Den populære tv-vært Hans Pilgaard levede i årevis et dobbeltliv og skjulte sin seksualitet både for sig selv og omverdenen, fortæller han i en ny bog.
Det tog Hans Pilgaard mange år at finde modet til at springe ud som bøsse. I mange år levede han med skyld og skam over sin seksualitet. Det afslører den 53-årige tv-vært i sin nye bog ’Støj og fortielser’, der udkommer i uge 41 på Politikens Forlag.
Her fortæller han også hudløst ærligt om de hemmeligheder, han har lært at holde på, siden han var en lille dreng. At han er adoptivbarn, at han fik tarmkræft, og at han som ung var tæt på at slå sin bedste ven ihjel, da vennen blev voldsomt kvæstet med Hans Pilgaard bag rattet.
Men det er den lange, seje kamp mod erkendelsen som homoseksuel, der er den største fortrydelse for Hans Pilgaard. Både i forhold til hans egne indre stopklodser og i forhold til venner, familie og resten af omverdenen.
»Jeg var vild som alle andre, men det var beskidt og skamfuldt. Når jeg vågnede, var jeg hærget af anger. Jeg ville ønske, at jeg kunne prale af, at jeg havde stået sammen med andre homoseksuelle og stået ved, hvem jeg er. Det ville have gjort mit liv lettere. Men jeg ville ikke høre til dér,« siger Hans Pilgaard.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Hans Pilgaard, der for første gang fortæller hudløst ærgligt om sit vilde og mørke dobbeltliv, hvor han blandt andet skjulte sin seksualitet for sig selv og omverdenen. Her lægger han dog ikke skjul på noget ...
Det får du:
- Artikel: Jeg levede alt for længe i mørket
- Artikel: Da kræften kom tilbage
Den populære tv-vært Hans Pilgaard levede i årevis et dobbeltliv og skjulte sin seksualitet både for sig selv og omverdenen, fortæller han i en ny bog
Det tog Hans Pilgaard mange år at finde modet til at springe ud som bøsse. I mange år levede han med skyld og skam over sin seksualitet. Det afslører den 53-årige tv-vært i sin nye bog ’Støj og fortielser’, der udkommer i uge 41 på Politikens Forlag.
Her fortæller han også hudløst ærligt om de hemmeligheder, han har lært at holde på, siden han var en lille dreng. At han er adoptivbarn, at han fik tarmkræft, og at han som ung var tæt på at slå sin bedste ven ihjel, da vennen blev voldsomt kvæstet med Hans Pilgaard bag rattet.
Men det er den lange, seje kamp mod erkendelsen som homoseksuel, der er den største fortrydelse for Hans Pilgaard. Både i forhold til hans egne indre stopklodser og i forhold til venner, familie og resten af omverdenen.
I bogen fortæller tv-værten med humor og overskud, men også med smuk hudløs selvindsigt, at han levede et regulært dobbeltliv på grund af den skyld og skam, han følte, fordi han var tiltrukket af andre mænd. Og at han var alt for længe om at erkende, at han er bøsse:
»Jeg var flov over, at jeg troede, jeg skulle gå alene gennem livet med min homoseksualitet, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke var bedre rustet til at stå ved mig selv,« fortæller Hans Pilgaard, der ikke engang over for sig selv ville erkende sin seksualitet:
Beskidt og skamfuldt
»Jeg var vild som alle andre, men det var beskidt og skamfuldt. Når jeg vågnede, var jeg hærget af anger. Jeg ville ønske, at jeg kunne prale af, at jeg havde stået sammen med andre homoseksuelle og stået ved, hvem jeg er. Det ville have gjort mit liv lettere. Men jeg ville ikke høre til dér,« siger Hans Pilgaard, der havde en altoverskyggende følelse af skam og anger, når han tænkte på andre mænd:
»Jeg prøvede hårdt at lykkes og bildte mig selv ind, at jeg kunne gifte mig, få børn og stifte familie, og så en gang imellem kysse med en mand i mørket, hvis lysten ikke gik væk. Jeg var ikke alene med den følelse blandt homoseksuelle, men det fik mig dog ikke til at føle mig hjemme. Der er noget depraveret over dele af homomiljøet, som aldrig har tiltalt mig. Måske fordi mange har været, eller er et sted i deres liv, hvor dét at kysse og elske med en person af samme køn er en dans med djævelen. Stadigvæk. Mange homoseksuelle lærer at date mørket,« fortæller tv-værten, der allerede som syv-årig var tiltrukket af det samme køn, men som gennem teenagetiden og langt ind i tyverne stadig havde pigekærester.
