt engagement og senere politiker.
Brug for at se sig tilbage
Måske er forklaringen bare, at Per Stig Møller nu har trukket sig ud af politik og har brug for at se tilbage på de ting, der prægede hans liv på godt og ondt.
»Hvis man skal skrive erindringer, skal de skrives, så man kan se, at der er en person bagved. ikke kun todimensionelt, men tredimensionelt. Man må enten gøre det på den måde, eller helt lade være. Livet skal leves poetisk, politisk og religiøst. Jeg er nu, efter jeg har trukket mig tilbage fra det offentlige liv og sluttede som kirkeminister, i min religiøse, min kontemplative fase i livet, hvor man ser til tilbage og spejder efter nogle linjer, så man kan se sporet. Der er selvfølgelig personlige tragedier i ethvert liv. Livet er at miste, og jo længere man lever, des mere mister man. Jeg synes, folk har godt af at vide, at vi politikere, som står dér med vores fine, sikre facade, også har vanskeligheder bag ved os når vi går ud på scenen.«
Hans Engell får en blid medfart
Per Stig Møller går let hen over historierne om alle de knive, som hans gamle rival Hans Engell plantede i ryggen på ham, da det konservative blodbad stod på i slutningen af 1990erne.
Til trods for at Hans Engell efter sin spritkørsel og afgang som partiformand i 1997 gjorde livet surt for sin efterfølger, undlader Per Stig Møller i sine erindringer at sætte tingene på plads.
Eneste hip til Engell er en bemærkning om, at det nok var uklogt af ham at beholde rivalen som gruppeformand, mens han selv varetog formandposten.
»Men med min møllerske naivitet valgte jeg at stole på Hans,« skriver han. Per Stig Møller nåede kun at være formand ét år.
»Det skal ikke være en hævnbog. Der blev begået fodfejl, det gjorde jeg også selv. Han væltede alle, der stod i vejen for ham. Han gik også i kødet på Pia Christmas bagefter. Det nævner jeg, men har ikke villet trampe i det. Jeg ville ikke genåbne den gamle konflikt, men heller ikke forbigå den,« siger Per Stig Møller.
Han genopstillede ikke ved valget i 2015 og kan se tilbage på 30 år i politik, heraf 13 år som minister.
Glad for sit nye liv
»Jeg savner det ikke. Jeg er meget glad for den kontemplative (filosofiske, red.) fase, jeg er kommet i. Jeg har mere travlt i dag, end da jeg var folketingsmedlem. Der var meget spildtid, hvor jeg gik rundt som en løve i et bur og ventede på det næste møde. Jeg holder mange foredrag. Kalenderen er godt fyldt,« siger Per Stig Møller.
Om der kommer en fortsættelse af hans erindringer om perioden fra 2001, da han blev udenrigsminister, lader han foreløbig stå hen i det uvisse.