Seksuel debut i Marokko
I bogen afslører tv-værten, at hans seksuelle debut foregik på en studie-tur i Marokko som 16-årig, da han gik i 1. g. Her mødte han en kvinde på 25, der tog initiativet:
»Hun kiggede liderligt på mig og tog mig i skridtet: ’Jeg tror godt, jeg ved, hvad du trænger til’. Og jeg tænkte: ’Det tror jeg, du kan have ret i’. Og så gik vi hjem sammen og elskede, så det kunne høres, mens min ven Mads lå i sengen ved siden af og læste højt af Vita Andersen for at overdøve os.«
Første mandlige kæreste
Først som 24-årig har Hans Pilgaard sit første fuldbyrdede homoseksuelle forhold til en mand, han tilfældigt møder på diskotek Vestergade 58 i Aarhus. Samme år får han sin første mandlige kæreste, Peter, som han møder i slutningen af 1987, mens han går på Journalisthøjskolen. Men de holder deres forhold hemmeligt.
Og der går mange år, før Hans Pilgaard får modet til at springe ud helt officielt overfor familie, venner og resten af Danmark.
Først som 31-årig i 1994 siger han det til sine forældre.
»Det var min mor, der havde det sværest med det, selv om alle stereotype forestillinger, inklusive min egen, sagde, at det nok ville blive luftkaptajnen (Pilgaards far red.) med hans ret-og-vrang-logik. Han fortalte mig lidt efter lidt, at ’mor altså kun accepterede det, fordi hun vidste, at hun mistede dig, hvis hun ikke gjorde’,« fortæller Pilgaard og fortsætter:
»Det var hårdt. Det er jo ikke betingelsesløs kærlighed, og så tilbød han mig, at jeg kunne gå til psykolog, hvis det kunne hjælpe.«
»Men det er jo ikke noget, man kan få fjernet, far,« siger Hans Pilgaard til sin far, der dog hurtigt accepterede sønnens seksualitet, ligesom også moderen gjorde, selv om det var sværest for hende, fordi hun måtte indse, at hun aldrig blev bedstemor,« skriver Hans Pilgaard, der sprang ud som bøsse foran hele Danmark på den røde løber ved gallapremiere på Cirque de Soleil i København i 2000.
På det tidspunkt havde han mødt kæresten Henrik, som Pilgaard var blevet dybt forelsket i, og som han senere blev gift med. Dagen før sagde Pilgaard til kæresten:
»’Når vi går ud på den røde løber i morgen, og de spørger, hvem jeg har med, så siger jeg ikke bare, at det er en god ven, så siger jeg, at du er min kæreste’.
Det var han okay med. Og så gjorde vi det. Jeg var 37 år, og det var blevet for absurd for mig at stå og sige, at han var min ven, når han var manden, jeg elskede.«
Da kræften kom tilbage
Ét år efter den 53-årige studievært blev erklæret rask, blev han igen ramt af den lunefulde sygdom
Af: Kenan Seeberg | kse@bt.dk
Det har været tre hårde år for Hans Pilgaard, fortæller den 53-årige tv-vært i selvbiografien ’Støj og fortielser’, der udkommer på tirsdag.
Skilsmisse fra sin mangeårige kæreste Henrik, faderens død, og i foråret 2015 fik Pilgaard konstateret kræft i tarmen.
Den afholdte studievært har tidligere på TV2 fortalt om den tarmkræft, som han blev opereret for i midten af sidste år.
Efter en kemokur blev han erklæret rask af Rigshospitalets læger i november samme år.
Men hvad Hans Pilgaard først fortæller nu, er, at skæbnen uddelte et ubønhørligt hug, da canceren vendte tilbage for få måneder siden.
Metastase i leveren
Denne gang fik Hans Pilgaards konstateret en metastase i leveren d. 25 maj, da han igen sad overfor lægerne på Rigshospitalet med ægtemanden Jobbe:
»De næste uger og måneder hører til de hårdeste i mit liv. Jeg må erkende, at kræft igen er en del af mit liv. Jeg græder, mens jeg skriver, siger og tænker den sætning, for jeg vil så gerne smide al kræft og sygdom ad helvede til. Spare og skåne Jobbe, min familie og mine nærmeste venner,« skriver Hans Pilgaard om det chokerende tilbageslag.
Heldigvis er canceren opfanget tidligt via de obligatoriske kontroller, og 10. juni i år bliver han igen kørt til operation med efterfølgende kemokur.
Og efter endnu en periode i et sort hul kommer vendepunktet for Hans Pilgaard, da han er til koncert med sin musikalske helt Bruce Springsteen i Oslo 28. juli:
»Everythings gonna be allright,« synger Springsteen fra scenen, mens Pilgaard og kæresten Jobbe holder hinanden i hånden.
»Ikke fordi der ikke kommer mere mørke og modgang, for det gør der. Ikke fordi vi ikke skal dø en dag, for det skal vi.
Men fordi vi skal leve inden. Nu. Lige nu,« skriver Pilgaard i den gribende selvbiografi.
